I april 2013 indgik regeringen en bred aftale om en omfattende reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Reformen skal sikre et velfungerende og effektivt SU-system og bidrage til at sikre en hurtigere studiegennemførelse.
Aftalen blev indgået mellem SRSF-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med sigte på at reformere SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Aftalen omfattede bl.a.:
· Muligheden for SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til uddannelsessøgende, der starter deres videregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen
· Øgede krav i SU-systemet til de uddannelsessøgende om fremdrift på videregående uddannelser
· Højst fem ungdomsuddannelser med SU
· Ændret SU til hjemmeboende
· Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere
· Udbetaling af bonus til uddannelsessøgende, der bliver færdige på under normeret studietid
· Øget støtte til befordringsgodtgørelse
EU-domstolen
Desuden omfattede aftalen også en opfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N. der betød, at udenlandske EU-borgere, der arbejder mere end ti timer ved siden af studiet (vandrende arbejdstagere), fik ret til fuld SU i Danmark.
I Danmark modtager 475.000 personer (svarende til 327.000 stipendieårsværk) SU og den samlede statslige nettoudgift er godt 21 mia. kr. En universitetsstuderende modtager omkring 9.000 kr. om måneden og kan i tillæg have anden indkomst på op til ca. 12.000 kr. uden fradrag i SU-støtten.
I december 2015 var der ifølge Jyllands-Posten 5446 udlændinge i Danmark, der under reglerne fik fuld SU. Siden den politiske aftale i 2013 er SU-udgifterne til udenlandske studerende steget fra 19 mio. kr. til 395 mio. kr.
Den største andel udgøres af borgere fra Rumænien, mens Norge, der er omfattet af de samme regler, står for den næststørste procentvise stigning.
Stigningen er størst på erhvervsakademierne og øvrige uddannelser, hvor undervisningssproget er engelsk.
Løsningen
Spørgsmålet er, om det virkelig har været partiernes mening, at det danske uddannelsessystem og SU’en skal bruges til at uddanne andre EU-landes borgere?
Det er indlysende, at Danmark ikke uden videre kan ignorere EU-domstolens afgørelse og diskriminere mellem studerende fra Danmark og EU eller EØS.
Det er særdeles tvivlsomt, at et ”service-check” af engelsksprogede uddannelser i Danmark vil kunne klare problemet. Tiden er inde til fundamentale ændringer i systemet
Den nuværende uddannelsesstøtte bør snarest omlægges et lånebaseret system, hvor den studerende i stedet har adgang til statsgaranterede lån med en både favorabel rente og fleksible tilbagebetalingsvilkår.
De midler, der spares i SU, kan passende udnyttes til målrettede forbedringer i vores folkeskoler, ungdomsuddannelser og universiteter.
