Hører faget teologi hjemme på et universitet? Spørgsmålet hænger nøje sammen med et andet: er teologi videnskab? Som så meget andet i denne verden kan der svares både pro et contra. Ny bog kommer godt rundt om et emne, der må interesserer mange andre end teologer.
Hvad er teologi?
Bogens redaktør har fået ti kloge folk til at give deres bud på nogle svar på ovennævnte spørgsmål. Bortset fra en enkel bidragyder er de alle fagteologer i en eller anden grad. Det giver nok en vis skævhed, idet flertallet er af den mening, at teologi i en eller anden grad er videnskab og dermed et universitetsfag. Men selv blandt teologiens forsvarere er der spændende og nuancerede svar, som gør bogen værd at læse.
Således giver Anders Klostergaard Petersen, som er professor i religionsvidenskab, i det allerførste kapitel et bud på, hvad teologi er. Teologi betyder læren eller talen om Gud, og det lyder jo ikke umiddelbart så videnskabeligt. Videnskab kan ikke være troende, og man bør være på vagt overfor både stærkt konservative kristne og de krigeriske ateister, som er fælles om et religionsbegreb, som lægger op til en grundlæggende konfrontation mellem kirke og universitet, teologi og videnskabelighed. Tro og videnskab er ikke to forskellige, konkurrerende verdenssyn, som står i diametral modsætning til hinanden. Religion er grundlæggende følelse, mens videnskab er ræsonneren. To forskellige tilgange til tilværelsen, som ikke nødvendigvis udelukker hinanden
Hvad er videnskab?
Videnskabsteorier har ændret sig. Den gammeldags benhårde positivisme og logiske empirisme er ikke længere svaret. Hvis det var tilfældet, er der i grunden ikke så meget, der strengt taget kan betegnes som videnskab. Måske kun fysik, matematik og dele af medicinen. I hvert fald ikke teologi forstået som systematisk og dogmatisk tænkning til kirkeligt brug. Man er i hvert fald blevet klar over, at intet videnskabeligt arbejde er forudsætningsløst i egentlig forstand.
Det teologiske studium består af en række fagdiscipliner. Kirkehistorisk forskning bedrives på akkurat samme måde som al anden historisk forskning. Bibeltekster læses som udgangspunkt på nøjagtigt samme måde som andre litterære og historiske kilder. Hvis Bibelen betragtes som Guds ufejlbarlige ord, altså som normative tekster, hører studiet snarere hjemme på en præsteskole, som er noget andet end et universitet.
Faget dogmatik handler i vid udstrækning om receptionsteori og receptionshistorie. Om dogmatiske udsagn er sande i metafysisk og ontologisk forstand, overskrider imidlertid videnskabens rammer. Med enkle og klare ord: der er forskel på den sande kristendom og kristendommens sandhed. Det første hører hjemme i universitets, det andet i kirkens verden. Er man sig den sondring klar, går man næppe helt galt i byen. En universitetsuddannet præst skal både kunne tænke og tro.
Teologien som kritisk tænkning i samspil med det øvrige universitet
Bogen er ikke nogen pixi-bog. Lix-tallet er højt, og man skal som læser berede sig på at skulle bruge tid og møje. Man behøver dog ikke have en universitetsgrad for at forstå budskaberne. Der kan rettes mange kritiske spørgsmål mod universitetsteologien. Det gjorde allerede Kierkegaard, Grundtvig og andre tænkende teologer før og efter, og det er rigtig godt. Den værste fare er, at teologien lukker sig om sig selv. I så fald er det nemmere at smide teologien ud af universitetet, end hvis de teologiske discipliner stedse dyrkes kritisk i samspil med den øvrige lærde verden.
Michael Agerbo Mørch (red.), En plads blandt de lærde. Teologiens videnskabelighed.
Eksistensen 2019, 195 sider, 199 kroner.
