Getting your Trinity Audio player ready...
|
I har at lukke biksen senest den 28. januar 2025, og sker det ikke, vil I få bøder og politiet på nakken.
Sådan omtrent og med helt andre ord lyder beskeden fra Aarhus Kommune til foreningen bag den aarhusianske moske Al-Furquan.
Foreningen bag moskeen er et foretagende, der kalder sig Kvindelig Kulturforening, og hvis formand er søn af imam Abu Bilal, som også er moskeens imam.
Det var som bekendt ham, der i Grimhøjmoskeen underviste kvinder i islams regler for utroskab med straffe som pisk og stening, idet han dog og sikkert med beklagelse tilføjede, at den slags ikke er tilladt i Danmark.
Moskeens lokaler er kun godkendte til grillbar Det er TV 2, der via en aktindsigt har fået fat i historien om, at Aarhus Kommune nu har forbudt moskeen.
Forbuddet skyldes som udgangspunkt, at der drives moskedrift i et erhvervslokal i Langkærparken i Tilst, hvor der udelukkende er givet tilladelse til drift af grillbar.
Og det er ulovligt og skal ophøre, fastslår Aarhus Kommune.
”Lovliggørelse skal ske ved, at I ophører med at anvende erhvervslejlighederne som forenings-/forsamlingslokaler (altså moskedrift, red.)”, skriver kommunen ifølge TV 2 således et brev til folkene bag moskeen.
Folkene bag moskeen, altså Kvindelig Kulturforening, har fået en frist indtil den 29. januar 2025 til at stoppe de religiøse aktiviteter.
”Sker det ikke, vil sagen blive politianmeldt, og foreningen kan blive idømt bøder,” skriver kommunen i afgørelsen.
I samme forbindelse oplyser kommunen, at moskeen godt kan glemme alt om at søge om tilladelse til at anvende lokalerne til moskedrift.
En ansøgning vil på forhånd blive afvist, lyder det fra Aarhus Kommune.
Grillbar uden grill men med en prædikestol
Foreningen bag Al-Furqan-moskeen erkender, at lokalerne blandt andet bruges til bøn, men det er ikke ensbetydende med, at det er en moske.
Hævder de.
Men den benægtelse holder ikke en meter i byretten, hvis man skal tro en rapport, som Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet udgav side år.
Her betegnes grillbaren slet og ret som en moske og beskrives blandt andet således:
”Al-Furqan Dawah Center har et lille lokale i det lokale center i Langkærparken i Tilst. Indgangen til moskéen findes på bagsiden af centeret og kan være svær at finde, da der kun hænger et lille skilt med organisations navn på.”
I beskrivelsen af centret fremgår det videre, at:
”Der er lagt et stort rødt gulvtæppe i hele moskéen, som har hvide striber, der markerer, hvor man skal stå under bønnen.”
Videre fremgår det i beskrivelsen af den påståede grillbar, at der i ”højre hjørne af moskéen er en simpel prædikestol (minibar), hvor imamen holder prædikener.”
Af rapporten fra Aarhus Universitet fremgår det ligeledes, at moskeen har omkring 15-20 brugere, der kommer til de daglige bønner, og omkring 80-90 brugere, der kommer til fredagsbønnen.
Forbuddet bunder dybere end blot en sag om jura
I Aarhus Kommune erkender man ifølge TV 2, at der som udgangspunkt ikke er noget i vejen for, at man kunne ændre byggetilladelsen, som det hedder, fra at være grillbar til at være moske.
Men:
”Aarhus Kommune ønsker ikke umiddelbart, at der opføres og/eller indrettes flere bygninger til brug for forenings- og forsamlingsaktiviteter (moskeer, red.) i og omkring området ved Langkærvej i Tilst,” hedder det blandt andet i skrivelsen til organisationen bag moskeen, Kvindelig Kulturforening.
Således har Aarhus Kommune i et svar tidligere oplyst, at man blandt andet ikke ønsker at give grønt lys til en moske på grund af stigende sociale udfordringer i Aarhus-bydelen Tilst.
”Jeg forstår godt, at man synes, at det er drastisk. Men det er et udtryk for, at vi gerne vil have styr på, hvad der foregår rundt omkring i byen,” udtalte den konservative rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, Nicolai Bang, i oktober til TV 2 og fortsatte:
”For vi er en by, hvor der er områder, hvor vi oplever en tendens til parallelsamfund.”
Sagt på en anden måde, så er holdningen i Aarhus Kommune åbenbart den realistiske, at moskeer er skadelige for sammenhængskraften i samfundet, da de bidrager til udviklingen af parallelsamfund.
Første gang en ny lov om moskeer bruges
Det er en lovændring, der trådte i kraft ved årsskiftet, der nu giver kommunerne mulighed for at forbyde anvendelse af bygninger til religiøse formål.
Og denne mulighed har Aarhus Kommune altså som den første i landet nu valgt at gøre brug af.
Da Aarhus Kommune i oktober bebudede, at man har planer om at anvende den nye til at forbyde moskedriften i den påståede grillbar, vakte det ikke så lidt opmærksomhed.
”Det er et udtryk for en ny og drastisk kurs, at kommuner har fået redskaberne til at forbyde religiøse aktiviteter på specifikke adresser. Og det er opsigtsvækkende, at en kommune nu vælger at benytte sig af det,” lød det således i TV 2 fra Lene Kühle, da kommunen i oktober bebudede sit indgreb.
At Lene Kühle, der er en anerkendt religionssociolog og islamekspert ved Aarhus Universitet, finder kommunens forbud mod moskeer i et bestemt byområde opsigtsvækkende, kan desværre kun tages som et tegn på faglige skyklapper.
En ting er som bekendt et søkort at forstå, noget andet skib at føre.
Kilder til denne artikel: