Rushy Rashid besøgte sin mors grav og opdagede, at flere gravsten var vandaliseret – så kontaktede hun politiet …

Ødelagte gravsten på muslimsk gravplads - Foto: Facebook

Rushy Rashid besøgte i går sin mors gravsted på den muslimske afdeling på Vestre Kirkegård. Her så hun at flere gravsteder var vandaliseret.

 

Da hun kom hjem anmeldte hun sagen til politiet. Men de sagde, at man ikke kan anmelde hærværk mod andres ejendom.

 

Derfor skrev Rushy Rashid et opslag på Facebook:

 

“Kommer lige fra Vestre Kirkegaard, hvor vi tog hen for at lægge blomster på min mors grav. Til min store gru ser jeg, at stenen på graven ved siden af er knækket. Først tænker jeg at det må være frosten. Men så får jeg øje på de andre grave rundt omkring. Stenene er også væltet der.. på flere af gravene kan jeg se fodspor og andre er væltet med soklen. Dybt frustreret, vred og ked af det har jeg kontaktet Kbhs Politi, men da det ikke er mig, der er forurettet eller har været udsat for hærværket, så kan de ikke modtage min anmeldelse. Derfor har jeg valgt at smide disse billeder op på fb. Hvis I kan genkende gravene eller kender pårørende til disse grave, så bed dem om selv at anmelde dette hærværk.
Det drejer sig om grave i den muslimske afd 22.”

 

Politiet skiftede holdning

Opslaget fik flere vrede og forundrede kommentarer. Og opslaget blev delt flere gange.

 

I løbet af tre timer have politiet tilsyneladende ændret deres vurdering.

 

Rushy Rashid skrev:

“Kære Alle, tusind tak for deling af opslaget. Jeg blev her i aftes ringet op af kbhs politi som beklagede at de ikke tog imod min anmeldelse tidligere i dag. Via mediernes dækning kan de se at hærværket er omfattende. Derfor har de nu modtaget min anmeldelse. Så nu er der styr på den del af det.”

 

Thomas Tarpgaard siger til BT: “Det vil sige, at før vi går ind i en sag, så er vi nødt til at have ejerens acceptaf, at de også ønsker dem straffet, der nu har foretaget det her forhold.”

 

Politiet kan godt tage hærværkssager op af egen drift:

 

“Men spørgsmålet er, hvis vi tager ud på en kirkegård nu her, hvor det er mørkt, hvor meget får vi så ud af det i forhold til at få den rigtige anmeldelse af den, der har eller bestyrer det her område i dagslys.” BT 27.2.

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

 

 

 

 

https://m.facebook.com/rushy.rashid/posts/10155065288544154

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…