Jordens farligste art
Af Søren Nørgaard
Hvis et dyr ødelagde levesteder, forgiftede vandløb, drev andre arter mod udryddelse og ændrede klodens klima, ville vi kalde det en trussel. Men når det er mennesket, der gør det, kalder vi det ofte fremskridt.
Hver dag bliver der på verdensplan født omkring 360.000 mennesker, mens cirka 173.000 dør. Det betyder, at vi bliver næsten 190.000 flere i døgnet. Hvert eneste nyfødt barn er et menneske med værdi og muligheder. Alligevel bør tallene få os til at standse op: Hvordan giver vi plads til stadig flere mennesker på en jord, hvis skove, have og dyreliv allerede er under pres?
Vi taler gerne om skadedyr, når andre arter kommer i vejen for os. Men ingen art har sat så dybe spor i naturen som vores egen. Vi kan fælde en skov på få dage, udtømme et hav og efterlade affald, som bliver liggende længe efter vores død. Og skaderne skyldes ikke blot, hvor mange vi er. De skyldes også, hvor meget vi tager, hvor meget vi spilder, og hvor lidt vi lader blive tilbage.
Mennesket er samtidig den eneste art, der kan forstå følgerne af sine handlinger og vælge anderledes. Vi kan beskytte det, vi ellers ville ødelægge. Vi kan leve med større omtanke og kræve ansvar af dem, der træffer beslutninger på vores vegne.
Jorden er ikke vores ejendom alene. Vi har den til låns – også af dem, der bliver født i morgen.
Kilde til befolkningstallene: Our World in Data, baseret på FN’s befolkningsdata
************
SF på Københavns Rådhus hånede sin tidligere københavnske borgmester og præst, Jens Johansen
Af Finn Rudaizky, Løsgænger Region Hovedstaden
Første gang Københavns Borgerrepræsentation behandlede Enhedslistens forslag om en Palæstinas Plads i København, var i slutningen af 90`erne. Dengang var der kun stemmer til forslaget, fra det dengang meget mindre Enhedslisten.
Heller ikke Det Radikale Venstre eller SF var dengang med på ideen. Det ændrede sig desværre. For SF´s vedkommende skete det, den 29/1-2009, på et møde i Borgerrepræsentationen, hvor SF stemte for Enhedslistens forslag om “omdøbning af Israels Plads til Palæstinas Plads”.
I praksis ville det betyde, at halvdelen af pladsen fik fjernet navnet Israels Plads til Palæstinas Plads. Derved ville man gribe ind i såvel Danmarks som verdenshistoriens minde, for redningen af de danske jøder, under 2. Verdenskrig.
Navnet Israels Plads var nemlig Israels tak til det danske folk, for deres fantastiske indsats, med at redde 7000 danske jøder fra nazisternes og Hitlers udryddelseslejre. Og samtidig blev der i Jerusalem navngivet Denmark Square.
Hverken Enhedslisten eller Enhedslistens åndsfæller, Venstresocialisterne, ønskede på noget tidspunkt, at det gamle grønttorv ved Nørreport, fik navnet Israels Plads. Man ønskede slet ikke det historiske minde, men foreslog i Borgerrepræsentationen, at pladsen kom til at hedde Østrigs Plads og ikke Israels Plads.
Da Borgerrepræsentationen i år 2000 også behandlede et Enhedsliste-forslag om navngivning af Palæstinas Plads, var SF`s gruppe med sin borgmester, præst Jens Johansen, markant imod dette. Jens Johansen sagde dengang: “Vi synes, det her er den rene populisme, det er plat, det er en forenkling af en meget kompleks problemstilling, som her søges markeret ved at dele Israels Plads midt over”. Og “skal der så også være en demarkationslinje”, spurgte SF-borgmesteren forslagsstillerne fra Enhedslisten.
Jens Johansen stillede også spørgsmålet til Enhedslisten, om “hvad I tror, det kan hjælpe det palæstinensiske folk i dets frihedskamp, at vi deler Israels Plads midt over”.
På mødet 9 år senere, i 2009, tog en ny SF-gruppe afstand fra sin tidligere borgmester Jens Johansens holdning. Enhedslisten var på vej frem og SF havde fået den anti-israelske Villy Søvndal på banen. SF gik dengang med i kampagnen: Boykot Israel.
På 2009 mødet skiftede SF ham. De stemte for en opdelt plads og samtidig en hån mod deres egen tidligere borgmester Jens Johansen samt en hån mod det historiske jødiske minde. En SF´er, Heinrich Metz, fulgte dog ikke den nye SF partiparole. Hans familie var flygtet fra nazisterne. Heinrich Metz ønskede det fulde historiske minde bevaret.