1.700 søger asyl i Sverige – om ugen

Foto: Steen Raaschou

Sverige er i sin helt egen liga i Europa. Alle rige nord- og vesteuropæiske lande fører ganske vist en så lempelig udlændingepolitik, at det er aldeles uholdbart i længden, men Sverige tager prisen.

 

I 2012 og 2013 gav Sverige permanent opholdstilladelse til mere end 110.000 personer pr. år, ca. 70.000 af dem ikke-vestlige og af dem godt 40.000 fra muslimsk dominerede lande.

 

Kriminaliteten i Sverige er i en klasse for sig med godt 6.000 anmeldte voldtægter om året (i Danmark ca. 500) og med mere end 100.000 anmeldelser for vold (i Danmark noget under 20.000).

 

Så langt væk som i Australien har de opdaget, at Sverige har fået kolossale problemer på halsen. Det hed således i Business Insider den 25. maj: ”Indvandring er blevet til en af Stockholms (og hele Sveriges) udfordringer, efter som indstrømningen af asylansøgere gennem det sidste tiår er sket samtidig med en stigning i kriminaliteten”.

 

Indvandring og kriminalitet

At der er en markant sammenhæng mellem den ikke-vestlige indvandring til Sverige og den forøgede personfarlige kriminalitet som vold og voldtægt, skal man være blind for ikke at se.

 

Ganske vist udsender den svenske statistik ikke opgørelser om den begåede kriminalitet fordelt efter oprindelsesland, men bl.a. hjemmesiden avpixlat.info har gjort et stort arbejde for at, ja netop, afpixelere den begåede kriminalitet.

 

Titlen på hjemmesiden sigter til den kendsgerning, at svenske medier ved billedgengivelse næsten konsekvent sætter bjælker hen over øjnene på selv helt åbenlyse forbrydere, der f.eks. forlader en kiosk, de netop har røvet.

 

“Den multikulturelle varme”

Den seneste rædselsfulde historie handler om en voldtægt begået af to ikke-svenske mænd, der voldtog en ung etnisk svensk kvinde. Den gennemtæskede og voldtagne kvinde valgte selv at lægge billeder ud på sin mors facebookprofil af sit forslåede ansigt.

 

Historien får en helt surrealistisk drejning, når man får med, at moren til den unge kvinde to dage forinden havde skældt ud på Sverigedemokraterne, som bl.a. fik følgende at vide: ”Partiet [Sverigedemokraterne] står for en politik, som kan skade den multikulturelle varme og glæde, som indvandringen har været for vor by, hvor region og vort land”.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Man fattes ord.

 

Kriseberedskab i asylsystemet

Det svenske asylsystem, Migrationsverket, kunne for nogle uger siden fra en anonym kilde meddele, at Migrationsverket nu var gået på det såkaldte beredskapsläge 3, hvilket vil sige kriseberedskab. Årsagen er den, at Sverige lige nu modtager ca. 1.700 asylsøgere…om ugen.

 

Det bliver til 88.400 på årsbasis.

 

Mere end halvdelen af disse vil få asyl, og en stor del af resten bliver i praksis ikke hjemsendt, hvilket medfører, at andelen af illegale stiger i Sverige år for år.

 

De må for resten helst ikke kaldes illegale, men i stedet ”papirløse” ud fra slagordet om, at intet menneske er illegalt. Man kunne mene, at det drejede sig om illegalt ophold, men den bider ikke på de svenske meningsdannere.

 

Den svenske befolkning bliver erstattet

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Det er ærlig talt sjælsrystende at læse om forholdene i Sverige i disse år. Danmark fører også en forkert politik på dette område, men Sverige har besluttet sig for at foretage en så hurtig befolkningsudskiftning som muligt. At det ikke er brudt sammen på den ene eller anden måde, kan kun skyldes den arbejdsomme svenske befolkning.

 

Kan det fortsætte, som det gør nu? Nej, men det er umuligt at sige, hvor længe dette grasserende vanvid kan blive ved. Man må frygte for, hvad der sker den dag, boblen brister i Sverige. Det er ikke rart at tænke på.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…