Butikstyve har fået betydeligt bedre arbejdsbetingelser i Danmark.
Efter politireformen i 2006 har butikkerne nemlig skullet overtage politiets arbejde med at registrere butikstyvene.
Når en tyv begår et butikstyveri og personalet opdager det, skal personalet bede ”kunden” om navn og adresse. Og så skal ”kunden”, som tyven kaldes, underskrive anmeldelsesblanketten.
Anmeldelsesblanketten kan printes ud eller udfyldes elektronisk, det er dog endnu ikke muligt at kan underskrive via nem-id!
“Hvis en butiksejer har tilbageholdt en tyv og der ikke er røveri i luften, vil vi henvise til anmeldelsesblanketten. For det giver ikke megen mening, at vi skal tage ud til butikken for at optage en rapport, som butikken selv kan udfylde. Og tyven vil alligevel blive løsladt, efter der er optaget rapport, hvorefter han modtager en bøde. Det er det lovgrundlag, vi arbejder efter.” siger politidirektør Jørgen Illum, Østjyllands Politi. (Aarhus Stiftstidende)
Kunder uden identitet
Men hvad stiller butikken op hvis butikstyven ikke vil opgive sin identitet?
Politiinspektør Jan Andersen Østjyllands Politi, siger til Den Korte Avis, at der ikke er så meget, butikkerne kan gøre.
Den Korte Avis har tidligere talt med en vagt som ofte har sin gang på Store Torv i Aarhus. Han fortæller, at selvom man står med en butikstyv, som har en kniv i ærmet, så er det normalt, at politiet siger, at man skal lade personen gå.
”Det er dybt frustrerende, og især når det viser sig at personen er rumæner og blot er i Danmark for at berige sig,” siger vagten, som ønsker at være anonym.
Butiksejerne har ingen magtmidler til at presse eller skræmme disse tyve. De kan stort set gøre, som det passer dem, og så forsvinde uden spor. Ikke engang deres navn behøver de at oplyse.
https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/A991424E-D383-4BFD-BBE3-2449CE997528/0/P105_butikstyv_0408.pdf
