Ahmad, Ali og Yonis forsøgte at sprænge en bombe i Odense – Der er ingen vej udenom: Der skal barskere midler til for at forsvare retssamfundet

Modelfoto
Getting your Trinity Audio player ready...

Retten i Odense har fredag idømt 23-årige Ahmad Raafat Arrar, 21-årige Ali Hashirn Al Asadi og 20-årige Yonis Omar Ahmad Farah hver 14 års fængsel i sagen om forsøg på bombesprængning i en lejlighedsopgang på Nyborgvej tilbage i december 2023.

 

I denne sag optræder ingen Ronnie Jensen – eller hvad kriminelle af dansk aftapning ellers kan hedde. I stedet har bombemændene arabiske navne som Ahmad Raafat Arrar, Ali Hashirn Al Asadi og Yonis Omar Ahmad Farah. (TV2Fyn)

 

Det kan man roligt se som et varsel om, hvad det danske samfund har i vente. Det er helt i pagt med den islamisering, der i stigende grad er slået igennem i de senere år.

 

Narkogæld

Årsagen til at bomben overhovedet skulle sprænges ved lejlighederne på Nyborgvej var ifølge politiet, at to narkokurerer havde mistet knap 300 kilo hash til politiet efter en intens biljagt.

 

De to mænd blev fængslet, men bagmændene manglede deres penge. 50.000 euro fra hver.

 

Eftersom kurererne sad i fængsel, besluttede bagmændene at de to kurerers familier måtte overtage gælden.

 

Da pengene ikke faldt hurtigt nok, begyndte en stribe af angreb mod familiernes hjem. De bestod i mindre sprængninger og et maskingevær, der blev affyret mod hjemmene.

 

Men i slutningen af december havde bagmændene tilsyneladende besluttet at skrue op for deres angreb. En bombe skulle sprænges ved et af familiemedlemmernes lejlighed på Nyborgvej i Odense.

 

Det var i den sammenhæng, at de engagerede en teenager fra Sverige, og en række unge mænd i deres omgangskreds for at demonstrere deres magt. Læs mere i DKA her

 

Fire unge mænd blev sidste år idømt tilsammen 28,5 års fængsel i sagen. Læs mere her

 

Bagmænd

Sagen afslører, at de arabiske bagmænd vedvarende har fede tider. Men de falder altså ikke af på den af den grund. Tværtimod vogter de intenst over deres indtjening fra narkohandlen. Og de tager det særdeles ilde op, hvis deres handel bliver forstyrret.

 

De arabiske narkobagmænd tog det således særdeles ilde op, at de mistede knap 300 kilo hash efter en intens biljagt med politiet. Og de var stærkt mistænksomme over for, hvordan det var gået til, at de mistede så store indtægter. De involverede narkobaroner bedyrede, at de mistede både narko og penge, fordi de blev spottet af politiet og involveret i en biljagt.

 

Men sprængningen af bomben på Nyborgvej gav anledning til mistænksomhed hos de stærke narkohandlere, hvis store handel blev forstyrret af politiets indgriben.

 

Tilsyneladende gjorde det de narkokriminelle bagmænd mistænksomme, at deres store plan angiveligt gik i vasken på grund af politiets indgriben, så en stor handel blev forstyrret.  De mistænkte narkokurererne for at forsøge at fuppe dem. Og de lavede en magtdemonstration med bombesprængningen på Viborgvej. En advarsel om, at forsøg på at fuppe dem ville blive straffet hårdt.

 

En hævnakt fra brutale arabiske klaner

Meget tyder altså på, at bomben på Nyborgvej var del af et voldsomt opgør i det narkokriminelle miljø. En hævnakt fra brutale arabiske klaner, der følte sig snydt og derfor var fulde af mistænksomhed.

 

Således kan heftige kampe rase i det narkokriminelle miljø omkring Odense. Midt i den danske provins. Men bagmændene i denne ‘narkokrig’ er ikke tilfældige lokale typer. Det er benhårde, brutale kriminelle, som ikke vil ‘fuckes med’. De vil have penge og magt.

 

Man kan roligt gå ud fra, at denne krig i provinsen ikke stopper bare her. Den vil køre videre, og den vil stille store krav til politiet og andre myndigheder om at gribe beslutsomt og håndfast ind.

 

Disse opgør vil formentlig rase videre. Og det vil efter alt at dømme ske med arabiske kriminelle i en nøglerolle. Hvis ikke det danske samfund bliver meget skarpt i kampen mod disse kriminelle elementer, kan det skabe en ganske alvorlig situation i vores samfund. Arabiske mafiaklaner står i den grad parat.

 

Den store udfordring bliver nu at sikre, at vores samfund får tilstrækkeligt stærke magtmidler til at sikre, at myndighederne kan vinde over forbryderne.

 

Det kræver, at samfundet ikke tøver med at bruge de nødvendige magtmidler.

 

Rådmand tvivler på, om det er nok til at afskrække

Odenses rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Søren Windell, er i tvivl om, hvorvidt 14 års fængsel er nok til at afskrække andre fra at gøre noget lignende i fremtiden. Det skriver politikeren på sin facebookside.

 

– De skal bekæmpes med alle midler, og almindelige borgere skal trygt kunne sove om natten, uden at være nervøse for at blive sprængt i luften. De skal ikke alene have en lang straf, men måske man også skulle overveje om de skulle afsone et mere skræmmende sted end i Danmark?

 

En stor del af den voldskriminalitet, som nu hærger det danske samfund, kommer fra brutale arabiske gerningsmænd, som er indvandret til Danmark.

 

Danske justitsministre og folketingsmedlemmer har varslet, at der nu skal sættes hårdere ind over for deres voldskriminalitet. Det er alt sammen vældig fint.

 

Problemet er bare, at vores samfund har fået skabt stærke fødekæder til mere kriminalitet – herunder altså med arabisk baggrund. Og de er svære at få brudt op.

 

Bandepakkerne med hårdere straffe bliver vedtaget på stribe af Folketinget.  Senest har regeringen fremlagt en pakke, hvor kriminelle storfamilier sidestilles med bander. Det er godt.

 

Men man må konstatere, at regering og Folketing ikke har været parate til at gøre det, der skal til.

 

Indvandrerbanden Loyal To Familia blev forbudt for flere år siden. Men alligevel bliver bandemedlemmer ved med at optræde i grove sager. Og nu har de også udvidet deres område til at gælde svindelsager mod ældre mennesker, sådan som det er afdækket af Politiken og Jyllands-Posten.

 

Det danske samfund må indstille sig på, at der skal føres en langt hårdere kamp mod disse asociale og undergravende miljøer, end det hidtil har været tilfældet.

 

Det kræver, at samfundet får et klart stærkere mandat til at sætte hårdt mod hårdt over for disse asociale og kriminelle elementer, der har fået lov til at sprede deres magt i vores samfund.

 

Det handler om hårde straffe. Men det handler i høj grad om, at se tingene i sammenhæng.  kriminelle storfamilier, ‘svenske’ lejemordere, arabisk voldskriminalitet kan ofte ikke ses løsrevet fra de stor muslimske parallelsamfund, der er vokset frem.

 

Det er de fleste politikere veget tilbage fra.

 

Men nu er tiden inde til, at fløjlshandskerne tages af, og at myndighederne gør fuldt brug af den magt, som de er blevet tildelt. Det kan ikke gå hurtigt nok. Der skal være kontant afregning med kriminelle miljøer.

 

Den opgave bør myndigheder og befolkning stå sammen om.

Del på Facebook