Gode råd til familien: Snyd lommetyven, når I tager til kulturnat

Foto: Ammentorp

Efterårets komme rimer mange steder i landet på travlhed, da september og oktober er højtid for kulturnætter. Der er især tæt med mennesker på gågader, pladser, museer og teatre. Stemningen er afslappet og hyggelig – alt i alt et ideelt terræn for lommetyve.

 

”Deltagerne til kulturnat er ofte familier eller de lidt ældre ægtepar fra lokalområdet. De befinder sig i en afslappet situation i fritiden og slapper af uden at tænke på at tage forholdsregler, når de tager til arrangementer,” udtaler tryllekunstner Sunny Cagara, der holder foredrag og arbejder med politiet inden for tricktyveri.

 

Ikke blot afslappethed, men også familier med større børn, som måske har smartphones eller kontanter på sig, kan resultere i et let bytte for lomme- eller tricktyve på spil efter en hurtig timeløn.

 

”De lidt større børn har ofte også værdisager, som tyvene finder attraktive og let omsættelige, og de kan nemt blive ofre også. Tweens og yngre teenagere indgår også i de statistikker. Vær derfor på vagt og tag jeres forholdsregler, når I skal til kulturnat,” lyder ekspertens råd.

 

Praktiske råd før og efter kulturnatten

Sunny Cagara råder konkret til, at man som familie tager nogle forholdsregler, før man er taget af sted til et arrangement og ikke kun holder øjne og ører åbne, når tingene finder sted. Nogle gode råd kan være:

 

– Læg altid de vigtigste værdigenstande i inderlommer på rygsække eller jakker.

 

– Brug flittigt jakker med lynlåse til at skjule mobiltelefoner, punge, billetter og andre værdisager.

 

– Hav så få kontanter på jer som muligt og pas på med en tynd pung i baglommen, der er nem at hive op.

 

– Der findes små låse til dametasker og clogs. Køb dem på nettet og husk at bruge dem!

 

Under en kulturnat, hvor man måske vandrer rundt mellem forskellige arrangementer eller står i kø for at komme på rundvisninger eller til koncert, kan det tit blive trangt, så vend jer til at være mere på vagt.

 

”Husk at holde øje med fremmede, der måske taber ting i nærheden af jer eller gerne vil give hånd eller kramme. Det kan være tricktyve, som vil tæt på et offer for at tage et bytte eller sondere sit terræn, før der forsøges på noget,” siger Sunny Cagara.

 

”Folk der danser til udendørs arrangementer kan også være ’dansetyve’, der er ude efter at få folk til at grine og være uopmærksomme, så hold øjnene åbne. De findes ikke kun i de største byer,” lyder det afsluttende råd fra eksperten.

 

35-årige Sunny Cagara arbejder som professionel tryllekunstner ved siden af jobbet som rådgiver og foredragsholder inden for tricktyveri for bl.a. FN og politiet. Han er opvokset i Brøndby og bor i København. Du kan læse om Sunnys MAGI-regel, der skal minimere tricktyveri, på siden http://www.tricktyveri.dk

 

 

Eksempler på kulturnætter dette efterår:

Hillerød 23.9

Helsingør 30.9

Haslev 30.9

Brøndby 10.10

Kbh. 14.10

Ribe 16.10

Glostrup 29.10

 

Del på Facebook