Putins højre hånd kommer nu med slet skjulte trusler om atomkrig

Getting your Trinity Audio player ready...

Vladimir Putin og hans håndgangne mænd spiller dobbeltspil i den højspændte aktuelle situation.

 

På den ene side siger de, at de ikke har planer om en krig mod NATO. Det gjorde Putin også i sit famøse interview med den amerikanske journalist Tucker Carlson, som blev omtalt i Den Korte Avis forleden.

 

På den anden side kommer Putin-lejren med trusler om at tage atomvåben i brug.

 

Det hænger jo umiddelbart ikke sammen. Men det gør det så alligevel i hovederne på Putin og hans støtter. De har deres egne planer, som er særdeles aggressive over for Vesten.

 

Dette dobbeltspil kommer tydeligt frem hos Putins nære fortrolige, Dimitri Medvedev, der har den formelle post som vicechef for Sikkerhedsrådet i Kreml.

 

På netmediet Telegram, der har 1,2 millioner abonnenter, understreger Medvedev og bag ham Putin, at de ingen planer har om krig mod NATO- og EU-landene.

 

Denne forsikring er de også kommet med tidligere. Og den luftes jo også i Putins interview med den amerikanske journalist Tucker Carlson.

 

Ildevarslende trussel

Men så kommer der en ildevarslende tilføjelse.

 

Samtidig med Putins forsikringer om, at han ikke ønsker krig, sender han et truende budskab via Medvedev:

 

Medvedev siger, at Rusland ikke har nogen planer om krig mod NATO eller EU. Men knap har han sagt det, før han kommer med en præcisering, der er en slet skjult trussel om eventuelt at bruge atomvåben mod Vesten.

 

Medvedev gør det klart, at en mulig krig mod NATO- og EU-landene ikke vil foregå efter samme scenarie som Ukraine-krigen. En sådan krig vil ikke blive udkæmpet i skyttegrave og med brug af artilleri, panservogne, droner og deslige.

 

Det vil altså være en krig af en helt anden karakter end Ukraine-krigen, hvis man skal tro Medvedev og Putin.

 

Kostbar krigsførelse

Når Putin nu kommer med denne melding, er det et signal om, at han ikke ønsker en gentagelse af forløbet fra Ukraine-krigen. Årsag: Ukraine-krigen har tæret alt for meget på Ruslands ressourcer.

 

Det hænger sammen med Ruslands måde at føre krig på. Man har satset på massive mængder af soldater, der stormer frem mod fjenden. Det har ført til enorme russiske tabstal og stærk nedslidning af de soldater, der holder sig i live.

 

Putin og hans håndgangne mænd såsom Medvedev er ved at erkende, at den krigsførelse, som de hidtil har praktiseret, har for store omkostninger i tab af soldater og materiel. Derfor bliver der nu sendt signaler fra Kreml om, at der skal ændres på den russiske krigsførelse:

 

Den skal ikke længere bero så massivt på mængden af soldater og våben på slagmarken.

 

Atomvåben

Til gengæld satser Putin på at afskrække fjenden med truslen om en anden form for krigsførelse – nemlig brug af atomvåben.

 

Muligheden af at ty til atomvåben kan i særlig grad være en fristelse for Putin, fordi Rusland har lidt store tab af både mandskab og materiel.

 

I den russiske doktrin for anvendelse af atomvåben lægges der primært op til, at Rusland kan ty til atomvåben, hvis dets egne atomvåben er truede.

 

Men jo mere presset Ruslands ressourcer bliver på slagmarken – altså den konventionelle slagmark – jo mere kan man være fristet til at kredse om anvendelsen af taktiske atomvåben.

 

Denne fristelse forstærkes af, at Rusland regner med, at Vesten vil være meget tilbageholdende med at gøre brug af atomvåben.

 

Man nøjes med at svinge med truslen

Intet yder dog indtil videre på, at Rusland er parat til at bruge atomvåben i forbindelse med Ukraine-konflikten. Konsekvenserne vil være alt for usikre.

 

De mest aggressive russiske røster vil svinge med nogle trusler om at bruge atomvåben. Medvedev gør det også. Men den russiske vurdering vil fortsat være, at det er alt for risikabelt at betræde denne vej.

 

Man nøjes med at svinge med atomtruslen, når der skal lægges pres på Vesten.

 

Men jo større vanskeligheder Rusland har i den konventionelle krig mod Ukraine og dets allierede, jo større og mere påtrængende kan russiske trusler om at bruge atomvåben vokse sig. Det gælder ikke mindst trusler om at anvende atomvåben på særligt vigtige krigsskuepladser.

 

Kremls psykologiske spil

Her og nu tyder alt dog på, at russiske antydninger af, at man kunne finde på at bruge atomvåben, er trusler, der sigter mod en psykologisk skræmmeeffekt.

 

Man skal selvfølgelig tage den slags trusler alvorligt i den forstand, at man hele tiden skal være forberedt på at kunne imødegå dem.

 

Men man skal ikke lade sig kyse af det psykologiske spil, som bedrives fra Kreml.

 

De russiske trusler og antydninger i retning af, at man kunne finde på at ty til atomvåben, skal tages for det, de er: trusler, der forsøger at skabe tvivl og ængstelse hos ukrainerne og deres venner.

 

Det skal man ikke hoppe på. Og man skal gøre sig klart, at de russiske trusler også er et russisk krisetegn.

 

Man svinger med truslerne om at gøre brug af atomvåben, fordi man har lidt store tab under den konventionelle krig i Ukraine, hvor mange russiske soldater har fungeret som kanonføde.

 

Nedslidning og desperation

De krigeriske russiske signaler bærer præg af desperation. Alt i alt har Rusland ikke klaret sig særlig godt i den konventionelle krig mod Ukraine, selv om man har kastet enorme styrker ind. Den russiske hær, der har været sat så talstærkt ind, er nu mærket af nedslidning.

 

Så meget desto alvorligere er risikoen for, at Putin tyer til mere desperate skridt.

 

Vesten giver Putin nyt håb

Putin har ikke styr på situationen. Og despoter, der står med ryggen mod muren, kan som bekendt være farlige.

 

Foreløbig forsøger han og hans håndgangne mand Medvedev, om de kan presse ukrainerne og Vesten baglæns med truslen om bringe atomvåben i spil.

 

Spørgsmålet er så, hvad Kreml-herskeren vil gøre, hvis det måtte vise sig, at hans trusler ikke er nok til at holde ukrainerne i skak. Herunder truslen om eventuelt at gøre brug af atomvåben.

 

Putin er under pres. Men han har trods alt fået nyt håb, fordi Vesten – herunder USA – er begyndt at trække i land på deres støtte til ukrainerne.

 

Det sker vel at mærke på et tidspunkt, hvor Rusland har sværere og sværere ved at klare byrden fra sin krigsførelse – i form af både menneskelige og økonomiske tab.

 

Det er netop derfor, at Putins håndlanger Medvedev på det seneste vifter med truslen om, at Rusland kan blive nødt til at satse mere på atomvåben som trussel og magtmiddel til at presse Vesten.

 

Har ledende amerikanske politikere fattet, hvad der foregår?

Hvordan dette udvikler sig, er foreløbig usikkert. Men én ting synes sikker: De politiske og militære spændinger i verden er blevet markant øget.

 

Så meget desto vigtigere er det, at Vesten står samlet omkring en klar strategi. En strategi, som giver de ukrainske styrker den fornødne støtte til at sætte russerne under stærkt pres.

 

Men en sådan strategi bliver stadig sværere at få øje på. Man må spørge sig selv, om ledende amerikanske politikere overhovedet har fattet, hvad der foregår.

 

Lige nu optræder de, som om deres vigtigste opgave var at hjælpe russerne ud af en alvorlig klemme.

Del på Facebook