|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tyskland har fået en ny kansler.
Det er den borgerlige Friedrich Merz, der afløser socialdemokraten Olaf Scholtz.
Men CDU/CSU danner regering med SPD. Og det gav store problemer lige fra begyndelsen i går tirsdag.
Efter mange ugers politiske forhandlinger er CDU/CSU og Socialdemokratiet SPD blevet enige om et politisk grundlag for en koalitionsregering.
Men der har været store uenigheder undervejs.
Uenigheden drejer sig blandt andet om en stram udlændingepolitik.
CDU/CSU ville have en markant stramning af den tyske udlændingepolitik, sådan som en sto del af den tyske befolkning ønsker det. Men SPD ville kun gå med til mindre stramninger.
Nogle af disse uenigheder viste sig, da Merz tirsdag formiddag skulle godkendes som kansler af det tyske parlament, Bundestag.
Merz skulle have 216 stemmer for at have et flertal bag sig. Men han fik kun 210 stemmer.
Flere af hans egne støtter havde stemt imod Merz som kansler. Afstemningen er hemmelig, men der er almindelig enighed om, at nej-stemmerne kom fra SPD.
Det er aldrig sket før i tysk politik.
Afstemningen sendte rystelser gennem den tyske regeringskoalition af socialdemokrater (CDU) og kristendemokrater (CDU/CSU).
De kunne mærker i store dele af Europa, hvor der er brug for et stabilt Tyskland i den økonomiske politik og i sikkerhedspolitikken.
Senere tirsdag kom der en ny afstemning. Her blev Merz valgt til kansler med et flertal på 225 bag sig.
Det kaotiske forløb og usikkerheden om det overhovedet var muligt at samle et flertal svækker Merz’ autoritet som kansler, og med risiko for, at den regering, han nu danner, får en usikker start lige fra begyndelsen.
Det kan SPD og CDU/CSU takke sig selv for. Det var CDU’s kansler Angela Merkel, der holdt fast i en katastrofal udlændingepolitik. Og SPD gjorde det kun værre.
Udlændingepolitikken
Tyskland betaler nu prisen for, at man i årtier har tilladt en ukontrolleret masseindvandring fra især ikkevestlige muslimske lande.
Denne fatale fejlvurdering kulminerede under Angela Merkel, da hun som kansler i 2015 åbnede Tysklands grænser for et enormt pres fra mellemøstlige og afrikanske migranter.
Kun spredte røster blandt de borgerlige krævede handling. Men i det store og hel lod de borgerlige og socialdemokratiske politikere stå til.
Antallet af migranter steg og steg: Kriminaliteten greb om sig. Muslimske parallelsamfund bredte sig i byerne.
Gang på gang bøjede politikerne af. De kriminelle blev ikke udvist og de muslimske samfund fik grønt lys for islamiseringen som bønnekald fra moskeernes minareter.
Det har givet AfD vind i sejlene.
Ved sidste valg fik AfD 20,5 procent af stemmerne. I flere østtyske delstater fik partiet omkring 35 procent. I den seneste meningsmåling blev AfD det største parti.
Stærke kræfter i CDU/CSU er indstillet på at stramme udlændingepolitikken. Men SPD vil ikke være med.
Og CDU/CSU har afvist at samarbejde med AfD med flere begrundelser: Alle i AfD tager ikke klart nok afstand fra nazi-tiden og der er tendenser, der flirter med antidemokratiske holdninger. AfD vil ikke støtte Ukraine og er alt for Putin-venlig, lyder nogle af begrundelserne.
Tyskland er fanget i et catch-twenty two. Merz’s nederlag er kun begyndelsen på konsekvenserne.
Man afviser AfD – men man kan ikke finde et flertal uden om AfD.
Forløbet siger noget om det opbrud og den usikkerhed, som i de seneste år har karakteriseret tysk politik. Det var man slet ikke vant til, dengang tyske regeringer blev dannet af store, folkeligt forankrede navne som Konrad Adenauer, Ludwig Erhard, Willy Brandt og Helmut Schmidt.
Ja, heller ikke da Forbundskansleren var den Angela Merkel, der har haft et hovedansvar for den katastrofale indvandringspolitik, som har kastet tunge skygger over det tyske samfund lige siden.
Nu står tysk politik i en helt anden situation.
Oddsene er vanskelige for den nye kansler. Resultatet kan blive en koalitionsregering præget af ustabilitet. Men man skal trods alt vogte sig for at undervurdere hans muligheder.
Merz er en mand med betydelig erfaring fra det virkelige økonomiske liv. Selv om guderne skal vide, at han ikke får en nem opgave, så kan man ikke udelukke, at han kan skabe mere facon og realisme i de politiske beslutninger, end tyskerne har været vant til i en periode præget af politisk korrekthed.
Men det kræver, at han er i stand til at gennemføre en stram udlændingepolitik.
Det tyske efterretningsvæsen har netop udsendt en rapport, hvor de stempler AfD som højreekstremt.
Det har fået politisk korrekte kræfter til at kræve AfD forbudt.
Det har lederen af CDU’s søsterparti, CSU, Marcus Söder, klart afvist. Han siger, at det handler om at føre en udlændingepolitik, der angriber masseindvandringen og dens fatale konsekvenser.
Man må håbe for hele Europas skyld, at det bliver den ny regerings politik.
Første skridt bliver taget allerede onsdag på regeringens første dag. Onsdag vil der være mere grænsepoliti og en stærkere grænsekontrol langs de tyske grænser.
