|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det ligner en katastrofe for den danske folkeskole:
11,2 procent af eleverne i 9. klasse dumper i dansk og matematik i 9. klasse.
Det er 3. år i træk, at andelen af dumpede elever er så højt.
Udviklingen skyldes primært, at flere piger ikke består prøverne i matematik. Det er især børn af forældre med lave indkomster og korte uddannelser, som ikke består. Dermed bliver den sociale mobilitet svækket.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som fortjenstfuldt laver disse opgørelser en gang om året. Analysen kan læses her.
Hovedkonklusioner
- 11,2 procent af eleverne i folkeskolens 9. klasser bestod ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik i skoleåret 2024/2025. Det er tredje år i træk, at andelen ligger på samme høje niveau.
- Flere piger end drenge går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik. Det står i kontrast til tidligere, hvor flere drenge end piger ikke bestod afgangsprøverne i begge fag. Det er særligt afgangsprøverne i matematik, som en større andel piger i folkeskolen ikke består.
- Forældres uddannelsesniveau og indkomst har fået større betydning for, om man består folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik end tidligere. Det betyder, at den sociale mobilitet kan blive svækket fremadrettet, fordi det er svært at gennemføre en uddannelse, hvis man ikke har et tilstrækkeligt fagligt udgangspunkt.
- Det kræver investeringer i folkeskolen, hvis flere elever skal blive fagligt klar til at starte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og hvis alle elever uanset opvækstvilkår skal have reelt lige muligheder for at indfri deres fulde potentiale.
- Samtidig er der et stort arbejdsudbudspotentiale på op mod 4.600 fuldtidspersoner, hvis de fagligt svageste elever løftes til et niveau, hvor de består folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik.
Andelen af elever, der ikke består både dansk og matematik, er stadig højt
I de seneste tre skoleår har andelen af elever i folkeskolens 9.-klasser, der ikke har bestået både dansk og matematik ved afgangsprøverne, været på et stabilt højt niveau. Det fremgår af Figur 1, der viser udviklingen i andelen af elever i folkeskolens almenklasser, der ikke har bestået afgangsprøverne i dansk og matematik i 9. klasse.
Andelen, der ikke har bestået begge prøvefag, har ikke været højere siden 2012.
Hvis en elev kun har bestået ét af de to fag, indgår vedkommende stadig i analysen som en elev, der ikke har bestået. Det vil sige, at man indgår i andelen, der ikke har bestået, hvis man enten har dumpet de lovbundne afgangsprøver i dansk, har dumpet de lovbundne afgangsprøver i matematik eller mangler en eller flere lovbundne afgangsprøver i et af de to fag. Læs om populationen i metodeboksen nederst i analysen.
I analysens figurer er coronaårene markeret, fordi afgangsprøverne i sommeren 2020, 2021 og 2022 enten har været aflyst eller med mulighed for at ophøje den afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter, hvis den har været højere end prøvekarakteren i det pågældende fag.
Flere piger end drenge har ikke bestået både dansk og matematik
Blandt pigerne i folkeskolens almenklasser, er det 12,5 pct., der ikke bestod både dansk og matematik i afgangsprøver i 9. klasse i 2025. Blandt drengene er det 10,0 pct., der ikke bestod begge fag.
Det er en ny tendens, at flere piger end drenge ikke består begge fag. I perioden 2012 til 2019 har andelen af drenge, der ikke bestod begge fag, været ca. 1 procentpoint højere end blandt piger. Men fra 2023 til 2025 er det skiftet, og nu er det 2,5 procentpoint flere piger end drenge, der ikke har bestået de to prøvefag.
Flere piger består ikke afgangsprøverne i matematik
Udviklingen er en konsekvens af, at en markant højere andel piger i 9. klasse ikke består afgangsprøverne i matematik. I 2025 bestod 11,4 pct. af pigerne i folkeskolen ikke afgangsprøverne i matematik, mens 7,0 pct. af drengene ikke bestod afgangsprøverne i matematik.
Andelen af drenge, der ikke bestod afgangsprøverne i matematik i 2025, er på omtrent samme niveau som et gennemsnit over årene 2012-2019, hvor 7,2 pct. af drengene ikke bestod afgangsprøverne i matematik.
Blandt piger er det en anden snak. Her er andelen, der ikke bestod matematik i 2025, ca. 3 procentpoint højere end gennemsnittet over årene 2012-2019, hvor 8,1 pct. af pigerne ikke bestod afgangsprøverne i matematik.
Omvendt er det generelt lidt flere drenge end piger, der ikke består afgangsprøverne i dansk. Andelen af drenge, der ikke har bestået afgangsprøverne i dansk i 9. klasse, er på 7,2 pct., mens 5,7 pct. af pigerne i folkeskolens 9. klasse ikke har bestået afgangsprøverne i dansk.
Dette niveau er på omtrent samme niveau som et gennemsnit over perioden 2012-2019 for både drenge og piger (4,9 pct. for piger og 7,6 pct. for drenge).
Større sociale forskelle på, hvilke elever der ikke består folkeskolens afgangsprøver
Forældrenes ressourcer har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig gennem skoletiden og videre ind i ungdomslivet. Det bliver særligt tydeligt, når man ser på forældrenes højest fuldførte uddannelse og indkomster.
I Tabel 1 har eleverne i folkeskolens 9.-klasser fordelt efter forældrenes højest fuldførte uddannelse. Blandt elever med ufaglærte forældre har over 30 pct. ikke bestået både dansk og matematik i 9. klasses afgangsprøver. Blandt børn, hvor forældrenes højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse, er det ca. 15 pct., der ikke har bestået både dansk og matematik. Blandt elever, hvor mindst en af forældrene har en universitetsuddannelse, er det omvendt færre end 5 pct., der ikke har bestået de to prøvefag i 9. klasse.
På tværs af forældrenes uddannelsesbaggrund er der flere elever, der ikke bestod de to prøvefag i 2025 sammenlignet med tidligere. Men særligt blandt elever med ufaglærte eller faglærte forældre er der mange elever, der ikke har bestået de to prøvefag.
Indkomstulighed smitter af på børns faglighed
I Tabel 2 har vi fordelt eleverne efter disponibel familieindkomst. Også her er der en tydelig gradient, hvor flere elever ikke har bestået de to prøvefag, jo lavere indkomster man er vokset op med.
Blandt elever, der er vokset op i de ti procent fattigste familier (inden for elevens egen årgang), har 28 pct. ikke bestået både dansk og matematik i 9. klasse. Blandt elever i de ti procent rigeste familier er det kun 2,8 pct., der ikke har bestået de to prøvefag i 2025. Det er altså ti gange så mange elever, der ikke har bestået dansk og matematik blandt elever, der er vokset op i de fattigste familier, sammenlignet med de rigeste familier.
Sammenlignet med perioden 2012 til 2019 er det især elever fra de fattigste familier, der i højere grad ikke består dansk og matematik i 9. klasse i dag end tidligere. Blandt de fattigste er andelen steget med ca. 5 procentpoint, mens andelen er den samme for elever i de ti procent rigeste familier.
En stærk folkeskole er en forudsætning for at skabe reel social mobilitet
AE har tidligere vist, at færre og færre elever går i en almenklasse på en folkeskole, mens flere skifter til segregerede specialtilbud eller private skoletilbud.1 Det er en nærliggende tanke, at andelen af elever, der ikke består afgangsprøverne, ville falde, når elever med særlige behov for støtte skifter væk fra almenklasserne. Men som denne analyse viser, så er det ikke tilfældet.
Det kan hænge sammen med, at en stor del af folkeskolens budget går til de relativt få elever på specialområdet.2 Og når flere elever dermed skifter til specialtilbud, så følger økonomien med – på bekostning af undervisningen i de almene folkeskoleklasser. Det gør det vanskeligere at skabe gode rammer i almenundervisningen, hvor flere elever kan trives. I dag er der desværre også mange elever, der har et støttebehov, men som ikke bliver indfriet.
Den fortsat høje andel af børn, der ikke består afgangsprøverne i dansk og matematik, er et konkret udtryk for, hvilke konsekvenser det har, at almenområdet ikke har tilstrækkeligt med ressourcer. Det kalder både på en gentænkning af folkeskolens finansiering, og på flere investeringer på almenområdet, hvis den negative udvikling skal vendes.
Hvis udviklingen ikke bliver vendt, vil den sociale mobilitet komme til at lide et alvorligt knæk. Når det især er børn af forældre med de korteste uddannelser og laveste indkomster, som ikke består folkeskolens afgangsprøver, så får disse børn også sværere ved selv at få en uddannelse og bedre indkomst end deres forældre. Over tid er uddannelse kun blevet vigtigere for at skabe indkomstmobilitet for børn, der er vokset op i det fattigste familier.3 Konsekvensen bliver større forskelle mellem rig og fattig – ikke bare i kroner og øre, men også i mulighederne for at bestemme i sit eget liv.
Men der er også en risiko for, at folkeskolens udfordringer på sigt vil blive en samfundsøkonomisk udfordring. Når færre elever består folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik, kan det også blive sværere at få en uddannelse. Det kan trække dybe spor ind i voksenlivet, fordi en uddannelse i stigende grad er en nødvendighed for at få et stabilt arbejdsliv. Det kan gå ud over arbejdsudbuddet på lang sigt, hvis flere unge snubler ind i ungdomslivet.
Det kalder på handling fra den kommende regering. Til gengæld vil regeringen kunne indregne et arbejdsudbudspotentiale ved at investere i indsatser, der løfter det faglige niveau i folkeskolen. AE har tidligere vist, at der er et stort arbejdsudbudspotentiale på op mod 4.600 fuldtidspersoner, hvis de fagligt svageste elever løftes til et niveau, hvor de består folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik.4 Det kan bl.a. ske gennem målrettede indsatser og tolærerordninger. Investerer man én mia. kr. i flere lærere i folkeskolen, så kan det potentielt øge arbejdsudbuddet med 1.200 fuldtidspersoner, fordi et højere fagligt niveau forbedrer sandsynligheden for at få en uddannelse og derigennem en bedre arbejdsmarkedstilknytning.5
