|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Muslimer bruger ofte ordet ‘racist’ som et skældsord og for at undgå kritik, da de ved, at beskyldningen rammer danskerne. Dette beskrives i den nyudkomne bog ‘Berøringsangst. Vidnesbyrd om et islamisk normpres, som fagfolk slår sig på hver dag‘, hvori nitten fagfolk deler deres erfaringer anonymt.
Et eksempel er et arrangement på Syddansk Universitet i Odense under titlen ‘Islamofobi i Danmark – en voksende virkelighed’. Det blev afholdt af fagforeningen Djøf og Somalisk Studenterforening den 3. december 2025.
Oplægsholderne var alle tilknyttet Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA).
Sociolog Jinan Hammoude erklærede, at “Islamofobi er rodfæstet i racisme”.
Den statskundskabsuddannede Hibba Kilani fortalte om CEDA’s nye app Equitas, hvormed man kan anmelde islamofobiske hændelser.
Flere fagfolk, det være sig lærere i folkeskolen og på gymnasier, rektorer og ansatte på bosteder, ønsker bedre redskaber til at kunne håndtere social kontrol på deres arbejdsplads.
Men de hæmmes af frygten for at blive beskyldt for racisme fra navnlig forældrenes side.
De har søgt rådgivning hos Mustafa Sayegh, der nu er formand for Foreningen Frafalden.
Gymnasielæreren ‘Søren’ er blevet beskyldt for racisme, når han bad eleverne undlade at tale arabisk i undervisningstimen.
Gymnasielæreren ‘Karina’ havde i en time foretaget en kritisk gennemgang af en elevs tekst i anonymiseret form. Den muslimske unge kvinde reagerede med vrede og råbte til underviseren, at hun var racist, og at hun havde krænket kvindens ære.
‘Helle’ er beboerrådgiver i et udsat boligområde. Hun fortæller om en frivillig, der henstillede til en gruppe tyrkisktalende kvinder, om de ville tale dansk, så alle kunne være med. Der spredtes nu en historie om, at han var racist og havde smidt dem ud.
Socialarbejderen ‘Sigge’ blev ofte kaldt for racist, da han arbejdede i fængslerne.
‘Verner’ har haft en myndighedsfunktion i et udsat boligområde, og han erfarede, at brug af ordet ‘racist’ var udbredt. Det var et værktøj, der blev brugt for at gøre myndighedspersonen berøringsangst.
Flere af fagfolkene i bogen oplever, at det bremse kritik af muslimer. Danskere bryder sig ikke om at blive kaldt racist, så hellere tie med kritikken.
Det ved mange muslimer, og det har givet dem et magtfuldt våben til at stoppe mange danskere, der er kritiske overfor islamtro muslimer. Man skal bare kalde dem racister.
Men det skal vi ikke finde os i.