|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Danmark står overfor en miljøkatastrofe af hidtil uset omfang.
Det enorme jordskred ved virksomheden Nordic Waste i Randers Kommune truer et helt lokalområde.
Det er så omfattende, at der reelt ikke er en plan, der kan stoppe jordskreddet.
Og ingen synes at ville påtage sig ansvaret for katastrofen, der har været til at forudse i flere år. Virksomheden, Randers Kommune, Miljøstyrelsen og regeringen siger alle, at det ikke er deres ansvar.
Nordic Waste blev grundlagt i 2018 og ejes især af mangemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen og han to døtre via United Shipping & Trading.
Nordic Waste modtager og behandler både ren og forurenet jord. “Vi tilbyder både biologisk rensning og rensning gennem vask”, skriver virksomheden.
Virksomheden oplyser også, at den overtog en stor, gammel lergrav, hvor der er gravet ler til leccakugler.
Virksomheden forpligtede sig til at fylde lergraven med jord. På den måde ville et nyt naturområde med skov, dal og søer blive gendannet på det gamle lergravsområde.
Kommunen gav en miljøgodkendelse til deponering af 7,2 millioner kubik-meter jord. (Berlingske 23.1)
Reetableringen foregår i tæt samarbejde med Region Midtjylland og Randers Kommune, skriver Nordic Waste på sin hjemmeside.
Men projektet kørte helt af sporet og endte i en miljøkatastrofe.
Det stod klart i slutningen af december, hvor et 75 meter højt jordbjerg begyndte at skride ned mod Alling Å og den lille by Ølst.
Siden har et stort mandskab med et utal af lastbiler kørt jord væk. Det skal forhindre åen i at blive forurenet og Ølst i at blive dække med mudder.
Men de mange lastbiler har svært ved at holde trit med den fremadskridende jordmasse.
For hver dag, der går vokser katastrofen.
Åen bliver nu ledt gennem store rør for at forhindre forurening af området. Der er oprettet flere store vandbassiner, for at forhindre oversvømmelse. Gravkøer og lastbiler arbejder febrilsk i døgndrift.
Men det er kortsigtede løsninger. Der skal meget mere til.
Beboerne bliver mere og mere nervøse for deres boliger og hele fremtiden for området.
Den ene mere omfattende plan efter den anden for enorme omlægninger af området bliver omtalt i TV. Men det er fortsat meget ukonkret.
Der bliver talt om Danmarkshistoriens største miljøkatastrofe.
Man har en fornemmelse af, at situationen er ude af kontrol, og at ingen rigtig ved, hvad der skal gøres.
Samtidig er der et stort slagsmål i gang om, hvem der har ansvaret for at det kunne gå så galt.
Indtil videre er virksomhedens ejere, samt Randers Kommune og Miljøstyrelsen, på anklagebænken.
Men andre kan komme til såsom Region Midtjylland og regeringen.
Ejeren er god for over 40 milliarder kroner – men vil ikke betale til oprydningen
Ejerne af Nordic Waste har været hurtig til at fralægge sig ethvert ansvar. De er blevet bedt om at lægge omkring 200 millioner kroner til side til at betale en del af oprydningen.
Men det vil ejerne ikke. De har i stedet erklæret Nordic Waste konkurs.
Samtidig ser det ud til, at andre af Torben Østergaard-Nielsens virksomheder tjener penge på oprydningen. Torben Østergaard-Nielsen er god for over 40 milliarder kroner.
Ejerne af Nordic Waste siger, at ingen kunne forudse hvad der ville ske. Det var som en uventet naturkatastrofe på grund at store regnmængder i 2023.
Men den forklaring blev i går tilbagevist af eksperter.
Tilsyneladende gik det galt allerede i 2021.
Og måske burde man aldrig være begyndt at lægge jord på stedet, da det underliggende lag er plastiks ler, der er kendt for netop at skabe jordskred.
GEUS: Det begyndte at skride i 2021
Det er Miljøstyrelsen, der har bedt GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) om en rapport om skredaktiviteterne ved Nordic Waste.
GEUS skriver i rapporten, at det er deponeringen af jord, som er den primære årsag til jordskreddet og at jordskreddet ikke kan betegnes som en “naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter”.
Jordskreddet begyndte allerede i 2021 hvor der ikke var særligt meget regn.
Alligevel blev man ved med at dynge jord på det enorme jordbjerg og forøgede dermed risikoen for jordskred.
I foråret 2023 var der synlige store jordskred, der ramte bygninger og en landevej.
Alligevel fortsatte virksomheden.
Nu lød der højlydte advarsler.
Men Randers Kommune og andre myndigheder gjorde ingenting.
Randers Kommune gav løbende godkendelse
Siden den første miljøgodkendelse i 2018 har Randers Kommune løbende ført tilsyn med stedet.
Kommunen har vurderet, at der ikke ville kunne ske jordskred.
I 2921 fik Nordic Waste godkendt en udvidelse. Det år hvor GEUS vurderer, at der allerede var jordskred.
Og i 2023 vurderede Randers Kommune, at det ikke var nødvendigt at foretage en såkaldt VVM-redegørelse for udvidelsen i lokalplanen. (Berlingske, 23.1)
En VVM-redegørelse er en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Men det mente Randers Kommune altså for mindre end et år siden, at der ikke var behov for.
Der var mange advarsler
Samtidig lød der mange advarsler og bekymrede røster fra blandt andet virksomheder og borgere i området. Især fra Ølst by. Flere stod frem i TV2 22.1.
Flere medlemmer af byrådet var allerede i foråret 2023 bekymret, og en af dem forudså et skrækscenarie, som det der nu er i gang.
Byrådsmedlem Frida Valbjørn Christensen fra Enhedslisten er dybt frustreret over, at borgmester Torben Hansen og kommunen ikke lyttede, da hun sammen med andre lokalpolitikere advarede om risiko for jordskred ved Nordic Waste for knap et år siden. Det siger hun til TV2.
Torben Overmark, der er medlem af byrådet for Beboerlisten, spurgte direkte borgmester Torben Hansen på et byrådsmøde:
“Hvis det bliver meget vandholdigt, det jord, så kan det altså også skride ned ad grunden. Hvornår lander Ølst by med et ordentligt lag mudder oven på sig oppe fra den grund, når det bare hober sig op og bliver vådt”. (Berlingske 23.1)
Borgmesteren forholdt sig ikke til spørgsmålet på byrådsmødet, skriver avisen.
Henning christoffersen, der er geolog og indehaver af firmaet Geoscandic, fælder en hård dom åver Randers Kommune (Politiken 23.1):
“Kæden er hoppet fuldstændig af i kommunen. Faresignalerne fandtes, før man overhovedet brugte det som deponeringsområde. Man kan se på jordoverfladen, at der har været bevægelse i jorden. Jeg forstår ikke, at kommunen ikke er gået mere i dybden med sine undersøgelser.”
Andre påpeger, at virksomhedens ledelse har svigtet.
Således sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun i går besøgte katastrofeområdet:
”Og så har vi Danmarks sjetterigeste mand som ejer. Jeg kan ikke finde på noget godt at sige om ham”.
Hun kunne ikke forstå, at en mand der har så mange penge, synes, at han ikke selv skal være med til at betale regningen.
Regeringen har stillet en garanti på 205 mio. kr. som hjælp til Randers Kommune.
Men hvad, der skal ske for at redde området, er der ikke en klar plan for.
Og der er heller intet bud på, hvem der har ansvaret, eller plan for, hvordan noget tilsvarende bliver undgået i fremtiden.
Det er ellers den type opgaver, der er det helt grundlæggende i et trygt velfærdssamfund.
Der er stadig usikkerhed om en række forhold i denne sag. Men én ting synes at stå klart: En stor og pengestærk virksomhed viste ikke det nødvendige samfundsansvar.
Og myndighederne var ikke deres ansvar voksent.
De almindelige borgere bliver taberne.
https://www.youtube.com/watch?v=8YC0dk-GkbA&t=1s
