Myndighederne har fundet to tilfælde af sygdommen difteritis hos to asylansøgere fra Libyen, det skriver Metroxpress.
Det sidste tilfælde af difteritis i Danmark var i 1998. Difteritis-bakterien kan være farlig hvis man ikke er vaccineret mod den. Vaccination mod difteritis og stivkrampe er en del af børnevaccinationsprogrammet, og vaccinen virker i 10 år. Mange danskere er vaccineret.
Myndighederne har også fundet asylansøgere smittet med malaria og tuberkulose.
Det europæiske agentur mod smittespredning har anbefalet, at alle lande screener flygtninge for smitsomme sygdomme. Det gør Norge, Tyskland og Holland – men ikke Danmark. (MX)
I Tyskland hvor man har modtaget 1,2 mio. mennesker er myndighederne i højeste beredskab, man ser mange sygdomme som er udryddet i Tyskland, nu gør man alt for at undgå at farlig smitte breder sig.
Tyskland i højeste alarmberedskab
”I et interview med Die Welt har dr. Michael Melter, cheflæge ved universitetshospitalet i Regensburg, sagt, at der ankommer migranter til hans hospital med sygdomme, som næsten aldrig ses i Tyskland længere.
“Nogle af disse sygdomme har jeg ikke set de sidste 20 eller 25 år,” sagde han, “og mange af mine yngre kolleger har faktisk aldrig set dem.” (Søren Kern, Gatestone Institute)
“Lægerne er i øjeblikket i højeste alarmberedskab, fordi smitsomme sygdomme kan komme ind i landet sammen med hundredtusindvis af flygtninges ankomst. Der er ikke tale om hysteri. Det er blot en udfordring, som vores sundhedssystem ikke har stået over for i mange årtier,” skriver Die Welt.
“I klinikkerne er det i stigende grad blevet almindeligt at se patienter med sygdomme, der var anset for udryddede i Tyskland, så som fnat. Disse sygdomme skal diagnosticeres korrekt, hvilket er en udfordring,” udtaler Marc Schreiner, direktør for internationale relationer for den tyske hospitalssammenslutning,Deutschen Krankenhausgesellschaft.
”Max Kaplan, som er direktør for Bayerns lægekammer, Bayerische Landesärztekammer, udtaler, at udfordringerne i forbindelse med lægebehandlingen af migranter forværres af sproglige og kulturelle barrierer, som er “trættende, tidkrævende og til tider umulige at overvinde.” Det føjer spot til skade, siger han, at mange muslimske kvinder nægter at lade sig behandle af mandlige læger, og mange muslimske mænd nægter at blive behandlet af kvinder.
Lægetjek af alle asylansøgere
I et forsøg på at hindre sygdomme i at spredes har Kaplan opfordret de ansatte i det tyske sundhedsvæsen til at bestille lægetjek til alle asylansøgere, så snart de ankommer til Tyskland, og inden de sendes videre til andre egne af landet. “Dette er i flygtningenes egen interesse, og også i den indfødte befolknings,” sagde han.
“Der er fare for, at en flygtning kan være ‘koloniseret’ — som lægerne kalder det — af farlige bakterier. Hvert eneste menneske bærer rundt på bakterier i og uden på huden. For sunde mennesker er de uskadelige. De bliver et problem, når de spredes blandt alvorligt syge og patienter med et svækket immunforsvar på en klinik.”
Læs om Tyskland her.