Øksemanden var så flink. sådan lød det fra venner og familie om den somalier, som trængte ind i Kurt Westergaards hjem med en økse.
Og sådan går det ofte. Lige efter et blodigt attentater står familie og venner, venner og naboer frem og beskriver gerningsmanden som en brav mand, venlig og hjælpsom, en dejlig dreng, god ægtemænd eller flittig, livsglad og sympatisk.
Hvis europæere somme tider betragter agtværdige muslimske tilflyttere som mulige terrorister må det siges at være delvist selvforskyldt.
Nu skete det så igen.
AYOUB EL KHAZZANI
Ayoub El Khazzani er manden som bevæbnet med en kalasjnikov-riffel, en Luger-pistol og en kniv, som blev overmandet og afvæbnet af fire heltemodige amerikanske veteraner i Thalys-hurtigtoget fra Amsterdam til Paris, hvor han ville myrde flest mulige af de sagesløse passagerer.
– Han var min yndlingssøn, sagde faderen Mohamed El Khazzani om ophavsmanden til det fejlslagne blodbad. Han var en flot fyr, han elskede fodbold og lystfiskeri. Han var en god og flittig dreng, og han nød det søde liv.
Faren erkendte dog, at han havde mistet kontakt med sønnen det sidste halvandet år. For at få ham ud af stofmisbrug og hashhandel, som spansk politi havde anholdt ham for, fik han ham knyttet til en moské, som desværre havde salafistiske prædikanter.
Den beskikkede forsvarer nåede at udtale, at hans marokkanske klient var en forsultet stakkel, som bare ville presse almisser ud af passagererne på 1. klasse ved at true dem med sine våben. Advokaten forsømte en god lejlighed til at holde mund, for det blev dokumenteret, at Ayoub El Khazzani var overvåget af både fransk og belgisk politi, men desværre ikke tæt nok.
Men det sker hver gang.
YASSIN SALHI
Yassin Salhi var manden, der halshuggede sin arbejdsgiver i Isère og hængte det afskårne hoved op på et gitter, før han kludrede med et forsøg på at sprænge arbejdspladsen i luften. En makaber selfi med det afhuggede hoved blev sendt til en jihadisk ven i Syrien.
– Vi var en normal muslimsk familie, som holdt ramadan med vores tre børn. Han tog hjemmefra tidligt om morgenen for at arbejde. Jeg kan ikke se, at han havde interesse i at forøve attentat.
Baboer fortalte, at han var en stilfærdig og indesluttet person, som dog altid hilste pænt med et venligt “Goddag” , når man mødte ham.
Hans kone indlod at fortælle, at hun havde truet manden med at ville skilles.
CHERIF OG SAÏD KOUACHI
Brødrene Kouachi, som forøvede attentatet mod Charlie Hebdo den 7. januar og dræbte 12 af det satiriske ugeblads medarbejdere, blev efter udåden beskrevet af naboer og handlende som venlige, diskrete og nærmest menneskesky personer. De hjalp altid naboer med at bære varer op, hvis de var overlæsset efter at have været på indkøb.
AMADY COULIBALY
Mordet på en kvindelig politibetjent og fire kunder i et jødisk supermarked blev begået 8. og 9. januar af den afrikanske indvandrer Amady Coulibaly. Ifølge en træner i et helsecenter var han behagelig og respekteret. Ifølge venner var det umuligt at forestille sig, at han levede et dobbeltliv. Han havde altid et lunt smil på ansigtet.
MOHAMMED MERAH
Med koldt blod myrdede Mohammed Merah i Montauban fire soldater, hvoraf to var muslimer som han selv, samt tre elever og en lærer i en jødisk skole i Toulouse. Ifølge naboer var han en normal ung mand, som købte slik til børnene i nabolaget og gik meget op i fodbold. Han var venlig, rolig, respektabel. En forbilledlig nabo af den slags, som altid var parat til at hjælpe med at bære en tung sofa op,
MOHAMED ATTA
En af de 19 terrorister, som forøvede attentatet mod World Trade Center i New York den 11. september 2001 og berøvede 2.9777 mennesker livet. Ifølge faren var Mohamed et vidunderligt barn, altid rolig og glad og siden flittig i skolen.
Ifølge en professor på universitetet i Hamborg var han en intelligent og interesseret elev. Meget seriøs, men også meget smilende.
Summa summarum: Når det gælder islamistiske terrorister skal man ifølge det gamle ordsprog ikke skue hunden på hårene. Terroristen af hjemlig avl, som skød en mødedeltager på Østerbro og en jødisk vagt foran synagogen i Krystalgade, havde tilstrækkeligt med venner og beundrere til, at fortovet, hvor politiet likviderede ham efter mordene, var dækket af blomster nogle timer, inden den smagløse hyldest blev fjernet.
