|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den islamistiske terrororganisationen Hamas er langt fra udryddet i Gaza.
Ikke så snart havde de israelske soldater forladt en del af Gaza, så var Hamas tilbage i gaderne.
De patruljerer med maskinpistoler. Og flere Hamas folk proklamerer, at de ikke vil nedlægge våbnene, og at de ikke vil afstå magten, som der ellers står i den aftale om våbenhvile med Israel, som Trump har fået gennemført.
Hamas har heller ikke udleveret de 28 døde israelske gidsler, som de har lovet i den aftale, de har underskrevet.
Der er indtil videre udleveret 8 af de døde gidsler. Og det vides ikke engang med sikkerhed om de døde alle er gidsler.
Samtidig henretter Hamas folk på gaden som de beskylder for at samarbejde med Israel.
Mens de bliver skudt, jubler menneskemængden “Allahu akbar”.
Henretter folk
I Gaza blev 33 mennesker således skudt og dræbt.
Hvordan det foregår kan man se på en video, der har floreret på de sociale medier. Billet her er et skærmprint fra denne video.
Her ser man angiveligt otte mænd, som knæler på række på en gade i Gaza. De har hænderne bundet på ryggen og bind for øjnene. Bag dem står en række mænd fra Hamas med hævede rifler. Kort efter får mændene et nakkeskud og vælter døde om på gaden.
BBC har verificeret videoen som ægte og Hamas har sagt, at det er dem, der står bag henrettelserne.
De henretter dem, der har samarbejdet med Israel, lyder det.
Men det er også andre klaner og grupper, som prøver at få magten i Gaza, som Hamas vil udradere.
“Hamas har en klar interesse i stadigvæk at fremstå som dem, der varetager palæstinensernes interesser, og at det stadigvæk er dem, der kan udøve væbnet modstand mod Israel”, siger Helle Madvig fra Dansk Institut for Internationale Studier. (EB.dk)
Hamas vil altså tilsyneladende gøre alt for at beholde magten i Gaza.
Men det er i strid med den aftale, Hamas har underskrevet sammen med Israel. En aftale Trump har et stort engagement i.
Ifølge aftalen skal Hamas afvæbnes. Der skal indsættes en sikkerhedsstyrke i Gaza. Styret skal overgå til et administrativt styre, og mange lande skal bidrage til genopbygningen af Gaza.
Men det er alt sammen overskrifter, der efterlader mange spørgsmål – og mulighed for at krigen igen bryder ud, især på grund af Hamas’ fremfærd i strid med aftalen..
Det fik i går tirsdag Trump til at true terrororganisationen Hamas med amerikansk intervention, hvis islamisterne nægter at afvæbne sig i Gazastriben som aftalt i våbenhvileaftalen.
“Hvis de ikke nedlægger deres våben, vil vi afvæbne dem,” sagde Trump til journalister i Det Hvide Hus tirsdag. “Og det vil ske hurtigt og måske voldeligt,” tilføjede han. (BILD)
“De døde blev ikke returneret – som lovet.” Med henvisning til fredsplanen tilføjede han: “Fase to begynder nu.”
Det udlagde Netanyahu sådan til CBS: “Hvis den anden del ikke implementeres fredeligt, hørte jeg præsident Trump sige, at helvedes porte vil åbne sig.”
Hvem skal afvæbne Hamas?
Men hvem skal helt konkret forhindre, at den modbydelige islamiske terrororganisation igen får magten i Gaza?
Befolkningen i Gaza?
Der er modstridende oplysninger om befolkningen holdning til Hamas. På den ene side er mange trætte af Hamas, men på den anden side ser man ikke noget alternativ. Store dele af befolkningen er gennemsyret af radikal islam ligesom Hamas er det. Og de kan se, hvad der sker med dem, der gør oprør mod Hamas.
Trump har gjort og vil fortsat gøre en stor indsats for at få fred i Mellemøsten. Han har sagt, at helvede bryder løs, hvis aftalen ikke bliver overholdt. Men vil USA sende soldater, der kan afvæbne Hamas? Næppe.
De arabiske lande? Man skal vist være glad, hvis Qatar og andre arabiske lande stopper med at sende penge og våben til Hamas.
Israel har forsøgt at udslette Hamas. Det var det krigen i Gaza handle om. Israels forsvarsminister har også sagt, at det ikke kommer til at gå stille af, hvis alle de døde gidsler ikke bliver udleveret.
Men det bliver svært, og det vil hurtigt blive udlagt som et brud på våbenhvilen.
De politisk korrekte kræfter vil hurtigt igen falder over Israel med fordømmelser.
De politisk korrekte er tavse
Det er ildevarslende, at ingen af de politisk korrekte propalæstinensere har taget afstand fra, at terrororganisationen Hamas prøver at genvinde magten.
Hamas er en dybt antidemokratisk kvindefjendsk islamisk organisation. Alligevel er det meget få og spagfærdige kritiske røster man hører på venstrefløjen.
Og helt grelt bliver det, hvis der ikke engang rejser sig et ramaskrig fra den pro-palæstinensiske lejr over henrettelser af modstandere.
Hvorfor er der i Dammark og andre europæiske lande ingen demonstrationer mod Hamas? Ingen underskriftsindsamlinger? Ingen solidaritetsaktioner eller Gaza-flotiller?
Er det mon, fordi man ikke kan ikke give Israel skylden for de lidelser, nogle palæstinensere nu oplever?
Det kan man frygte. For mange i den pro-palæstinensiske bevægelse har det altid handlet om kun at være imod den jødiske stat. Gaza var blot et bekvemt påskud til at marchere mod Israel.
Men tavshed om Hamas’ antidemokratiske diktatur er en meget farlig strategi.
Hvis Hamas ikke bliver afvæbnet, er der stor risiko for, at det islamiske diktatur genkonsolidere sin magt.