Getting your Trinity Audio player ready...
|
En 36-årige mand er anholdt og sigtet for at have begået en lang række tilfælde af databedrageri af mod ældre borgere, særligt ældre kvinder.
Anholdelsen fandt sted på Frederiksbroen i det centrale Aarhus.
Flere hundrede tusinde kroner
De forurettede kvinder er bosiddende på Fyn og i store dele af Jylland, og de er samlet blevet svindlet for flere hundredetusinde kroner.
Falsk bankmand
Svindlen har fundet sted ved, at den 36-årige mand har ringet dem op og udgivet sig fra at være fra banken, hvilket politiet har set i flere lignende kontaktbedragerier.
Over telefonen har den 36-årige fortalt kvinderne, at de var ved at blive snydt eller få misbrugt deres betalingskort.
Herefter fik han overtalt dem til at udlevere deres kontanter og dankort samt pinkode til en person, som kort efter samtalen mødte op på deres respektive bopæle for at afhente sagerne.
Efterfølgende er der blevet hævet tusindvis af kroner fra kvindernes konti på hæveautomater i nærheden af deres bopæle.
Fandt sted sidst på året
Svindlen, som den 36-årige mand på nuværende tidspunkt er sigtet for, har fundet sted i perioden fra den 10. oktober til den 29. december sidste år.
Efterforskningen af sagerne er blevet udført i samarbejde med relevante politikredse.