|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Danske politikere fra en række partier er rasende over, hvad dansk TV 2 og Sydsvenskan afslører: Et irakisk par har bedraget både asyl- og velfærdssystemerne i 16 år. Kais Kassem (52) og Salwa Jwad (53) har fået adgang til sociale ydelser i både Danmark og Sverige. “Det er nonsens. Vi gør os selv til grin med vores egne penge,” siger den udlændingepolitiske ordfører i Venstre. Vi kan blive enige om, at det er nonsens, for HRS fortalte både norske og danske politikere og politiet, at denne type svindel foregår tilbage i 2004. Det er 22 år siden.
Svindlen fortsætter, politikere kommer og går. Kort sagt, det er det, der sker i vores lande. Det lader til, at uanset hvad politikere og politi får at vide, er de ude af stand til at gøre noget ved det. Da HRS informerede både norske og danske politikere, havde vi afsløret, at trafikken var særlig høj mellem de nordiske lande, Storbritannien og Tyskland. Men det er næppe begrænset til disse lande. Det gælder sandsynligvis hele Vesteuropa. Det norske netmedie rights.no skriver om sagen:
Afsløringerne fra dansk TV 2 og Sydsvenskan er således blot en påmindelse om den vanvid, der har grebet sig – uden at der er taget nogen form for solid politisk handling. Tværtimod fortsætter det politiske lederskab med uholdbar indvandring.
Asyl i Sverige med dansk statsborgerskab
Kais Kassem (52) og Salwa Jwad (53) kom til Danmark fra Irak i slutningen af 1990’erne og har boet der lige siden. Hun kom for at blive familiesammenført med Kais Kassem. De har permanent opholdstilladelse i landet.
I 2010 tog Salwa Jwad til Sverige og søgte asyl. Under falsk navn forklarede hun til de svenske myndigheder, at hun var kommet direkte fra Irak, og at hendes liv var i fare. Hendes ansøgning blev imødekommet. Så kom Kais Kassems ansøgning om familiesammenføring. Få år senere fik de også svensk statsborgerskab.
De meldte sig til arbejdsformidlingen og fik dermed adgang til ydelser i Sverige.
Salwa Jwad fortæller TV 2, at hun modtog penge fra Sverige, mens hun var på førtidspension i Danmark.
– Det er rigtigt. Danskerne behandlede mig uretfærdigt, og så sagde Kais: “Tag over til Sverige,” forklarer Salwa Jwad.
Hun siger videre, at hun følte sig “overvåget af danskerne”, og at “hendes psyke var fuldstændig ødelagt”, efter hun i 2006 fik en ubetinget fængselsdom for vold og misbrug af sin steddatter.
Hvordan kunne dette ske?
Dårlige regler
Ud over lammede politikere og politi, kan dette ske fordi:
Informationsstrømmen på tværs af grænser fungerer ikke godt nok
Der tages ikke fingeraftryk under familiesammenføring.
Når nogen ansøger om asyl i et EU/EØS-land, tages der fingeraftryk, men disse slettes efter 10 år (af hensyn til personoplysninger).
Hendes mand Kais vidste det sikkert godt, hvis han nogensinde havde været hendes mand. Ingen havde Salwas fingeraftryk, så hun havde intet at frygte ved at søge asyl i Sverige. På grund af 10-årsgrænsen for opbevaring af fingeraftryk kunne Kais ansøge om familiesammenføring i Sverige.
Da Salwa bliver spurgt, om hun vidste, at det, hun gjorde, var ulovligt, benægter hun det. Hun bebrejder Kais og hævder sin uskyld.
“Kais sagde, at ingen ville finde ud af det, og at jeg kunne være rolig,” siger hun og mener, at hun (selvfølgelig) indså, at det her var snyd og bedrag.
Prøvede det også med min søn
Sagen blev afsløret på grund af en af Kais sønner. Hans far sendte ham angiveligt til Sverige i 2009 for at søge asyl, året før Salwa rejste. Ifølge sønnen blev han instrueret af sin far i at opgive et falsk efternavn og sige, at han kom direkte fra Irak, selvom han boede i Danmark.
TV 2 har besøgt flere af de adresser i Sverige, som Kais og Salwa har givet til de svenske myndigheder. Ifølge naboerne har de aldrig boet der. De har haft en adresse i Danmark siden deres ankomst i slutningen af 1990’erne.
Kais Kassem har mindst to domme i Danmark. I 2006 blev han dømt for at have voldtaget sin datter, og i 2025 for at have voldtaget en søn.
Både Kais og Salwa er stadig i Danmark, men de er ikke gift længere – fordi de ved, at der også er penge involveret.
Svindleres “rettigheder”
Selvom “alle” forstår, at dette ikke er en engangshændelse, er det mildest talt nedslående, at det har fået lov til at fortsætte i alle disse år – uden at der er taget væsentlige skridt til at stoppe det. Og det vil sandsynligvis bare fortsætte.
Ifølge Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor og asylekspert, rejser sagen “alvorlige juridiske problemer”. Det er sandsynligvis sandt, men det er ikke uoverstigelige problemer, hvis politikken og reglerne ændres drastisk. “Menneskerettigheder” skal erstattes af et mere retfærdigt og solidt regelsæt. Og igen: Asylinstituttet skal lukkes, før det kvæler os.
Nu siger alle de blå partier i Danmark, at de vil kræve, at regeringen undersøger, om der er tale om et enkeltstående tilfælde eller ej.
– Jeg har mistanke om, at det her er mere udbredt, og det skal undersøges, siger Anders Vistisen, der er juridisk ordfører for Dansk Folkeparti.
Det behøver han nok ikke at “mistænke”. Spørgsmålet er snarere, hvor udbredt det er. Udover en grundig undersøgelse af sagen kræver de borgerlige partier, at afsløringerne får konsekvenser for Kais Kassem og Salwa Jwad.
Men politikerne har lavet rod i sig selv.
– Der er ingen lovbestemmelse, der dækker denne specifikke situation, men der er ingen tvivl om, at den generelle lovgivning i både Danmark og Sverige kan påvirke dem, siger juraprofessor Vedsted-Hansen.
Men svindlere har et hav af “rettigheder”, og disse “rettigheder” sker typisk på bekostning af både lovlydige borgere og landets finanser.
Vil der nogensinde ske forandring?
TV 2 har fremlagt kritikken fra de blå partier af udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S).
“Jeg er oprigtigt forarget, når jeg hører om, hvordan parret koldt og kynisk har bedraget vores samfund og løjet for at få opholdstilladelse i Sverige for at tilrane sig ydelser, de ikke har ret til. Dette hører ingen plads nogen steder, og jeg vil naturligvis rejse dette med min svenske ministerkollega,” skriver han.
Da vi i samtaler tilbage i 2004 informerede danske og norske politikere og politiet om dette og gav en række eksempler og forklaringer på, hvordan svindelen foregår, fik vi efterfølgende at vide af politiet, at dette var blevet fulgt op med politiet i de nordiske lande. Nu, sagde de, burde der nok være et samarbejde på plads.
Ved du, hvad politikerne i Norges reaktion var: “Hæ, er fingeraftryk til familiesammenføringer ikke på plads endnu?”
Nå, nå, nå, det er det stadig ikke – 22 år senere.
