Video: Alt var på plads til, at BMW’s topchef kunne præsentere koncernens nye superbil – men pludselig gik det galt

På den store bilmesse i Frankfurt skulle BMW’s topchef Harald Krüger præsentere koncernens nye lækre hybridbil, der både bruger strøm og benzin, for det spændte publikum.

 

Men bare fem minutter inde i præsentationen begynder Krüger at vakle, og så falder han om på gulvet, mens han omtåget tager sig til hovedet.

Medlemmer af hans stab kommer ilende til og hjælper ham på benene. Men som man kan se på videoen, er han helt ude afstand til at fortsætte, og han må hjælpes væk fra scenen.

 

Bagefter er det kommet frem, at den 49-årige Krüger, der blev topchef i maj, allerede tidligt på dagen havde følt sig noget utilpas. Han blev dog meldt i bedring efter den ubehagelige episode.

 

Et planlagt pressemøde måtte overtages af koncernens finansdirektør.

 

Den nye hybridbil ser ud som indbegrebet af tysk perfektionisme. Men selv for Tysklands berømte bilkoncern går ikke alt efter planen.

Del på Facebook