Getting your Trinity Audio player ready...
|
Statsløse unge under 18 år har krav på at få statsborgerskab i det land, hvor de er født og vel at mærke uden at opfylde betingelser af nogen art.
Sådan lyder det i FN’s Børnekonvention, som Danmark har tilsluttet sig og følger til punkt og prikke.
”Hvis man er født statsløs i Danmark, kan man i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for at få dansk statsborgerskab, hvis man ansøger, inden man fylder 18 år, og har bopæl i Danmark,” hedder det således på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.
Altså heller ikke noget krav om en ren straffeattest, og nu viser det sig, at der svindles af unge, der lyver sig statsløse for at få dansk statsborgerskab uden om de almindelige regler og betingelser.
Ministeriet tjekker ikke ansøgerne
Under Folketinget behandling i torsdags den 7. november var der i alt 88 statsløse på listen over dem, der nu står til at få dansk statsborgerskab.
De er alle under 18 år og er dermed omfattet af FN’s Børnekonvention
Under debatten om lovforslaget kom det imidlertid frem, at deres status som statsløse for en dels vedkommende er yderst tvivlsom.
”På det sidste lovforslag (2. maj – red) havde vi mennesker, der var dømt for butikstyveri, bedrageri, narkotikakørsel, hærværk, legemsbeskadigelse, bevisforvanskelse, skyldnersvig, vold og dokumentfalsk,” lød det under debatten fra Dansk Folkepartis integrationsordfører, Mikkel Bjørn, som fortsatte:
”Dansk Folkeparti kan i dag afdække en ny skandalesag, en slags omvendt statsløsesag, der på mange måder overgår tamilsagen i grovhed, nemlig at ministeriet tildeler statsborgerskaber til folk, der påstår at være statsløse, uden nogen form for kontrol. Der kræves ingen dokumentation.”
”Man skal altså,” konkluderede Nikkel Bjørn, ”blot erklære sig som statsløs og kan herefter få dansk statsborgerskab, hvad enten man er dømt voldtægtsforbryder eller ikke taler et eneste ord dansk.”
Børn med syriske pas fik status som statsløse
Mikkel Bjørn henviste i den forbindelse til, at Dansk Folkeparti på lovforslaget den 2. maj har fundet syriske børn, der var blevet registreret som statsløse.
Det på trods af, at deres forældre ifølge ordføreren frit erklærer på sociale medier, at de er syrere, der længes efter deres fædreland Syrien, og endda deler billeder af syriske pas.
”Ministeriet undersøger ikke engang disse sager,” fortsatte Mikkel Bjørn, ”og vi kontaktede derfor selv den syriske ambassade, som bekræftede over for os, at børn født i Danmark af syriske forældre har ret til syrisk statsborgerskab, også kurdere. Alt, de behøver, er at henvende sig til ambassaden.”
Vil undersøge sagen med de syriske statsløse
Eksemplerne på, at syriske unge under 18 år lyver sig til statsløshed, vil nu blive undersøgt nærmere.
Det oplyste udlændinge-og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) under den afsluttende debat om regeringens lovforslag om indfødsret.
”Det, som hr. Mikkel Bjørn har rejst tidligere på talerstolen, er vi sådan set meget villige til at prøve at undersøge, altså om det er en generel problemstilling, som vi har, eller om det er enkelteksempler, ” lød det således fra ministeren.
Under debatten oplyste Danmarksdemokraterne og Det konservative Folkeparti som ventet, at de vil stemme gult medens Dansk Folkeparti traditionen tro vil stemme nej, når Folketinget under tredjebehandlingen vedtager lovforslaget.
Zenia Stampe blev stoppet af Folketingets formand
Beklageligvis nåede den radikale ordfører Zenia Stampe under torsdagens debat ikke at få afsluttet sin ordførertale.
Inden hun nåede så langt, blev hun stoppet af Folketingets formand, da hun havde opbrugt hele sin taletid på indledende bemærkninger om debatformen.
”Jeg kan ikke helt forstå, at du står dér, formand (Den fungerende formand Theresa Berg Andersen): Tiden er gået. Fem minutter flyver ad sted. Nå, okay. Jamen, så glæder jeg mig til spørgsmålene,” lød Zenia Stampes afslutning på sin ordførertale
Læs også:
https://denkorteavis.dk/2024/374112/
Du kan følge hele debatten her: