Der er nok at tage fat på, DR

Arkiv

Selvom man kender til DRs ”ulidelige lethed” og at journalisterne på DR tænker, når de gør det, alt for ens, er det da pinligt, når Deadlines Anja Bo igen, igen hidkalder Lars Løkke for blot, igen, igen, inkvisitorisk at spørge til Lars Løkkes ”dumme sager” med tøjindkøb mv. Det skete lørdag i Deadline 22.30, der sendte fra Folkemødet på Bornholm. (14.6.2014)

 

Kom videre

Kunne vi, og ikke mindst DR, snart komme lidt videre? Eller kan I fx på Deadline, ikke, evt. af infantile årsager,  frigøre jer fra boulevardpresseniveauet?

 

Hvem skulle det glæde igen, igen at udfritte Lars Løkke om hans, aldeles vel og grundigt belyste, fejltrin?

 

Hvad skal vi tvangsindlagte licens-kvæg med en højtlønnet og overprivilegeret journalist – undskyld korrespondent, højere lønramme, hun var jo på Bornholm – som vælger, på det såkaldte folkemøde, at bruge sine evner på spørgsmål, som hun, og vi utallige gange de sidste uger har fået besvaret, også af Løkke?

 

I Guder!

 

Folkemøde på Bornholm består, påstår en del,  mest af: politikere, lobbyister, journalister, kendisser, som vil mænge sig samt det såkaldte folk. Ved nærmere eftersyn viser det måske, at alle er på ”for slap” line?

 

Hvorfor?

NB. til Lars Løkke, og især dine rådgivere, hvorfor i alverden stiller du op, igen, igen med Anja Bo (DR Deadline) uden at have en aftale om hvilke emner, der skal tales om? Jeg mener – når du jo kender DR (Deadline) journalisterne så godt?

 

Du så utilpas ud, Lars Løkke, som om, tænkte jeg, at Anja Bo overtrådte jeres mere eller mindre faste aftale?

 

Gjorde hun dette, skulle du have sagt ”tak for nu” påtalt det, og være gået!

 

Gengangere

DR, som så gerne vil mænge sig med det alm. folk/mennesker, er nu på vej til ca. 2 mdrs. sommerferie. Stort set alle de faste programmer er suspenderet og i stedet skal vi, som betaler deres løn– igen, igen, på DR radio P1,  TV mv.  lytte til de sædvanlige ca. 50 mennesker, som medierne alt, alt for ofte betjener sig af!

 

Nye mennesker, almindelige folk med anden baggrund og habitus end de sædvanlige, ønsker DR (journalister/korrespondenter/kanal- og programledere ikke at udfordre og tage ”på”! Grunden er, får jeg at vide af DR topjournalister, som jeg  har stillet spørgsmålet til, at:

Almindelige mennesker har jo ikke så meget at sige, og gør sig ikke rigtigt, når det går stærkt i  meningstilkendegivelser og forståelse i programmer, som jo d.d. skal afvikles ”flyde” i et hurtigt tempo!

 

Hvem fanden har dog påduttet disse journalister denne, forkvaklede, holdning? Clement Kjersgaard og hans ”underholdningsprogrammer”?

 

Ak ja – der er rigeligt at tage fat på til næste folke (?) møde!

 

Kjeld Krageskov

Del på Facebook