Knap 25 procent af Canadas befolkning er født i udlandet – nu har selv den politisk korrekte premierminister Trudeau fået nok

Skærmprint fra video på Youtube
Getting your Trinity Audio player ready...

Canada er i mange år gået under radaren med hensyn til den brede diskussion om, hvor den vestlige verden er på vej hen i disse årtier som følge af årtiers massiv indvandring fra Den Tredje Verden.

 

Det er for så vidt mærkeligt, men kan bl.a. forklares ved, at landet trods alt har afvist en stor del af indvandrerne. Gennem et pointsystem er ansøgere blevet bedømt efter især to kriterier, nemlig graden af uddannelse kombineret med graden af uddannelsens anvendelighed på det canadiske arbejdsmarked.

 

Det er min påstand, at denne tilgang har gjort, at Canadas problemer er mindre, hvad angår massiv forsørgelse og høj kriminalitet hos bestemte grupper, men det er også min påstand, at det samlet set ikke har været en god idé at lukke så mange ind, at hvide canadiere i dag kun udgør knap 70 pct. af den samlede befolkning.

 

Nu har selv den politisk korrekte premierminister i Canada, Justin Trudeau, i øvrigt indset, at det kan være en skidt idé at åbne grænserne for millioner udefra, også selvom disse er bedre uddannet end andre steder i den vestlige verden.

 

Der har især været kritik af, at den canadiske boligsituation slet ikke kan følge med det konstant høje indtag af fremmede fra hele verden.

 

Tilbage til min dokumentation for, at det generelt ikke har været en god idé at modtage stor indvandring til Canada: Nu skal man være varsom med at anvende wikipedia til dokumentation, men det er interessant, at der findes et wiki-opslag med titlen ”Economic impact of immigration to Canada”. Til slut i opslaget er der 137 referencer (de fleste fra de seneste fire-fem år), og det ligner, at lødigheden i det anvendte materiale er stor. Der er tale om seriøse aviser og tidsskrifter som Wall Street Journal og The Economist, og der er rapporter fra tænketanke og universiteter. https://en.m.wikipedia.org/wiki/Economic_impact_of_immigration_to_Canada

 

For det første har en række kritikere i den canadiske debat påpeget, at stor indvandring fra den tredje verden nok fører til et stigende samlet BNP, men samtidig betyder det et faldende BNP pr. indbygger, den afgørende målestok for, om et samfund er mere eller mindre rigt. Der er flere grunde til, at dette sker. For det første har de nytilkomne, som grupper betragtet, en signifikant lavere beskæftigelse i i hvert fald de første ti år efter ankomsten til Canada. Det lyder ikke særligt overraskende, og det er mærkeligt, at dette ikke omtales i medierne, når talen falder på Canada.

 

For det andet fører den høje indvandring til, at leveomkostningerne generelt stiger, fordi efterspørgslen stiger. Dette gælder stort set alt fra huspriser og til dagligvarer. Inflationen vil med andre ord have tendens til at stige, i hvert fald så længe den høje indvandring finder sted.

 

For det tredje tager Canada ikke kun på papiret veluddannede indvandrere ind. Dårligere betalte jobs er søgt besat ved hjælp af lavt uddannet arbejdskraft udefra. Denne strategi er selvfølgelig virkeligt ringe på længere sigt, da den med største sandsynlighed vil sænke netop BNP pr. indbygger. Det er i øvrigt denne strategi, som fx Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen er begejstret for herhjemme på trods af, at den notorisk kun tjener til et hurtigt fix, hvorefter bukserne kun føles koldere end før.

 

Det eneste positive eksempel på en succesfuld gruppe i Canada, jeg har kunnet finde, er vietnameserne, der i de følgende generationer klarer sig en anelse bedre end de europæiske canadiere. Det er flot, og jeg letter helt sikkert på hatten over det, men at bygge Canadas indvandringspolitik op efter gruppen med størst succes er ikke en strategi, men alene et håb.

 

Jeg har personligt intet ønske om, at ikke-europæiske grupper skal klare sig dårligt. Jeg konstaterer blot, at det gør de som regel i netop sammenligningen med europæere. Der er samlet set intet, der tyder på, at Canada har knækket koden til, hvordan masseindvandring bliver til en solstrålehistorie. Og så har jeg ikke engang talt om de alvorlige kulturelle og etniske spændinger, der følger af for megen forskellighed.

Illustrationen er et skærmprint fra denne video:

Del på Facebook