Halime Oguz skærer igennem debatten om danskhed.
Hun gør opmærksom på et problem, som har været næsten fraværende i debatten om ‘danskhed’.
I parallelsamfundene handler det ikke om de finere nuancer i definitionen af at være dansker.
I paralelsamfundene er den barske kendgerning, at en stor del af beboerne befinder sig milevidt fra det danske samfund og dets grundværdier.
“I parallelsamfundet er det et skældsord at være ‘dansker'”, skriver Halime Oguz i et indlæg i Berlingske 26.2.
Her hjælper tilsyneladende ingen definition på at være en rigtig dansker på den ene eller den anden måde. Problemet stikker langt dybere.
Halime Oguz ved, hvad hun taler om.
“Nu kommer jeg selv fra indvandrermiljøet og folk med en mellemøstlig baggrund, der kalder sig selv for dansker, kan tælles på meget få hænder.” Det skriver hun i indlægget i Berlingske, som også kan læses på Imgur på nettet.
http://i.imgur.com/MzE05TY.png
Indvandrerne lukkede sig mere og mere og dannede parallelsamfund
Halime Oguz kommer selv fra Tyrkiet med sin familie til Danmark, da hun var seks år.
Det meste af sin opvækst boede hun i Vollsmose. Her oplevede hun, hvordan området blev islamiseret.
Hendes far og den øvrige familie var til at begynde med positiv overfor det danske samfund, de talte næsten flydende dansk og var ikke særligt religiøse. Men så begyndte hele området at forandre sig. Og det påvirkede til sidst også Halimes familie.
For tre år siden sagde hun i et interview med Den Korte Avis:
“I takt med, at stadig flere indvandrerfamilier flytter til bydelen, sker der ifølge Halime Oguz også en islamisering af området. Hun mener, det i høj grad skyldes den islamiske revolution i Iran, som dannede grobund for en islamisk vækkelse i hele Mellemøsten.”
”Tingene begyndte at ændre sig meget markant. Der sneg sig mange kassetter og bøger til Vollsmose og Danmark, og det var ret ubehageligt. Det var en form for skræmmekampagner imod Vesten og Vestens idealer om demokrati, ligestilling – alt, hvad der er moderne. Den der skræk har jeg haft i mig hele tiden – man blev virkelig gjort bange”.
Da Halime var 17 år blev hun gift med en tyrkisk mand i et arrangeret ægteskab.
Men til sidst gjorde hun oprør mod et undertrykkende kvindesyn og en negativ holdning til det danske samfund og de værdier, det bygger på.
Hun brød ud og tog en uddannelse og blev politisk aktiv i SF.
Denne historie har hun fortalt til Den korte Avis.
Indvandrere som selv vil bestemme, hvad det vil sige at være dansk
Flere indvandrere, en del med muslimsk baggrund, har blandet sig i debatten. Med stor forargelse har de fremført, at de var lige så danske som alle andre.
Her har Halime en pointe:
Hvis det er rigtigt, at de er lige så danske som alle andre, hvorfor siger de selv samme grupper så, at det er et problem, at en kvinde i parallelsamfundet vælger en etnisk dansk mand.
Hvis en kvinde gifter sig med en dansker ender det tværtimod ofte med, at hun bliver udstødt og skammet ud – og det kan ofte ramme hele familien.
“Hvordan er man dansk, når man ikke engang vil acceptere en dansk ægtefælle”, spørger Halime.
Og hvordan er man dansk, når ungerne bliver straffet eller for nogles vedkommende sendt på genopdragelsesrejse, fordi de er blevet for danske?
Er det ikke netop den afstandtagen fra danskhed, der gør integrationen svær?
Hvis man indførte mange indvandrermiljøers eget kriterium for danskhed, ville ingen af dem være danske, skriver Halime.
Geeti Amiri
Halime er ikke den første kvinde med indvandrerbaggrund, der har forsøgt at råbe danskerne op. Geeti Ameri, der stammer fra Afghanistan skrev sidste år et indlæg med samme budskab.
http://denkorteavis.dk/2016/det-er-blevet-et-skaelsord-at-vaere-dansk/
Geeti Amiri skrev, at der er mange med indvandrerbaggrund, som ikke betragter sig som dansker. Og tilmed ser det som en grov fornærmelse, hvis man kalder dem for en dansker.
Geeti Amiri skulle lave en række udsendelser for DR. Til dem skulle hun bruge unge danske kvinder med minoritetsbaggrund, som havde oplevet at blive frihedskrænket.
Da hun gik i gang med at lede gjorde hun en opdagelse, som chokerede hende: Der er en meget udbredt had til de danske samfund blandt unge med indvandrerbaggrund.
Jeg vidste godt, at social kontrol og æresrelateret vold er betændte emner, skrev hun i eb.dk 25.4.16.
“Men omfanget af, hvor tabubelagt det er, gør mig målløs.”
Hun kunne på det tidspunkt ikke finde unge kvinder, som turde stå frem og fortælle om deres problemer. De frygtede, at blive ramt af had og fordømmelse.
Selv om det er kvinderne, der er ofre, er det dem, der blandt andre indvandrere vil blive betragtet som skurke.
Hvorfor det? Fordi de vil blive betragtet som “danskere” – og dermed som de rene forædere.
Lærervikaren fik et chok
Der er flere, der har givet lignende beretninger.
Samuel Dalsgaard Hughes var lærervikar i fem uger på en skole med mange tosprogede elever.
Her oplevede han også, hvordan ‘dansker’ var et skældsord.
http://denkorteavis.dk/2015/laererstuderende-i-praktik-dansker-er-et-skaeldsord/
Tilstrømningen skal stoppes
Det er et meget entydigt billedet, der bliver tegnet af parallelsamfund. Paralelsamfund, der bliver større, og med beboere, som bliver mere ligeglade eller fjendtlige overfor det danske samfund.
Dette billede blev til fulde bekræftet i TV2’s banebrydende udsendelser “Moskeer bag sløret”, som blev sendt for godt et år siden.
De fire udsendelser gav et indblik i de muslimske parallelsamfund og den betydning fundamentalistisk islam har på en del muslimers dagligdag.
Her frarådede imamer blandt andet på det kraftigste muslimer at være sammen med danskere. De skulle for eksempel sige nej tak, hvis de blev inviteret til en fødselsdag.
Deltog de, så risikerede de at blive som danskere.
“At indgå venskaber eller hjælpe de vantro er ikke tilladt”, blev det sagt.
“Vi er muslimer – vi er ikke danskere”, hed det.
Danskere er ikke-muslimer, eller vantro.
“Vær forsigtig og behandl dem (danskerne) som vantro”.
Det er en udbredt holdning
I tv-udsendlserne kan man måske få det indtryk, at det trods alt er en mindre del af muslimer i Danmark, som tænker sådan.
Men meget tyder på at det er ret udbredte holdninger. Det fremgår af Geeti Amiris artikel.
Men man har også kunne læse det i undersøgelse af muslimers holdninger til danske værdier. Som for eksempel en Wilke-måling for Jyllands-Posten i oktober 2015.
Hvis tilstrømningen fra lande med en meget anden kultur end den danske fortsætter, så er disse problemer næsten uløselige. En begrænsning af tilstrømningen løser ikke alt – men uden går det slet ikke.
