Getting your Trinity Audio player ready...
|
I morgen mandag tiltræder Donald Trump som USA’s præsident.
Derefter går han med det samme i gang med at sende de mest kriminelle illegale migranter ud af landet.
I november kom det frem, at Trump planlægger initiativer, der skal sikre udvisningen af omkring 20 millioner illegale migranter. Desuden skal de bremse, at nye illegale migranter strømmer ind i USA.
Trump har udpeget Tom Homan som “grænsezar”. Det er ham, der har ansvaret for at føre Trumps udlændingepolitik ud i livet og slå hårdt ned på illegal indvandring til USA.
Han går i gang med arbejdet tirsdag, når Trump er udnævnt som præsident.
Tom Homan starter deportationen af illegale migranter i Chicago tirsdag. Men andre områder, der er særligt plaget af kriminelle illegal indvandrere, følger hurtigt efter.
Tom Homan, sagde fredag til Fox News, at Chicago vil være et af mange steder over hele landet, hvor føderale myndigheder planlægger at foretage anholdelser.
“Vi vil tage håndjernene af ICE (indvandringsmyndighed og grænsepoliti, red.) og giver dem mulighed for at arrestere kriminelle udlændinge. Og det er, hvad der kommer til at ske,” sagde Homan.
“ICE skal håndhæve immigrationsloven til mindste komma. De skal koncentrere sig om, at få de værste sendt først ud af landet. Men resten kommer til at følge efter. Dem, der er ulovligt i landet, har et problem.”
Seneste nyt
Trump vil indføre nødretslov ved grænsen, der giver myndighederne friere hænder. Han vil sende soldater til grænsen for at bistå myndighederne.
Grænsen skal lukkes – ICE skal have hjælp af de lokale myndigheder og af soldater.
Arbejdet med at bygge en grænsemur skal genoptages.
Han vil genindfører en bestemmelse om, at asylansøgere skal blive i Mexico, mens deres sag behandles.
Og dem, der er anholdt, skal ikke løslades mens sagen behandles.
Dem der får ophold i USA skal ikke længere have en automatisk ret il amerikansk statsborgerskab.
Narkokarteller skal betragtes som terrorister og behandles derefter.
De kriminelle bander i storbyerne skal bekæmpes.
Strømmen af narko til USA skal stoppes. Det erder stor opbakning til. Mange mister deres børn på grund af narko.
Biden svigtede
Mange af de udviklede vestlige lande er hårdt plaget af illegal indvandring fra ikke-vestlige lande. Problemet er også særdeles velkendt i Danmark. Men i USA er den illegale tilstrømning mere voldsom, end det man ser i de fleste andre lande. Langt mere voldsom, end vi kender det i Danmark.
Denne illegale indvandring har givetvis bidraget kraftigt til, at Demokraterne i USA led et så forsmædeligt nederlag ved det seneste valg.
Illegale migranter væltede i 2023 ind i USA. Biden strammede op, men det var for lidt og for sent.
Grænsezar
Det er baggrunden for, at Donald Trump har udpeget en repræsentant, der skal fungere som det, han kalder en ’grænsezar’ – det vil sige en repræsentant, der skal sikre, at der er styr på de amerikanske grænser. Denne ”grænsezar” vil blive udstyret med ganske vidtgående beføjelser.
Trump giver dette meget høj prioritet. Han ved, hvor mange vælgere det kostede for Demokraterne ved det nylige valg, at grænsekontrollen var hullet som en si.
Det er derfor, han indsætter en særlig repræsentant til at holde styr på grænsen, altså en ’grænsezar’. Hans navn er Tim Homan, og han er en hård negl.
Når Homan vælger at starte i Chicago, hænger det sammen med, at det er en by med rigtig mange migranter og ringe styr på indvandringsproblemerne.
Homan udnævner Chicago til at være ”Ground Zero” (fundamentet) for massedeportationer.
De amerikanske indvandrings- og toldmyndigheder udviser illegale migranter hele tiden. Men det nye tiltag har et særligt formål: Det skal først og fremmest få ram på såkaldte tilflugtssteder (”sanctuaries”), dvs. byer, der er uvillige til at samarbejde med de føderale immigrationsmyndigheder.
Udover Chicago nævnes blandt andet New York City og Los Angeles som byer, der i særlig grad fungerer som tilflugtssteder for illegale migranter. Nu vil man for alvor have ram på disse ’tilflugtssteder’.
Trump erklærer, at han vil overvåge ”det største deportationsprogram i amerikansk historie”. Det er en langt mere kontant melding, end man kunne opleve det under Biden-administrationen. Meget tyder på, at dette kursskifte har stor folkelig opbakning.
Forventningen er, at denne offensiv mod illegal indvandring bliver lanceret umiddelbart efter Trumps indsættelse som præsident. Et kraftigt varsel om, at Trump-administrationen vil prioritere indvandringspolitik og i det hele taget værdipolitik særdeles højt.
Trump varsler en omfattende og meget kontant indsats over for de illegale migranter, der har fundet sig ’tilflugtssteder’. Han erklærer, at han vil overvåge ”det største deportationsprogram i USA’s historie”.
Ifølge New York Times og Wall Street Journal kan Trumps “grænsezar”, Tom Homan, tænkes at sætte den store offensiv mod illegal indvandring i gang efter Trumps præsidentindsættelse mandag. I et interview med Fox News varsler Homan et massivt fremstød straks efter Trumps indsættelse og nævner selv tirsdag som den dag deportationsprogrammet begynder.
Dermed får kampen mod kriminalitet og ukontrolleret masseindvandring en helt central rolle i lanceringen af Trump-administrationen.
Sandsynligheden taler for, at det kan styrke Trumps folkelige opbakning ganske betragteligt.
https://www.bbc.com/news/articles/cgrnn8zxdego