“Noget nær det værste jeg har set”: Mænd bliver nedgjort og lesbiske fremhævet på bekostning af kernefamilien

Getting your Trinity Audio player ready...

*1½ stjerner ud af seks  

 

DRIVE-AWAY DOLLS er instrueret af Ethan Coen (f. 1957), der sammen med hustruen, Tricia Cooke, også har skrevet manus.  

Ethan Coen er kendt for sammen med sin bror, Joel, at have skabt en lang række ’smalle’, originale og seværdige film: ”Miller’s Crossing” (1990), ”Fargo” (1996), ”The Big Lebowski” (1998), ”No Country for Old Men” (2007), ”Burn After Reading” (2008), ”True Grit” (2010) og ”Hail, Caesar”.  

 

Citat fra indledningen til anmeldelsen af sidstnævnte film tilbage i 2016:   

 

”Forventningerne er store, når brødrene Joel & Ethan Coen laver en ny film. Med titler som Intolerable Cruelty (2003), No Country for Old Men (2007), Burn After Reading (2007) og True Grit (2010) har de slået deres navne godt og grundigt fast.

 

Sammen både skriver, producerer og instruerer de film, der ofte har form af en slags stileøvelser over gamle Hollywood-produktioner.” (citat slut) 

 

Med selveste Matt Damon i en birolle skulle man med ovennævnte skudsmål in mente ikke tro, at det kunne gå galt for Ethan Coen, men det gør det ikke desto mindre med hans seneste roadmovie og flugtkomedie ”Drive-Away Dolls”.  

 

Handling
Tidspunktet er 1999, stedet USA, hvor bedsteveninderne, Jamie (Margaret Qualley) og Marian (Geraldine Viswanathan), skal køre en udlejningsbil til Florida. 

 

Turen er kommet i stand på lidt skæv vis: Begge har ønske om bare at slippe af sted hjemmefra for at få luftforandring – Jamie fordi det er gået galt med kæresten, Marian, fordi hun oplever, at hendes liv står i stampe.

 

Tallahassee er målet, for her bor Marians tante Ellis (Connie Jackson), og planen er, at hun og niecen sammen skal ud at kigge på fugle. Jamie insisterer imidlertid på, at det vil være en rigtig god idé, at hun tager med til Florida og bliver en del af den samlede udflugt.  

 

Bortset fra at de to unge kvinder begge er lesbiske, har de ikke meget til fælles i hverken personlighed eller levevis. Deres forskelligheder kommer da også til udtryk fra første færd.

 

Den tilknappede, noget afmålte og reserverede Marian vil egentligt bare direkte til Florida, men sprudlende, fandenivoldske, eventyrlystne Jamie får hende overtalt til at tage ’oplevelsesruten’. Den afstikker inkluderer bl.a. excentriske turistattraktioner, lesbiske barer, BBQ-restauranter og klamme moteller.  

 

Jamie går ikke af vejen for one-night-stands – ingen grund til at forspilde en chance for at få sex – og vil gerne presse veninden til at følge trop i det søde pelsjæger-liv. Marian betakker sig dog og foretrækker i første omgang – efter at være blevet forvist fra fællesværelset – at tilbringe tiden med at læse Henry James, alt imens Jamie slår sig løs på motellet.  

 

Så der er nok at komme op at toppes om på den lange biltur. 

 

Deres indbyrdes trakasserier blegner imidlertid, da tilfældet vil, at de bliver jagtmål for en gruppe gangstere. Årsagen er, at der i udlejningsbilens bagagerum befinder sig en kuffert skjult med et så betydningsfuldt indhold, at deres kriminelle forfølgere vil sætte himmel og jord i bevægelse for at få fingre i den. En kuffert, Jamie og Marian i første omgang ikke har den fjerneste anelse om.  

 

De skal dog blive en del klogere, da en punktering ikke bare fører dem frem til reservedækket i bagagerummet, men også den famøse kuffert og dens bizarre indhold. 

 

Vil det lykkes det de to unge kvinder at slippe ud af miseren med livet i behold, eller klapper fælden? 

 

Vurdering
”Drive-Away Dolls” er tæt på at være den dårligste film, jeg har set i mands minde. Jeg var ved at forlade biografsalen efter 10 minutter, men måtte i sagens natur sidde makværket til ende, hvis der skulle leveres en anmeldelse. Filmen KUNNE jo i teorien oppe sig hen ad vejen, men desværre nej.  

 

0 stjerner var min umiddelbare reaktion på gøgemøget, men da skuespillerne yder deres ypperste for at realisere et uudholdeligt manuskript, udløser indsatsen 1 stjerne.  

 

Den hårde dom udspringer af, at filmen er woke i 4. potens. Hvortil kommer, at min lyst til at være tilskuer til lesbisk porno befinder sig på nul på interesse-skalaen. 

 

Beklager visse gentagelser nedenfor fra tidligere anmeldelser, men der er ingen grund til at forsøge at opfinde den tredje streg på bismarcksklumpen. 

 

Så lad os igen-igen tage et kig på Hollywood-manualen beregnet på at indoktrinere seerne godt og grundigt. Sådan har det altid været, men propagandaen er i dag så massiv og fuld af løgn, at stadig flere (især mænd) med rette vender ryggen til. 

 

Det gælder tilsyneladende om at så solid tvivl og usikkerhed om betydningen af den heteroseksuelle, biologisk funderede, (kultur)kristne kernefamilie med far-mor-og-børn. Endskønt det er hinsides enhver tvivl, at denne ramme i vores del af verden er den optimale for børn at vokse op i. Selvfølgelig i det omfang familien ikke er dysfunktionel! 

 

Her kommer tjeklisten:  

Homoseksuelle / lesbiske: Tjek. 

I denne ombæring i metermål, for i virkeligheden er alle kvinder jo bare skabslesbiske – og mænd trash, ik’?  

Få er de scener, hvor tilskueren ikke får kylet diverse seksuelle pikanterier i synet, og for at holde husar-niveauet på laveste fællesnævner er adskillige af disse få i stedet plastret til med meningsløs, rå vold.
Åbenbart skal tilskuerne også masseres til at opfatte vold som en helt naturlig og dagligdags foreteelse, og gode gamle dyder såsom ikke at slå på nogen, der ligger ned, er for længst afgået ved døden. Så kan vi lære det, kan vi.  

Multikulti som idealet: Tjek. 

X antal brune / sorte: Tjek. 

Hvide mænd latterliggjort og udstillet som svage og stupide – i det omfang de ikke er brutale, uempatiske, uhumske vandaler: Tjek. 

Stærke kvinder, der kan smide rundt med mænd i slåskampe: Tjek. 

Under det meste af filmen havde jeg kørende i baghovedet, hvorfor Vesten og de såkaldt frie, liberale samfund er på hælene.  

Sagen er nemlig den, at ”Drive-Away Dolls” såvel afspejler som leverer litervis af brændstof til årsagerne til den vestlige deroute. En helt igennem uappetitlig film. 

Den ½ stjerne får ”Drive-Away Dolls”, fordi lidelserne om ikke andet var af kort varighed.   

 

Som altid: Anmeldelser er super-subjektive, så tag ikke mine ord for gode varer. 

Længde: 84 minutter 

  • Medvirkende: Margaret Qualley, Geraldine Viswanathan, Matt Damon m.fl. 
  • Instruktør: Ethan Coen
  • Manus: Ethan Coen & Tricia Cooke 
  • Censur: Tilladt for børn fra 15 år 
  • Premieredato: d. 22. februar  

Drive-Away Dolls – I biografen 22. februar (youtube.com)

Del på Facebook