FN’s Sikkerhedsråd har ikke fordømt Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober

FN's hovedkvarter i New York
Getting your Trinity Audio player ready...

Efter Hamas angreb ind i Israel 7. oktober er det blevet klart, at FNs flertal sympatiserer med Hamas terroristiske angreb, hvor de islamiske terrorister fra Hamas dræbte mange og tog et stort antal gidsler i form af israelske kvinder, børn og ældre israelere.

Det er underligt, at et flertal af FNs medlemsstater, under forsæde af FNs Generalsekretær Antonio Guterres, så åbenlyst valgte at sympatisere med Hamas uprovokerede angreb på Israel.

 

Guterres var helt uinteresseret i den skæbne, der var overgået de mange uskyldige israelere, der var blevet dræbt eller taget som gidsler, mens han til gengæld omvendt var meget interesseret i at formane israelerne om, at de i deres modangreb først og fremmest skulle tage hensyn til palæstinenserne.

 

Generalsekretæren ignorerede højt og flot, at det var Hamas, der havde angrebet Israel og dræbt og taget israelske borgere som gidsler.

 

Den 22. december vedtog FN’s sikkerhedsråd en resolution om krigen i Mellemøsten. 13 stemte for. USA og Rusland undlod med hver deres begrundelse at stemme.

 

Denne resolution krævede omsider, at alle gidsler blev frigivet.

 

Men der var ingen fordømmelse af Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober.

 

USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, var forfærdet:

 

– Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogle rådsmedlemmer står i vejen, og hvorfor de nægter at fordømme disse ondskaber utvetydigt. Jeg vil aldrig forstå, hvorfor nogle rådsmedlemmer har forholdt sig tavse over for sådan ondskab, sagde hun ifølge TV2.

 

Generalsekretærens løftede pegefinger var da også udelukkende møntet på Israel og dets magtanvendelse. Det var så man måtte knibe sig i armen.

 

FNs Generalsekretær havde åbenlyst valgt side i konflikten til fordel for palæstinenserne. Hans indlæg var slet og ret et beskæmmende partsindlæg.

 

Men hvordan i alverden er det kommet dertil, at FNs generalforsamling, der i 1947 med resolution 181sanktionerede oprettelsen af staten Israel på Palæstinas jord og dermed gav den nye stat verdenssamfundets dåbsattest, har vendt 180 grader rundt, så Generalforsamlingens flertal nu igen og igen dæmoniserer og undsiger Israel?

 

Ja, det kunne man spinde en lang ende over.

 

Men tilbage står det, at FN i 1947 sanktionerede og opfordrede medlemmerne til oprettelsen af en jødisk nationalstat på Palæstinas jord:

FNs delingsplan af 29.11.1947

Men i dag er FNs Generalforsamlings flertal så vendt 180 grader rundt. Israel er iflg dem en illegitim stat, hvis område skal leveres tilbage til dets oprindelige ejere: det palæstinensiske folk.

 

Hermed har de fint bragt sig i samklang med islamiske terroristorganisationer og stater som Iran, Det Muslimske Broderskab, Hamas, Hizbollah of Huthierne for blot at nævne nogle. Det er nogle fine venner FN holder sig. Og det burde give os anledning til overvejelser over, om vi kan opretholde vores trosbekendelse til FN. Men nærmere herom nedenfor.

 

FNs Generalforsamlings flertals had til staten Israel kommer til udtryk i vedtagelser mod og fordømmelser af staten Israel, der er båret af en sådan ensidighed, at USA’s tidligere FN ambassadør Nikki Haley har betegnet dem som ”Israel bashing”. Her nedenfor nogle eksempler på ”Israel bashing”.

 

”Israel Bashing”

Herostratisk berømt for sin massive Antiisrael bias er FNs Human Right Council (HRC), der i 2009 under forsæde af Libyen lod afholde en konference i Geneve mod racisme, folkedrab, xenophobi og mulig forsoning. Det sidste blev der nu ikke meget af, for HRCs rapport angreb kun Israel og prøvede ved samme lejlighed at sikre mod kritik af islam. HRCs tre grundlæggende vedtagelser var:

  1. Israel er en racistisk stat.
  2. Zionisme er racisme
  3. Kritik af islam er racisme og krænker muslimers menneskerettigheder.

 

Derudover udgiver FNs Human Right Council årlige rapporter om, hvordan det rundt omkring i verden står til med respekten for menneskerettighederne. Her sidder læseren tilbage med et indtryk af, at Israel nærmest er det eneste land på jorden, der krænker de universelle menneskerettigheder.

 

Denne opgørelse fra 2017 er en fuldstændig grotesk opgørelse fra FNs Human Right Councils side. Den viser, hvordan lande som Kina og Saudi-Arabien m.fl ved såkaldt ”Bloc Voting” har sikret sig, at deres egne massive brud på menneskerettighederne går upåtalt hen fra FNs Human Right Councils side.

 

 

Forskriften er, at FNs Human Right Council vælger at begrænse deres virke til i enighed at udtrykke fordømmelse af Israels  brud på menneskerettighederne i de besatte områder. FNs Human Right Council henviser altid til Israel som en racistisk apartheidstat.

 

FNs Bloc Voting er så gennemført uærlig, at vi andre burde holde os langt væk fra HRC og dets ”afgørelser”.

 

Det vil føre for vidt har at gå videre med andre FN organisationer som UNWRA, der financierer eller underviser de palæstinensiske flygtninge, eller UNESCO, hvis antiisraelske bias har fået USA til at forbyde al financiering af UNESCO.

 

By by FN?

Det der står tilbage er, at FNs Generalforsamlings flertal i deres had til Israel støtter islamisk terror. Det rejser spørgsmålet, om vi virkelig med den nuværende situation i Mellemøsten fortsat vil finansiere FN og tage FNs ret til at definere de universelle menneskerettigheder alvorligt.

 

Jeg er vokset op med en næsten religiøs tilbedelse af FN og dets sekulære menneskerettigheder. Når vi i 50erne i skolen blev trommet sammen i gymnastiksalen, fordi vi skulle have et foredrag fra en dansk FN officer, så kunne ingen være i tvivl om, at vi her stod overfor den sekulariserede elites credo. Den nye religion. Troen på at retten kunne vinde over magten var jo en dejlig utopi, som fik alle til at føle sig godt tilpas. At der så ikke var fugls føde på det, var åbenbart mindre afgørende.

 

For det var og er en illusion. Ingen kan tro på FN mere. Betyder det så, at vi skal skrotte FN? Nej, det synes jeg ikke. Men vi skal ikke overlade det til FN at være ypperstepræster i de sekulære menneskerettigheders tempel. Det nå vi klare selv.

 

Men FN skal fortsat bestå som et globalt parlament, et forum, hvor de globale spillere kan mødes og lade meninger brydes. Og det implicerer ikke et Sikkerhedsråd uden vetoret.

Svend Lindhardt

Del på Facebook