|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den18-årige iraker Abdullah Edris Najem Maroof, som med en golfkølle smadrede kraniet på en sagesløs mand, kan ånde lettet op.
Han har ret til familieliv og skal derfor ikke udvises, har Højesteret fastslået.
Højesteret har dermed underkendt både byrettens og landsrettens udvisningsdom.
Blev overfaldet, da han ville hente sit løbehjul
Det kom til at koste en 26-årig mand dyrt, da han i fik sit løbehjul stjålet, medens han handlede i en kiosk.
Han så en gruppe udlændinge stå med det stjålne løbehjul og henvendte sig til dem for at få det tilbage.
Det fik han ikke.
Blev i stedet overfaldet af Abdullah Edris Najem Maroof og slået i hovedet med en golfkølle samt tildelt slag og spark.
Abdullah Maroof, der dengang var 17 år, blev efterfølgende dømt til udvisning ved både Retten i Aarhus og i Vestre Landsret, men nu har Højesteret sagt nej.
Det ville være en overtrædelse af hans menneskerettigheder, lyder det fra Højesteret, som i fredags den 21. juni underkendte byrettens og landsrettens udvisningsdom.
Han har ret til familieliv
Ved Retten i Aarhus blev Abdullah Maroof idømt tre års fængsel og udvisning med indrejseforbud i tolv år.
Den dom ankede han til Vestre Landsret, som nedsatte straffen til to og et halvt år, men fastholdt udvisningsdelen, som dog blev nedsat til indrejseforbud i seks år.
Medens Højesteret stadfæstede dommen på to og et halvt års fængsel, annullerede Højesteret til gengæld udvisningsdelen.
Udvisning ville krænke irakerens menneskeret til familieliv, lød afgørelsen fra landets højeste domstol.
Således fastslog Højesteret blandt andet, at:
”Hans tilknytning til Danmark var særdeles stærk, mens hans tilknytning til Irak var svag,” lyder det fra Højesteret, som fortsætter:
”Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering fastslog Højesteret, at der ikke forelå sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise en udlænding, der var født i værtslandet, for kriminalitet begået som mindreårig. T (Abdullah Maroof – red.) blev herefter idømt en advarsel om udvisning.”
Ingen tilknytning til samfundet
I byretten blev det fastslået, at på nær en tre – fire danske venner består hans omgangskreds udelukkende af irakere, ligesom han heller ikke deltager i foreningslivet og i øvrigt heller ikke har nogen fritidsinteresser.
Det stærke i tilknytningen til Danmark skulle således være, at Abdullah Maroof er født her i landet samt har familie her i form af forældre, tre mindre søskende og bedsteforældre.
Denne familiemæssige tilknytning er dog af en sådan karakter, at kommunen på et tidspunkt havde anbragt ham på et bosted, hvor han kun i weekends fik lov til at besøge sin familie.
Landsretten: Kriminalitetens grovhed kræver udvisning
Medens Højesteret således baserer sin afgørelse på, at irakeren har familie her i landet, havde man i både byretten og landsretten en anden opfattelse.
Således skriver Vestre Landsret blandt andet i sin afgørelse om udvisningsdelen, at:
”Efter omstændighederne ved voldudøvelsen og oplysninger om tiltaltes personlige forhold, herunder hans tidligere straffe for bl.a. trusler og vold, er der en betydelig risiko for, at tiltalte også fremover vil begå personfarlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises,” hedder det i landsrettens afgørelse, som fortsætter:
”Da tiltalte som anført af byretten i kraft af sit kendskab til sproget og sine forhold i øvrigt ikke kan anses for uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Irak, finder landsretten efter kriminalitetens art og grovhed, at de hensyn, der taler for udvisning, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning.”
Uenighed om alderens betydning
Ligesom der er uenighed mellem byret og landsret på den ene side og Højesteret på den anden om vægtningen af kriminalitetens grovhed i forhold til irakeren og hans familie, er der også uenighed om den kriminelle lavalder.
Den er i Danmark som bekendt 15 år.
Ikke desto mindre henviser Højesteret som nævnt i sin afgørelse til, at irakeren begik overfaldet ”som mindreårig” på trods af, at irakeren dengang var 17 år gammel.
Det er uklart, hvorvidt Højesteret her henviser til Menneskerettighedsdomstolens praksis om ungdomskriminalitet, men skulle det være tilfældet, havde byretten taget det med i sine overvejelser.
Således anfører byretten blandt andet, at:
”Henset til karakteren og grovheden af det nu pådømte forhold kan det ikke tillægges væsentlig betydning, at tiltalte på gerningstidspunktet var under 18 år, da det begåede forhold ikke er omfattet af begrebet ungdomskriminalitet i den betydning som dette anvendes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.”
Denne vurdering tilsluttede landsretten sig.
Noget kan i den forbindelse tyde på, at Højesteret ikke havde læst ordentligt på lektien, inden man afsagde sin kendelse med blandt andet begrundelsen om alder.
Ofret var i dyb livsfare
Efter det brutale overfald, hvor irakeren smadrede sit 24-årige offers hjerneskal med en golfkølle og derefter sparkede og slog ham, var den 24-årige mand i dyb livsfare.
Under vidneafhøringen ved Retten i Aarhus fortalte den neurokirurg, der på Aarhus Universitetshospital tog imod ofret, blandt andet, at:
”Han kunne se ned på den hårde hjernehinde. Frakturelementerne var forskudt ind i hjernen. Der blev lavet en fuld traume CT-scanning, der viste et brud på 2,5x tre cm. Det var veldefineret på scanningen. Det var en stump genstand, der havde medført skaden. Der var flere knoglestykker, der var brudt,” forklarede kirurgen i retten og fortsatte:
”Der var tre store knoglestykker, der skulle fjernes. Der var indikation på, at der skulle ske operation med det samme, ellers ville forurettede ikke overleve.”
Ofret overlevede, men har næsten intet normalt liv tilbage.
Han er i øjeblikket hjerneskadet og går til behandling på et neurocenter, lider under posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og har konstant hovedpige og smerter efter piskesmæld.
Vil formentlig blive løsladt om et par måneder
Til gengæld kan Abdullah Maroof nu se frem til at blive løsladt på to tredjedele tid om et par måneder, efter at han den 30. august 2022 blev varetægtsfængslet.
Så kan han igen frisk og veloplagt genoptage sit liv på kontanthjælp i det kriminelle miljø i det parallelsamfund, hvor han hidtil har levet.
Og det kan Abdullah Maroof takke Højesteret for – spørgsmålet er så, hvordan det danske samfund og ikke mindst ofret med sin smadrede fremtid forholder sig til den sag.
Men det er der ingen, der lytter til.
Kilder til denne artikel:
https://domsdatabasen.dk/#sag/4843/5838
