|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Da flyet i juli 2018 landede i lufthavnen i Somalias hovedstad, Mogadishu, troede 16-årigie dansk-somaliske Amal stadig, at hun sammenmed sine forældre bot skulle på ferietur i hjemlandet.
Efter ankomsten til Mogadishu bliver Amal taget med til en bygning med tremmer for vinduerne, har hun senere fortalt til DR.
Hun når at tænke, at noget ikke stemmer, men fortsætter ind i lejren.
Der stinker af gylle, men først da hun ser værelset med de tre køjesenge, går det op for hende, at hun er blevet snydt.
Forældrenes fælde er klappet.
Hun var blevet for dansk, og nu står den på indespærring i muslimske genopdragelseslejre i Somalia.
Døren smækket i og porten låst
Da sandheden går op for Amal, forsøger at flygte ud af lejren, men for sent.
Døren er smækket i, og porten er låst.
En flok piger flækker af grin over hendes ansigtsudtryk, da det går op for hende, at hun er fanget.
Et fangenskab, der kom til at vare i ét år og fire måneder, indtil det lykkedes for Amal sammen med flere andre piger at flygte.
”Genopdragelseslejrene var præget af angst, tortur og tvang. Man måtte ikke tale med hinanden, medmindre der var en islamisk grund, for eksempel hvis man var i tvivl om oversættelsen af et vers,” har hun fortalt til TV 2.
Fodlænker og pisk med plastikrør
Inden det lykkedes hende at flygte, nåede Amal at være indespærret i to forskellige genopdragelseslejre.
Her stod den på koranlæsning dagen lang sammen med piger, der fra det meste af verden var blevet sendt på genopdagelse i Somalia.
Det var piger fra England og Australien samt en amerikaner, en svensker og en nordmand.
Pigerne skulle lære Koranen udenad, og indlæringsmetoderne var brutale.
Amal fortæller til DR, at der var tæsk, hvis hun ikke stod op og bad morgenbøn.
Pigerne blev også tæsket med de plastikrør, som bruges til at tømme vandet fra vaskemaskiner.
I en lejr havde hun at været lænket, og hvis hun opførte sig ordentligt, blev lænken længere, så hun kunne tage skridt.
Ellers var den kort og stram.
Overfaldt en vagt med knust flaske og flygtede
Efter 16 måneders fangenskab lykkedes det Amal at flygte, og der blev ikke udvist nåde og barmhjertighed med metoden.
Sammen de andre piger overfaldt hun en vagt, som de slog ned med en knust gasflaske, tog hans nøglerne og åbnede porten.
”Så løb vi bare, Jeg anede ikke, hvor vi løb hen. Så stoppede jeg op, fordi jeg kom i tanke om, at jeg aldrig har været i Somalia alene, så måske det var en god idé at vente på nogle af de andre,” har Amal fortalt til DR.
Hun fik herefter kontakt til Udenrigsministeriet, som hjalp hende ud af Somalia.
Kræver over en kvart million kroner i erstatning
Tilbage i Danmark har Amal sagsøgt Aarhus Kommune og krævet en erstatning på 350.000 kroner.
Hun mener, at kommunen ikke gjorde nok for at forhindre, at hun blev sendt i genopdragelseslejr.
Ligeledes har hun sagsøgt Udenrigsministeriet og krævet 50.000 kroner i erstatning, da hun mener, at ministeriet smølede med at få hende ud af Somalia.
Sagen kører i øjeblikket ved retten i Aarhus, hvor tre juridiske dommere dels skal tage stilling til om de to offentlige myndigheder har misligholdt deres forpligtelser, og dels om de i så fald er erstatningspligtige,
Her kan du læse mere om sagen mod Aarhus Kommune: https://denkorteavis.dk/2025/somalisk-kvinde-kraever-socialraadgiver-fyret-og-oekonomisk-erstatning-giver-kommunen-skylden-for-ind
Og her kan du læse mere om sagen mod Udenrigsministeriet: https://denkorteavis.dk/2025/somalisk-kvinde-slap-selv-ud-af-opdragelseslejrens-helvede-nu-mener-hun-at-udenrigsministe
Vil ikke anmelde forældrene til politiet
Det var forældrene, der i juli 2018 fik lokket dengang 16-årige Amal til Somalia under påskud af en ferietur men med det formål, at få hende indespærret i en genopdragelseslejr.
Hun var efter forældrenes opfattelse blevet for dansk.
Alligevel vil Amal ikke politianmelde dem, selvom de i henhold til straffelovens paragraf 261 kan blive idømt op til tolv års fængsel for et holde en person ”i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed land.”
At hun ikke vil politianmelde forældrene, skyldes hensynet til hendes søskende, fremgår det af en erklæring, som TV 2 Øst har bragt, og hvor hun skriver, at ”de bliver anbragt og får en dårlig oplevelse,” hvis forældrene kommer i fængsel.
”Jeg bebrejder ikke mine forældre på samme måde, som jeg bebrejder myndighederne. Mine forældre har altid svigtet og løjet for mig og bedraget mig. De er fanget i en ond cirkel,” skriver hun i sin erklæring.
I den forbindelse er det så åbenbart af underordnet betydning, at det var forældrene og ikke Aarhus Kommune, der lokkede hende til Somalia, hvor hun ifølge eget udsagn blev lagt i fodlænker og fik pisk.
Men det skal kommunen altså ifølge Amal stå til regnskab for, må man forstå.
Øvrige kilder til denne artikel:
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/brod-sammen-i-retten-da-hun-sa-sin-gamle-mentor-6ddcc
https://danskelove.dk/straffeloven/261