Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det er en fattig fornøjelse at kunne slå sig for brystet og sige ”Hvad sagde jeg”. Men det er altså der jeg står, fordi jeg i DKA vovede det ene øje og med artiklen ”Hvis Trump vinder valget, bliver det en brat opvågning for Europa i Ukraine og i Mellemøsten” forudsagde Trumps sejr. Og det gjorde han så, og det jo godt for mig og min hårdt prøvede selvfølelse.
Men når nu sejrsrusen har lagt sig, så står det væsentlige tilbage: hvordan i alverden kunne vore medier og politikere gentage deres fejlagtige fordomsfyldte analyser fra 2016 og 2020. Det er i skrivende stud i al beskedenhed nu 3. gang, at de forveksler deres egen ønsketænkning med politisk analyse. Det udstiller om noget, hvor giftig, dum og forudindtaget vores presse og politikere er.
At fejle er menneskeligt, siger man mildt. Og det er jo fint, at der skal være plads til det. Men at fremture i tåbeligheden som vores presse og politikere gør det, er en anden sag.
Nederlagets generaler
Pressedækningen af det amerikanske præsidentvalg her i 2024 har endnu engang overgået sig selv i rædselsfuldhed. TVs jurnalistiske undermålere har boltret sig i deres confirmation bias, dvs de har hårdnakket tolket alt som noget, der med lidt god vilje kan sige at bekræfte deres egen ønsketænkning: Trump må tabe, fordi han er så dum. Jante-Danmark kan ikke rumme ham, så han har ikke en chance. Og så er han også utiltalende, uoplyst og grim.
”Journalister” har med stor flid og ihærdighed og dag efter dag bragt ”analyser”, hvis indhold skulle bekræfte os i, at Trump måtte tabe.
Og hvis der så alligevel opstod tvivl, så fandt de bare en ny analyse, der efter deres opfattelse kunne bekræfte dem i deres credo: Trump kan ikke vinde, for han må ikke vinde. Danskerne bryder sig ikke om ham.
Danske politikere
Og som om det ikke var nok, så har vi også måttet lægge øre til politikere som Stine Bosse, der med patos har kunnet fortælle os, at Trump er fascist. Ja, hør det. Trump er fascist. Og de, der stemmer på Trump, stemmer for fascismen.
Stine Bosse burde holde sig for god til at spille fascismekortet. Trump og den historiske fascisme har ikke noget med hinanden at gøre! Men hun gør det alligevel, fordi hun som vore journalister primært er optaget af at dæmonisere Trump og hans tilhængere.
Trumps nye æra
Når nu røgen har lagt sig, så vil det sandsynligvis vise sig, at den danske dæmonisering af Trump er misforstået. Han er ulidelig at høre på, men det er der på den anden side mage af os, der er. Han bringer i al fald en fornyelse på den måde, at han på så mange punkter bryder med Bidens og vores egen impotente og krampagtige fastholden ved den gamle verdensorden. Fonyelse fryder:
- Der kan nu måske blive sluttet fred i Ukraine inden Biden og Europa når at lade Ukraine fuldstændigt forbløde.
- Vi kan i Mellemøsten måske endelig få gjort os fri af den vanvittige to-statsløsning, der vil blive erstattet af Trumps Abraham aftaler. Palæstinensernes krav på at blive spurgt ophører og Israel og de arabiske stater kan indlede et samarbejde mod Iran, hvilket burde være sket for længe siden.
- Vi vesteuropæere vil endelig blive tvunget til at vågne op. Vores sikkerhed er i fra nu af i langt højere grad vores eget anliggende.
- FNs helt utilladelige politisering vil forhåbentlig blive bragt til et ophør, så vi kan få et nyt FN baseret på demokrati og menneskeret.
I stedet for al klynkeriet om, hvad skal der ske med os, når nu pax americana modificeres, så burde vi glæde os over, at det amerikanske folk har valgt en ny regering, der kan bringe bevægelse og dynamik ind i en ellers forstenet virkelighed, der kun kendte en retning: nedad.
Svend Lindhardt