I januar blev det afsløret, at mellem 8-10 børnebrude befandt sig på danske asylcentre. (Metroxpress og DKA, 26.1)
– Vi har for tiden cirka en håndfuld piger under 18 år, der er gift. De fleste er 16-17 år. Vi har haft en enkelt, der var under 15 år – 14 som jeg husker det. Vi tager individuelle hensyn. Hvis de er 17 år indkvarteres de som udgangspunkt sammen, sagde projektleder Helle Kjems dengang til Metroxpress.
En enkelt barnebrud koster to millioner om året i pædagoglønninger
Nu har BT afsløret, hvor dyr bare én enkelt gravid barnebrud kan være for skatteyderne i en kommune.
Det drejer sig om Jammerbugt Kommune, hvor fem fuldtidspædagoger tager sig af én gravid 14-årig syrisk barnebrud. Lønudgiften løber op i ca. to millioner kroner årligt.
Pigen er et såkaldt uledsaget flygtningebarn fra Syrien, der sidste år kom til Danmark sammen med sin mand på 24 år.
Integrationsminister Inger Støjberg krævede, at alle barnebrude skulle bo adskilt fra deres mænd, da det ikke er lovligt at være gift med en mindreårig.
Udlændingestyrelsen har derefter vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt for den gravide 14-årige at bo på børnecenteret i Vester Thorup, hvor der bor andre uledsagede flygtningebørn- og unge.
Derfor bor hun på et opholdssted. Her er der bemanding af pædagoger døgnet rundt, syv dage om ugen.
Og den dyre løsning vækker kritik.
Venstres borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade fortæller til BT, at foranstaltningen alene har været Udlændingestyrelsens beslutning.
Asylstrømmen presser Danmark økonomisk
Den store asylstrøm til Danmark koster skatteyderne mange penge. Asylansøgerne skal indkvarteres.
Når de bliver flygtningene skal de have et sted at bo. Der er udgifter til skole, danskundervisning, uddannelse, lægehjælp, tandlægehjælp, tolke, kontanthjælp med mere.
Asylstrømmen presser Danmark kulturelt
Den store asylstrøm kan også blive dyr for Danmark på en helt anden måde.
Mange af de asylansøgere, der kommer til Danmark, er konservative muslimer. De lever efter Koranens regler, som er forbundet med traditioner fra Syrien og andre muslimske lande. Det gælder ikke mindst synet på kvinder med manden som værge for kvinden, barnebrude og flerkoneri.
Dette kvindesyn støder sammen med det danske syn på kvinder som frie og ligeværdige. Det har da også allerede givet Danmark og andre europæiske lande store problemer.
Det kan i fremtiden betyder konfrontationer eller det kan betyde at et helt andet værdisæt og kvindesyn breder sig i Danmrk og Europa som helhed.