Getting your Trinity Audio player ready...
|
I Storbritannien ser man ikke med milde øjne på folk, der i et selvretfærdigt korstog spærrer motorveje til alvorlig gene for tusinder af sagesløse mennesker.
Det har fem klimaaktivister fra Just Stop Oil-bevægelsen i England netop fået at føle.
På den hårde måde.
De blev i går torsdag ved London’s Southwark Crown Court idømt tilsammen 21 års fængsel for i november sidste år at have blokeret Londons M25 motorvej. Det skriver Reuters.
Den 58-årige Roger Hallam og stifter af Just Stop Oil-bevægelsen blev idømt fem år fængsel, medens de fire øvrige i alderen 22 – 58 år hver blev idømt fire års fængsel. Alle fem nægtede sig skyldige. Udgifter på 6.8 millioner kroner.
Anklager Jocelyn Ledward oplyste under sagen, at de økonomiske omkostninger ved protesterne var mindst 770.000 pund (6,8 millioner kroner) og forårsagede forsinkelser for tusindvis af mennesker.
Dommer Christopher Hehir betegnede aktionen som ”en sammensværgelse med det formål at skabe ekstrem og uforholdsmæssig forstyrrelse.”
Og tilføjede: “Hver af jer har for nogen tid siden krydset grænsen fra bekymring til fanatisme.”
Kilde til denne artikel: