|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I denne weekend mødes kongeørne-eksperter fra hele Norden i Lille Vildmose for at udveksle erfaringer, og årets resultater fra Danmark tegner lyst. Flere par kongeørne har indtaget nye territorier, hvor de forhåbentlig vil yngle i fremtiden.
Kongeørnen er en mytisk fugl, og mange danskere følger tæt med i, hvordan arten klarer sig i Danmark.
Til forskel fra havørnen, der har spredt sig vidt og bredt i Danmark, kræver det mere, for at kongeørnene har succes med at yngle.
Men i år har der været ganske lovende takter for landets kongeørne.
I syv kendte kongeørneterritorier var der således par på plads i de seks i 2026. Derudover er der i år kommet endnu tre territorier til. Udover et par ved Bolle Enge, har kongeørn fortrængt havørn i endnu et område og overtaget deres rede, mens et par har bygget ny rede i et tredje område.
Der har dog ikke været ynglesucces i nogen af disse nye territorier, enten fordi parrene er kommet for sent i gang eller fordi de involverede ørne endnu er for unge. Det giver dog positive forventninger til de kommende år.
Det er det danske udgangspunkt, når DOF BirdLife’s førende eksperter i kongeørne i denne weekend mødes med nordiske kolleger på Lille Vildmosecentret i Nordjylland. Her vil de udveksle vigtige erfaringer ved et stort Kongeørnesymposium.
Siden de første unger af Kongeørn kom på vingerne i 1999 er det blevet til 79 unger.