Politiet blev tilkaldt lørdag eftermiddag fordi en gruppe på omkring 12 unge mænd gramsede på pigerne i området ved vandrutsjebanen i Eriksdalsbadet i Stokholm.
Södermalm politi har anholdt en 15-årig ung mand, han er nu mistænkt for en forbrydelse mod en ung pige.
Episoden kommer efter, at svømmebadet for nylig har indført kønsopdeling i boblebadene. I 2015 har der været 17 anmeldelser om seksuelle krænkelser mod piger og kvinder. I 10 ud af de 17 sager har ofrene været piger under 15 år.
Antallet af seksuelle krænkelser er steget voldsomt i 2015, i de forgående år har der gennemsnitligt været 4-5 anmeldelser om året.
Kønsopdelingen kritiseres
Ifølge Eriksdalsbadet bestyrer er det især kvinder som har efterspurgt kønsopdelte bade, det er nu imødekommet i boblebadene til trods for politiske protester.
”jeg synes det er en helt forkert vej at gå. Man bør i stedet sikre, at drenge som ikke kan opføre sig ordentligt, slet ikke har lov til at være der. Det er ikke nogen menneskeret at gå i svømmehallen,” siger borgmester Lotta Edholm (L).
Der er tale om et mønster
I Tyskland er det kommet frem, at de seksuelle gruppeoverfald på kvinder ikke kun skete i Køln. Det samme skete i andre tyske byer.
Efter at offentligheden blev bekendt med de 17 sager i Eriksdalsbadet, kommer det nu frem, at flere andre svømmebade i Stockholm har oplevet lignende episoder, hvor grupper af unge mænd chikanerer pigerne.