|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Politikere, borgmestre og boligselskaber har spist byrådene af med akademiske gloser og smykket sig med gyldne kæder og lånte fjer, for at få bevillingerne til at flyde som mælk og honning. Hvis alle bare lukker øjnene, så er der ingen der opdager, at millionerne fosser ud af stats- og kommunekassen til ingen verdens nytte.
Med TV2-dokumentaren Ghetto, der viser, hvordan kriminelle klaner og parallelsamfund præger boligområdet, er Gellerup- parken igen kommet på alles læber. Præcis som det skete i 2016, hvor dokumentaren Moskeerne bag sløret viste, hvordan lokale imamer og sharia-råd fungerer som rådgivere, fx i skilsmissesager.
De to dokumentarer lærte os flere ting. For det første, at den almene boligsektor ikke er svaret på fremtidens boligudfordringer i de store byer, da de kun udvikler og forstærker parallelsamfund. For det andet, at årtiers boligsocial og integrationsindsats har været forgæves i forhold til social og kulturel integration. Alt det vidste vi jo godt i forvejen.
Det mest graverende er dog, at udviklingen er sket fuldstændig sideløbende med, at offentlige midler er blevet pumpet ind i boligområdet, uden at nogen som helst ansvarlig politiker, embedsmand eller boligsocial ansat har råbt vagt i gevær og haft vilje og motivation til at monitorere de mange indsatser, som vi – igen – kan konstatere har været forgæves. Her ligger den virkelige skandale.
For hvordan vil Aarhus Kommune forklare overfor skatteyderne, at man på trods af, at der er skudt millioner af kroner ind i Gellerup for at gøre bydelen mere tryg, stadig hersker parallelle tilstande, hvor islamiske doktriner og bandemiljøets æreskodeks bestemmer, hvordan livet leves i lokalmiljøet.
Antal årsværk
Hvordan vil den almene sektor forklare overfor sine lejere, at man har brugt en stor del af deres midler på boligsociale projekter, uden vi er kommet et skridt videre en normalisering af området. Forklaringerne er mange, men her er nogle bud.
Kommunen har ikke haft interesse i at sætte en stopper for indsatsen, da det ville medføre en reduktion i årsværk. Og det gør sig trods alt bedre ved en lønforhandling og på prestigebarometret at have tyve medarbejdere frem for ti. Det samme kunne man sige om de boligsociale helhedsplaner. Flere årsværk, flere stjerner på skuldrene når trinene på karrierestigen skal forceres.
Sosseland og venstrefløj
En anden forklaring, som i dette kommunalvalgsår er ligeså nærliggende er, at den almene sektor, socialdemokraternes store vision for den mangfoldige by, en gang for alle er blevet afsløret. Den almene sektor er ikke svaret på de store byers boligudfordringer. Tværtimod har vi nu set, hvordan boligområder, der administreres af store mastodonter som boligselskaberne, udvikler sig til Mini-Christiania’er, hvor man lader hånt om samfundets love for så at udvikle sine egne regler og normer, der håndhæves ud fra den stærkes ret. Præcis som vi oplevede i de frygtelige år på Pusher Street på Christiania.
Nu ser vi de samme tendenser i landets ghettoer, der administreres af den almen boligsektor, som venstrefløjen vil udvide i byer som København og på Frederiksberg. Altså, sideløbende med at der kommer den ene bandepakke efter den anden, der skal bekæmpe bandekriminalitet i landets almennyttige boligområder.
Regeringen påstår at ville sætte ind overfor social kontrol og æresrelateret vold. Så er mere alment boligbyggeri jo lige det, vi står og mangler. Eller hvad mener beboerne i Gellerup?
Strudse-politik
En tredje og lige så plausibel forklaring er, at rigtig mange ansvarlige politikere og embedsfolk simpelthen har stukket hovedet i busken. Frem for at påtage sig et ansvar har man navigeret som en vildfaren sømand i stormfuldt hav. Kastet sin navigatør over bord, og, fuldstændig blottet for samvittighed overfor de plagede beboere, samt skatteydernes penge, ladet sig trække rundt i manegen af boligselskaberne, organisationernes og kommunens egne projektsmede.
Man har spist sit byråd af akademiske gloser og smykket sig med gyldne kæder og lånte fjer, for at få bevillingerne til at flyde som mælk og honning. Hvis alle bare lukker øjnene, så er der ingen der opdager, at millionerne fosser ud af kommune- og statskassen til ingen verdens nytte, mens uskyldige beboere stadig må finde sig i parallelsamfundet og bandemiljøets lov.
Der er tale om en kynisme sjældent set fra kommunerne og deres uhellige, økonomiske alliance med boligselskaberne. Det er faktisk den største skandale.
Ghettodanmark trives i socialdemokraternes sociale boliger.
Rami Zouzou er cand.mag. historiker og forfatter
