Nu er det ikke kun kirkesølvet, tyvene går efter – nu er de også begyndt at plyndre kirkerne for stole

Getting your Trinity Audio player ready...

To kirker er blevet bestjålet for tilsammen over 50 stole. Politiet efterlyser vidner

 

Den ene er Vilstrup Kirke i nærheden af Haderslev, som  har mellem tirsdag 16.1 klokken 16 og onsdag 17.1 klokken 9 haft indbrud.

 

En eller flere gerningsmænd har stjålet 49 stole fra kirken.

 

Børge Mogensen-stole

Det drejer sig om Børge Mogensen J39 Folkestolen. Stolene er sortlakerede med lyst flet. Tyvene efterlod 9 stole på jorden udenfor kirken.

 

Den anden er Genner Kirke ved Rødekro, som også har haft indbrud.

 

Her er gerningstidspunktet imellem den 9. januar klokken 16.15 og 10. januar klokken 8.

 

Fra Genner Kirke er der stjålet 5 stole i lyst træ med lyst flet. Det drejer sig om de såkaldte FDB-stole.

 

Kontakt politiet, hvis stolene bliver sat salg

Derfor opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi borgerne til at være opmærksomme, hvis de får tilbudt stole af disse typer eller ser dem sat til salg.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi kan endnu ikke sige, om der er sammenhæng mellem de to indbrud. Det skal den videre efterforskning vise.

 

Politiet søger vidner til indbruddene. Har du set eller hørt noget i den forbindelse, så kontakt 1-1-4.

Del på Facebook