For få år siden blev et af Europas smukkeste landområder kastet ud i en forfærdelig konflikt. Hvordan det kunne gå så galt, giver ny bog et glimrende indblik i. Læs den og bliv klogere.
Hvad gik galt i Jugoslavien?
Bogen er primært en detaljeret beskrivelse af, hvordan det kunne gå så galt efter diktator Titos død i 1980. Christian Axboe Nielsen er lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Hans viden om emnet er omfattende. Han er måske ikke den største stilist, men formår på forholdsvis kort plads at gøre rede for sagens uhyre kompleksitet. Vi får en gennemgang af krigshandlingerne og de modbydelige krigsforbrydelser, som står mejslet ind hos de fleste, også i Vesten. Bare navnet Srebrenica får det til at løbe koldt ned af ryggen, og man bevæges.
Hold tungen lige i munden under læsningen. Det vrimler med navne og forkortelser for de mange forskellige hære. Der findes et kort over området, så man i grove træk kan følge med i geografien. Bogen er udstyret med en omfattende biografi samt et register og opfylder dermed de krav, der bør stilles til et værk af denne art. Som bonus gives en serbokroatisk udtalevejledning. Men man savner måske trods alt dette noget, som gør læseren i stand til at komme noget dybere ind bag alle de ydre begivenheder. Det psykologiske aspekt forekommer mig underbelyst.
Hvorfor hører man ikke så meget fra Balkan mere?
Det er sjældent, at vi hører noget fra det område, som for få år siden var plaget af folkehadets rædsler. Man kunne forledes til at tro, at det er, fordi det i grunden går meget godt. I bogens sidste og absolut ikke ringeste afsnit erfarer vi imidlertid, at det er en sandhed med store modifikationer. Den gode nyhed er, at de ikke længere slår hinanden ihjel dernede. Den dårlige nyhed er, at der af det gamle Jugoslavien er opstået syv selvstændige lande, som hver slås med alvorlige problemer.
Slovenien klarer sig bedst, efterfulgt af Kroatien. Begge EU-lande. I Bosnien-Hercegovina – det hårdest plagede område – hersker der en ”negativ fred” trods kolossal international hjælp, som kun har bidraget til Europas dyreste og mest ineffektive embedsapparat, plaget af korruption i et omfang, som overgår det øvrige Balkan – hvilket ikke siger så lidt! Serbien? Svær at blive klog på.
Hvordan går det med forsoningsprocessen?
Bogens forfatter har gennem en årrække været indkaldt som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved FN’s Tribunal i Haag. En del af forbryderne blev faktisk retsforfulgt og dømt. 90 ud af 161 anklagede. Godt for det. Men tusinder er fortsat på fri fod. Forfatteren er ikke jubeloptimist. Forsoningen er langt hen ad vejen udeblevet i ex-Jugoslavien. Nationalismen trives i bedste velgående. Situationen er skrøbelig.
Hvilken rolle spillede religion?
Denne anmelder savner en grundigere gennemgang af religionens rolle i alt dette. Kroaterne er romersk-katolske, serberne ortodokse kristne – og så er der en stor gruppe muslimer plus det løse. Disse grupperinger boede sammen i et principielt ateistisk samfund, hvor kirken dog altid har stået meget stærkt. Man får indtryk af, at alle kæmpede med en eller anden religiøs baggrund, som for de fleste intet betød eksistentielt. Så er ægte forsoning nok endnu sværere at få i stand.
Bogen anbefales. Læs den og bliv klogere – og mere nysgerrig.
Chr. Axboe Nielsen, Vi troede ikke, det kunne ske her. Jugoslaviens sammenbrud 1991-1999
Kristeligt Dagblads Forlag 2018, 416 sider, 300 kroner.
