USA og EU forsøgte fra 2013 til 2016 at forhandle en frihandelsaftale – men det var umuligt at blive enige

Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

Det internationale WTO-regulerede handelssystem fremhæves undertiden trods visse svagheder som et handelssystem, der har løftet fattige lande ud af dyb fattigdom, fordi den ”fri handel” netop har placeret produktionen hos de mest konkurrencedygtige. En konkurrencedygtighed, der måske er opnået på ulovlig vis og på bekostning af lønmodtagerrettigheder og miljøregler.

 

USA under præsident Donald Trump ser dette system som en årelang ”brutalisering” og ”voldtægt” af de amerikanske arbejdere og producenter, og det er denne tankegang, der ligger bag Trumps toldpolitik.

 

Verden er ikke ideel

Den amerikanske administration anerkender, at frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår.

 

Efter den amerikanske opfattelser er verden imidlertid langt fra ideel!

 

WTO er en vits!

WTO-reglerne bliver ikke respekteret og i konkurrencen med Kina og en række andre lande, er man oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

 

Selv i de tilfælde, hvor told er fraværende eller satserne er marginale, er samhandelen mellem lande ofte forvredet af urimelige og usaglige vilkår, registreringsgebyrer og andre afgifter samt bebyrdende bureaukratiske procedurer.

 

USA og EU som eksempel

Mellem EU og USA blev der fra 2013 til 2016 forhandlet en omfattende frihandelsaftale – Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP).

 

Det viste sig imidlertid umuligt at nå til enighed om en aftale, og USA og EU har derfor kun indgået mindre handelsaftaler, f.eks. om teknologisamarbejde, told på stål og aluminium og grønne initiativer.

 

Kravet om evidensbaserede regler

Årsagerne til uenigheden er mange, men et væsentligt forhold er at EU og USA har forskellige standarder og reguleringer, især inden for landbrug og fødevarer (f.eks. genmodificerede organismer og hormoner i kød), miljøregler, forbrugerbeskyttelse og EU’s såkaldte ikke-videns baserede ”forsigtighedsregler”.

 

Der var desuden modstand fra offentligheden og interessegrupper. Mange europæere frygtede at ISDS (Investor-State Dispute Settlement), hvor virksomheder kan sagsøge regeringer, hvis love skader deres investeringer., ville give multinationale selskaber for meget magt. Desuden var der udtalt modstand fra erhvervsorganisationer og fagforeninger på begge sider af Atlanten, der frygtede, at en aftale ville føre til jobtab eller lavere arbejdsstandarder og svækket konkurrencekraft.

 

Resultatet er en samhandel, der langt fra er præget af fri-handelsprincipper.

 

Landbrugs- og fødevarer

Siden 1989 har været et forbud mod import til EU af amerikansk oksekød fremstillet med væksthormoner, selvom USA hævder at EU-forbuddet ikke er funderet i videnskabelig evidens.

 

Først i 2015 ophævede EU et forbud mod amerikansk oksekød, som havde været gældende i 15 år på grund af bekymringer om spredningen af “kogalskab”. For importen af hormonfri oksekød er der en kvote, der ventes at stige til 35.000 tons inden 2026.

 

Sverige bad i 2016 EU om at forbyde import af levende amerikansk hummer, fordi de er en invasiv art. Det skete dog ikke, men først i 2020 afsluttede EU sine toldsatser på hummerimport.

 

USA’s eksport af fjerkræ til EU begrænses, fordi det i USA er lovligt at vaske slagtekyllinger i klorvand med henblik på at bekæmpe salmonella m.v.

 

USA er kritisk overfor EU, fordi man opretholder ikke-videnskabsbaserede standarder, der i høj grad begrænser USA’s eksport af sikre landbrugs- og fødevarer.

 

Harley-Davidson

Et eksempel, der ofte fremhæves i diskussionen om frihandel eksporten af Harley-Davidson motorcykler til EU.

 

I Danmark betales ud over tolden på seks procent 25 procent i moms. På en Harley-Davidson er der desuden en registreringsafgift på 150 procent. Det betyder, at prisen på en Road Glide-motorcykel i Danmark stiger fra 77.000 til 124.000 dollar eller 856.000 kroner – en stigning på 61 procent ifølge Harley-Davidsons egne beregninger.

Del på Facebook