Troede de havde fået en genial ide: Smuglede hash i grisetransport – men det gik helt galt

Foto: Fødevareministeriet
Getting your Trinity Audio player ready...

To mænd er henholdsvis onsdag og torsdag idømt syv og fem og et halvt års fængsel for at smugle store mængder hash fra Malaga i Spanien til Danmark.

 

Blandt andet blev lidt over et tons hash skjult i en grisetransport med kurs mod Danmark

 

Der er tale om en 58-årig dansk mand bosiddende i Malaga og en 34-årig mand fra Kolding-egnen.

 

Den 34-årig blev idømt syv års fængsel, medens den 58-årige indkasserede fem og et halvt år bag tremmer.

 

Den 34-årige blev desuden udvist med indrejseforbud i seks år.

 

To tons hash fra Malaga til Danmark.

Indsmuglingerne blev arrangeret via den krypterede beskedtjeneste SKY ECC.

 

Den 58-årige mand erkendte torsdag, at han ad flere omgange i perioden fra juli til november 2020 sammen med flere ukendte medgerningsmænd havde organiseret anskaffelsen og transporten af knap to tons hash fra Malaga i Spanien til Danmark.

 

Den 34-årige mand blev onsdag dømt for tre gange i oktober og november 2020 sammen med flere ukendte medgerningsmænd at have pakket i alt 1030 kg hash på grisetransporten i Malaga inden den kørte mod Danmark.

 

Den 34-årige blev også dømt for i oktober 2020 at have købt 1 kg kokain med henblik på videresalg.

 

Udvist på trods af stærk tilknytning

Han blev ud over fængselsstraffen på syv år som nævnt også udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

 

Chaufføren, der kørte grisetransporten fra Spanien til Danmark, er tidligere idømt fire års fængsel.

 

”Jeg er tilfreds med dommene, der hviler på et godt internationalt politisamarbejde,” siger Specialanklager hos NSK Mathias Vestergaard i en pressemeddelelse og fortsætter:

 

”Dommen understreger endnu en gang at indsmugling af hash i store mængder straffes ganske hårdt, samt at grov narkotikakriminalitet vurderes som så skadeligt for samfundet, at det uanset en ganske stærk tilknytning til Danmark kan medføre en udvisning.”

Del på Facebook