En afrikansk familie på foreløbig 6 personer har fået nøglen til deres nye hjem i Sverige, en møbleret lejlighed.
Først skal der låses op, men nøglen volder lidt besvær så den svenske socialrådgiver hjælper til.
”Velkommen hjem” siger socialrådgiveren da de er kommet ind i lejligheden, som dufter af friske appelsiner.
”I alle rummene er der lyskontakter som den her”, siger socialrådgiveren mens hun demonstrerer hvordan de virker. Lidt efter holder hun en ostehøvl op og spørger familien om de ved hvad den skal bruges til. Det gør de vist ikke.
”Og her har vi køleskabet,” siger socialrådgiverende og åbner lågen. Bagefter går de ud i baderummet.
”Smid papiret ned i toilettet,” fortæller hun og demonstrerer, hvordan man gør.
I dagligstuen er der også lidt som de skal snakke om, fx persiennerne. Familien har vist ikke set sådan nogle før. Men der er også andre moderne installationer som den afrikanske familie aldrig har mødt før.
”Jeg ved ikke hvordan man bruger et komfur. Derhjemme lavede vi mad på sten. Her laver de mad i ovnen. Jeg har aldrig brugt en ovn og jeg er hjælpeløs,” siger den afrikanske kone og fortæller lidt om, hvad familien er vant til.
”Her vasker vi os inden døre, det kunne vi ikke i Afrika,” griner hun.
Så er det tid til, at blive introduceret til bebyggelsens fælles vaskeri i kælderen.
”Når I har reserveret en tid, så har i x-antal timer at vaske i. En af de vigtigste ting at huske er, at fjerne nulleret fra filteret,” fortæller en dame.
Oppe i lejligheden igen, får den afrikanske kone et telefonopkald. Hun fortæller om det nye liv i Sverige:
”Mine børn går i skole her. Jeg går også i skole for at lære svensk. Hvis man sammenligner med forholdene hjemme – i Sverige må man ikke slå børnene. Her instruerer de børnene og giver dem råd i stedet for. Det er et meget roligere miljø her,” fortæller hun personen i den anden ende af røret.
”Hvad slags ildsted har du til at lave mad på?”, bliver der spurgt.
”Der er et elektrisk komfur, indendørs” griner konen lidt triumferende:
Se videoen med familien, som flytter ind, her (artiklen fortsætter efter videoen):
Fra ildsted til keramiske kogeplader
Den Korte Avis har for nylig fortalt om en afrikansk familie på 16 personer, som blev installeret i et 260 m2 hus i Glumsø på Sjælland. Storfamilien boede i huset i tre måneder, men trods den korte tid nåede de alligevel, at sætte deres præg på ejendommen. Eksempelvis blev haven brugt til skraldeplads og husets køkken skulle have nyt gulv, fordi der var store sorte varmeskjolder på det.
Den afrikanske familie i Glumsø kunne sagtens have haft de samme køkken-referencer som familien i Sverige. Familierne har altid lavet mad på et ildsted udenfor, og det med skraldebiler og træk og slip er også helt fremmed. Det er der selvfølgelig ikke noget forkert i, visse mennesker vil endog fremhæve ikke-kendskab til moderne hjælpemidler som en særlig værdifuld kvalitet, som er med til at gøre mennesker mere ægte og autentiske.
Hver sin smag, men det giver stof til eftertanke når man hører det sagt, at indvandrere og flygtninge over en kam vil blive en gevinst for de vestlige samfund, som mangler kvalificeret arbejdskraft.
Man forestiller sig åbenbart, at mennesker som er fløjet direkte ind fra primitive samfund, som for eksempel FN-kvoteflygtninge, efter en kort integrationsperiode, kan hoppe ind på arbejdsmarkedet på lige fod med enhver anden europæer.
Erfaring har vist, at sådan fungerer det kun sjældent. Derimod kan mange indvandrere og flygtninge oftest se frem til et liv på overførselsindkomst. De vil ikke kunne opfylde gabet i arbejdsstyrken. Og desværre viser de kedelige kendsgerninger, at anden og tredje generation ofte heller ikke kan.
Det er drastisk, at flytte mennesker fra primitive samfund på det afrikanske kontinent, og fra Mellemøsten, til højeffektive Danmark. For alle parters skyld, bør flygtninge beskyttes og hjælpes i videst mulig omfang så tæt på hjemegnen som muligt.
