Imam fra Aarhus støttede Islamisk Stat – nu er han dømt for socialt bedrageri med kusinen, der er mor til hans fire børn

Collage
Getting your Trinity Audio player ready...

Det var svindel og bedrag, da Grimhøjmoskéens imam, Oussama El-Saadi, i årevis boede som nabo til sin egen kusine og deres fælles fire børn, mens de hver især stod registreret som enlige. Det har Retten i Aarhus onsdag vurderet, hvorfor imamen og hans kusine nu er dømt for socialt bedrageri. Imamen skal i fængsel.

Sådan skriver Århus Stiftstidende.

 

Oussama El-Saadi har flere gange ført sig frem ved at glorificere terrororganisationen Islamisk Stat.

 

“Jeg håber, at Islamisk Stat vinder og at vi en dag har en islamisk stat i verden”, sagde han til Politiken og andre medier i 2015, da Islamisk Stat havde sin storhedstid.

 

Grimhøj Moskeen var også gennem en lang periode omtalt som et sted, hvor unge muslimer blev radikaliseret.

 

For eksempel havde 22 af de 27 unge østjyder, der i 2013 rejste til Syrien, deres gang i Grimhøj-moskeen, viste tal fra Østjyllands Politi. (DR.dk)

 

Imamen fra Grimhøj har haft travlt. Men altså ikke for travlt til at lave omfattende socialt bedrageri i fællesskab med sin kusine.

 

El-Saadi og kusinen er netop blevet kendt skyldige i at svindle det offentlige for et større pengebeløb.

 

De har fået 738.000 kr. uberettiget

El-Saadi har i flere år levet sammen med sin kusine. Sammen havde de fire børn.

 

Men El-Saadi og kusinen var registreret som enlige, der boede hver for sig.

 

På den måde lykkedes det dem uberettiget at få udbetalt minimum 738.000 kroner i offentlig støtte fra Aarhus Kommune og Udbetaling Danmark.

 

El-Saadi og hans kusine har uretmæssigt fået ordinært og ekstra børnetilskud, besparelse ved økonomisk friplads, boligstøtte og desuden førtidspension.

 

Det skriver Århus Stiftstidende. Samt, JP,  DR og TV2 oj.

 

 

Taget på fersk gerning

Men politiet troede dem ikke over en dørtærskel.

 

Derfor ankom de en tidlig morgen til kusinens lejlighed.

 

Her fandt de Oussama El-Saadi i hendes seng og hans ejendele i hendes bolig. Og El-Saadi egen påståede bopæl var lejet ud, skriver Aarhus Stiftstidende. (EB.dk)

 

Besøget endte altså med en dom, der betyder, at parret skal betale de 738.000 kroner tilbage til det offentlige.

 

Desuden blev både Oussama El-Saadi og hans kusine blev begge idømt en straf på 15 måneders betinget fængsel.

 

Ifølge Århus Stiftstidende skal Oussama El-Saadi dog afsone tre måneders fængsel, fordi han ved samme lejlighed blev dømt for forsikringssvindel.

 

Anklagemyndigheden har anket dommen, da de mener, at en del af straffen skal være ubetinget, så de begge skal i fængsel.

 

El-Saadi og kusinen overvejer fortsat om de vi anke dommen i håb om frifindelse. De fastholder, at de levede hver for sig og altså som enlige havde ret til de mange sociale ydelser.

 

El-Saadi er altid villig til at forklare Koranens ord

For nogle år siden sendte TV2 en muldvarp ind i Grimhøj moskeen og andre moskeer for at afslører hvad der blev sagt uden for den danske offentligheden.

 

En imam talte blandt andet om dødsstraf mod utro kvinder. En anden talte om, at forældrene skal slå deres børn for at gøre dem til gode muslimer – så de blandt andet deltager i bønnen.

 

Formanden for Grimhøj-moskeen Oussama El-Saadi forsvarer dengang moskeens synspunkter.

 

Det var jo ikke er noget, som han eller de andre imamer har fundet på. De er nedfældet i Koranen og andre hellige islamiske skrifter. Og når de findes der, skal man rette sig efter dem, måtte man forstå.

 

El-Saadi mener altså bare, at enhver god muslim meget bogstaveligt skal følge det, som står i Koranen.

 

El-Saardi har aldrig været bleg for at udtale sig om Koranen og muslimers gøren og laden for eksempel på TV2. Men nu er han ikke meget for at udtale sig.

 

Kan vi ikke få at vide, hvad Koranen siger om socialt bedrageri og forsikringssvindel? spiller det måske en rolle, at det er et ikke-muslimsk land med ikke-muslimske borgere, man svindler?

 

Islamis Stat praktiserede i øvrigt sharia, hvor man i yderste konsekvens hugger hånden af tyven.

 

Del på Facebook