|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Sagen om Borup Skole i Køge Kommune vokser.
Nu bliver børne- og undervisningsminister Tesfaye draget ind i sagen om elever på 6-11 år, der i mindst to år har været udsat for trusler, vold, ydmygelser og sågar voldtægt fra andre elever på Borup Skole.
Ofrene for disse forfærdelige overgreb kan fortsat møde deres gerningsmænd, der går på skolen.
I går aftes var forældrene til skolens elever inviteret til et såkaldt dialogmøde. Men hverken skolens ledelse eller Køge Kommunes borgmester, Marie Stærke, var tilsyneladende til stede.
Bagefter var der et pressemøde, hvor pressen kunne stille spørgsmål til en enkelt embedsmand. Han kunne fortælle, at der fremover ville være flere voksne, der gik rundt på skolen og holdt øje med, at der ikke var elever, der blev forulempet.
Efter mødet stod forbitrelsen, frustrationen og frygten malet i ansigterne på de forældre, der blev interviewet i TV.
De kunne ikke få en klar og konkret plan for, hvordan deres børn ville blive skærmet mod nye overgreb.
Torsdag har flere forældre holdt deres børn hjemme fra skolen. DR.dk
Og senere på dagen holdt forældrene møde på skolen.
På mødet kunne forældrene skrive under på et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Tesfaye trækkes ind i sagen
Det betyder, at Mattias Tesfaye nu bliver direkte involveret i sagen.
78 forældre har fredag formiddag skrevet under på brevet, som nu bliver sendt til Mattias Tesfaye.
I brevet foreslår forældrene blandt andet, at de voldelige elever flyttes til en anden skole eller et andet tilbud. De skal i hvert fald væk fra de børn, der har været ofre for deres vold og seksuelle chikane.
TV 2 er i besiddelse af brevet, som er blevet kommenteret af nogle forældre.
De siger, at sagen er så vidtrækkende, at den kræver handling fra regering og Folketinget.
.
Tesfaye siger til TV2 at han afventer brevet, som han vil læse grundigt.
Indtil videre har han blot meddelt, at han vil skrive til samtlige kommuner for at få et overblik over problemets omfang.
Men nu har han indkaldt Folketingets partier til et møde fredag om sagen.
Krav om at kende de voldelige elevers etnicitet
Vi ved fortsat ikke, hvad det er for børn, der truer, slår, ydmyger og sågar voldtager andre børn på Borup Skole. Men presset for at få klar besked vokser.
Anders Vistisen, der er medlem af Europa-parlamentet for Dansk Folkeparti, kræver direkte, at det bliver kendt, hvilken etnicitet de voldelige elever har.
Han skriver på det sociale medie X:
“Vi forlanger at kende den etniske baggrund hos de elever på Borup Skole i Køge, der har udsat børn i alderen 6-11 år for systematisk grov vold, seksuelle overgreb og trusler mv., uden at skolen har bortvist eleverne”.
Rasmus Jarlov fra De Konservative har også skrevet om problemet med det manglende kendskab til voldsmændenes identitet i sådanne sager. Det er gengivet i Berlingske og i Politiken.
Rasmus Jarlov skriver på X:
“Hver gang, der har været et terrorangreb eller dominansvold, kører dette i ring: Nogen siger eller antyder, at det sandsynligvis er folk fra Mellemøsten, og bliver angrebet af frådende aggressive horder, som beskylder dem for at have fordomme og være racister. En uge senere kommer det frem: Det var folk fra Mellemøsten”.
TV2 oplyser til Berlingske, at de ved, hvem de voldelige elever er. Men hverken TV2 eller andre medier vil oplyse det til offentligheden.
Ord-akrobatik
Politiken skrev torsdag en leder om politikernes krav om at kende gerningsmændenes etnicitet under overskriften på pol.dk:
“Gruopvækkende, at politikere på splitsekunder er forfaldet til rendyrket populisme.”
I lederen står der blandt andet, at politikerne stræber efter at blive “twitter-konger af pøbelvældet”. Sikke dog en masse fine ord, de kan på Politiken.
Men den væsentlige debat handler selvfølgelig ikke om den slags ord-akrobatik.Den handler om, hvad vi ved.
Hvordan skal man blive i stand til at løse dette dybt alvorlige problem, hvis man ikke ved, hvem der begår overgrebene? Det er offentligheden ikke blevet informeret om.
Ved ministeren og de politiske partier det?
Sagens kerne er for det første, at der i dagens danske folkeskole er en del elever med en meget voldelig adfærd. I en form og et omfang, som er værre, end vi tidligere har kendt det.
Et klart mønster bag volden
Sagens kerne er for det andet, at der er et klart mønster bag den voldelige adfærd hos en voksende del af eleverne i danske skoler.
Vold, voldtægter og andre helt ekstreme adfærdsmønstre i skoler er ikke noget, der har stærke rødder i dansk kultur.
Hvor kommer denne ekstreme adfærd så fra?
Rødder i en stærkt voldelig kultur
Det siger sig selv, at en væsentlig del af forklaringen har med de pågældende elevers samfundsmæssige og kulturelle baggrund at gøre.
Mange af problemerne kommer fra en stærkt voldelig kultur, som nogle elever har rødder i.
Hvis man ikke ved, hvor problemet kommer fra, kan man selvfølgelig ikke løse det. Hvis man ikke erkender, at disse problemer med ekstremt voldelig adfærd har rødder i importerede – ikke mindst mellemøstlige – kulturer, så kommer man ingen vegne.
Men hvad skal de arme almindelige dansker, der er elever og lærere på vores skoler stille op med voldsparate unge mennesker med skoletasker?
Borup Skole er blot endnu et eksempel på, at det danske samfund har kastet sig ud i et eksperiment, som det bliver mere end svært at styre.
Vi er overhovedet ikke vant til at håndtere en voldskultur af den styrke, som vi nu har fået ind i vores samfund og vores skoler.
Man kan altid sende sine børn i privatskoler – og det gør mange forældre i lange baner, herunder toppolitikere. Men samfundet sælger generelt børn og deres forældre i den danske folkeskole.
Børnene bliver sendt i skoler, hvor de ikke bare skal forsøge at opnå gode resultater. De bliver også sendt i skoler, hvor de til tider skal håndtere grov vold og voldtægter, der ofte er importeret fra en kultur, som er os meget fremmed.
Når forældrene så opdager, at der er noget ravruskende galt, og når de kræver, at skolen skal rette op på det – med samfundets hjælp – så bliver de ladt i stikken.
Og de bliver ikke kun ladt i stikken. De risikerer også at blive belært af politisk korrekte typer om, at de skal stikke piben ind og hylde – eller i hver fald tolerere – voldskultur fra fjerne lande.
To måder at tackle problemerne på
Grundlæggende er der to måder at tackle problemerne på med de meget voldelige skoleelever, der ofte har rødder i en ganske anden kultur:
Man kan forsøge at gøre de voldelige elementer tilpas ved at underkaste sig deres voldskultur. Det er der formentlig en hel del danske elever, der presses til.
Eller man kan forsøge at sætte sig op imod, at den danske skole mere og mere begynder at underkaste sig en importeret voldskultur.
Det kræver en stærk indsats fra lærere og elever – og fra samfundet som helhed.
Kampånd hos forældre og lærere
Vi har ikke brug for politisk korrekte, der bøjer af. Vi har brug for folk, der kæmper for de frihedsværdier og den tolerance, som det danske samfund er bygget på.
Vi har brug for unge, der er parate til at gå ind i denne kulturkamp og slås for danske frihedsværdier.
Og vi har brug for forældre og lærere, der ikke bøjer nakken for politisk korrekte og konfliktsky skoleautoriteter.
Vi har brug for kampånd hos lærerne. Og vi har brug for stærk støtte fra politikerne og myndighederne til at forsvare vores kultur og vores værdier.
Kampånden fornemmes blandt de forældre, der ikke vil finde sig i, at deres børn skal have deres hverdag og måske deres fremtid ødelagt af en voldskultur eller andre former for voldelig og dominerende adfærd.
Kampen er i fuld gang. Den skal have vores opbakning som borgere i dette land. Og den skal have opbakning fra vores myndigheder.
Tesfaye må træde i karakter
Vi skal ikke hente vores inspiration i mellemøstlige voldssamfund. Vi skal værne om vores frihedsværdier.
Vi ved fra mange eksempler og fra Pisa-undersøgelserne, at den danske folkeskole har svært ved at rumme mange elever med ikke-vestlig baggrund.
Dette er ikke kun folkeskolens problem. Det er hele det danske samfunds problem. Det er danskernes problem.
Tesfaye og regeringen har en stor opgave at løse, uanset hvad der i den kommende tid måtte komme frem om de dybt alvorlige forhold på Borup Skole.
Dette er kultur- og værdikamp, så det basker. Tesfaye må træde i karakter. Foreløbig har han været tam i mælet.
