|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Fra afkristningssymptomer til afkristningsbeviser
Af Visti Christensen
Hvis man både indefra og udefra har fulgt folkekirkens situation, skæbne og aftagende samfundsrolle på nært hold, ser man, at det udelukkende har peget i én retning igennem den seneste menneskealder; nemlig mod glemsel, ligegyldighed, opløsning og afvikling. Eksemplerne er utallige, de er éntydige og beviselige i en sådan grad, at man ikke længere med rette kan kalde Danmark for et kristent land.
Opløsningstendenser
Fra det såkaldte ungdomsoprør i 1960erne går der en lige linje fra den etiske og moralske forandring, der tog fart siden, og som handlingslammede politikerne. Kravet om fri hash, ægteskabelig løsdrift på ø-lejre og bøjen sig for alskens freds- og frihedsideologier, endte med ret til fri abort, militærnægtelse og billedpornografiens frigørelse. Toneangivende var Klaus Rifbjerg og Ebbe Kløvedal, der turde gøre op med hævdvundne æstetiske samfundsnormer. Godt hjulpet af pressens helgenkåring af Simon Spies, hans unge morgenbolledamer og hans forslag om at lægge skat på forargelse.
De nye krav gav genlyd overalt. Også i kirken, der hidtil var ene om at fastlægge normer og forhindre umoralske tiltag, udledt af Bibelens tale og De ti Bud. Dette havde betydet et rimeligt trygt demokrati og en tillidsfuld omgang mellem frygtløse mennesker. Men inden længe fik de nye toner overhånd, og der forlangtes skarpere adskillelse mellem religion og politik. Også teologistudiet udklækkede folk med nye ideer. På et tidspunkt blev præsten Thorkild Grosbøll en profet, der hverken troede på en skabende Gud, Jesu genopstandelse fra døde eller på det evige liv. Så gik præster i pressen og vedgik samme tro, og biskopper og andre gik på listesko. For kirken skulle ikke havde et meningspoliti, udtalte de.
Præsteløftet
Børnelærdommen og troens hellige lærdomme anfægtedes, og Præsteløftet glemtes, hvori man lover at ville bekæmpe lærdomme, der strider mod troens sande lærdomme. De nye toner menneskeliggjorde troen, selvom vi hverken kan se, høre eller forstå Guds sprog. Men kristentroen handler om, at vi skal frygte og elske Gud, og hvad han kan og vil. Og indsigt heri kræver Helligånden afskrevne vejledning.
Derfor var det ikke befordrende for kirken, at Københavns biskop stillede skoene, tog korset af, gik ind i en moske og fortalte om sekulære danskeres julefejring uden Kristus. For en kristen biskops opgave er at føre tilsyn med præsters overholdelse det rette lære og præsteløftet, og ikke at være entertainer for en skare af hedninger, jøder og muhamedanere, fordi han ønsker Religionsblanderi og fællesgudstjenester.
Men biskopperne havde travlt med at forsikre, at ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne. Et sært mantra. Og når politikere krævede, at religion skulle ud af det offentlige rum, er det reelt religionen, der skal ud af alle politiske sammenhænge. Og Socialdemokratiets modstand mod kristeligt Folkepartis brug af kristne vendinger i Folketingssalen afslørede, at folkekirke medlemskab kan begrundes i andre grunde end den kristne tro. Så den indflydelse kirken førhen har øvet, værdsættes ikke længere. Og at folk holder op med at tro på Gud, betyder ikke, at de ingenting tror på. Nej, de tror på hvad som helst! Sagde Chesterton. På Roskildefestivalen kan man “falde” ind et sted, når man efter nattens strabadser trænger til hvile. Her kan man få sovet lidt og bl.a. få vasket sine fødder. Et nyt påfund, som man fra kirkens side tilbyder folk, i håb om, at ydre rammer kan vække slumrende religiøse drømmerester.
Pavens fasthed
Hatten af for den pave, der ikke ville stille op og holde en fin tale i EU-parlamentet. Han havde andet at bestille, og hans tale om, at han troede mere på Gud end det europæiske projekt, var velgørende. Især fordi han mente det grundløst, og gudløst, at medlemslandene ikke ville vedgå og nedfælde i EU’s fine manifest, at kristendom og kristent tankegods er Europas kulturgrundlag. Men de danske biskopper tav.
************
Sygdom eller hysteri?
Af Arne W Petersen
Bliver man fysisk syg af visse madvarer er der allergi eller medicinsk intolerance?
Det skal respekteres for dem, det fysisk går ud over.
Men veganisme og halal er ikke sygdomsbetonet, men fanatisme, og det bør ikke være krav for den brede befolkning, så skolebørn og
plejehjemsbeboere tvinges til at spise efter disse krav, uanset “hensyn til minoritet” eller opdigtede politiske “CO2-mål”.
Børn skal vokse op med alsidig kost uden politiske præg og krav og ældre skal have god, velsmagende og velduftende mad i deres livs
sidste akt!
Veganisme, halal, og klimahysteri skal være en privat sag og ikke påtvinges alle andre, der behøver og fortjener normal menneske føde.
************
Muslimske atomvåben?
Af Morten Dreyer
Frankrig har bevæget sig idiotisk. I 1979 under Giscard d’Estaing sikrede de, at Iran blev ekstremt islamisk ved at sende de religiøse mørkemænd til Iran, som derpå erklærede krig imod USA og Israel. Derpå startede de terroren og begyndte at arbejde på atombomber.
Nu kan de måske lettere få atombomben. Hvis indvandrere fra Menap landene suppleret med ekstreme venstrekræfter vælter Den 5. Republik, så vil Iran qua få brugsret til det franske atomare mareridt.
Hvad gør nabolandene? Bygger atomsikre beskyttelsesrum.
