Indvandrere og efterkomme fra de muslimske lande med dansk statsborgerskab vil ved næste folketingsvalg kunne mønstre i alt 128.793 stemmeberettigede personer på atten år og derover.
Hvis de alle til den tid stemmer på samme parti, ville partiet komme i Folketinget med seks – syv mandater.
De 128.793 personer er mennesker fra de 24 muslimske såkaldte MENAPT-lande, der har fået dansk statsborgerskab. MENAPT-landene er lande i Mellemøsten, Afrika, Afghanistan, Parkistan og Tyrkiet.
Til sammenligning opnåede Alternativet ved valget den 2. november sidste år seks mandater med et stemmetal på i alt 117.567.
Sandsynligheden for et samlende muslimsk parti med hundrede procents stemmeafgivning blandt muslimer er dog rimeligt lille.
Seneste seriøse forsøg blev gjort af Sikander Siddique og hans Frie Grønne, som ved valget opnåede 0,9 procent af stemmerne.
Og de genopstiller – indsamler vælgerklæringer
Men her er det trods alt værd at bemærke, at Frie Grønne i enkelte boligområdet med mange ikke-vestlige indvandrere fik over 20 procent af stemmerne.
Således blandt andet i Vollsmose, hvor Frie Grønne på valgstedet Camp U opnåede 27,8 procent af stemmerne og blev næststørste parti efter Socialdemokratiet, som fik 31,1 procent af stemmerne.
På valgstedet Tingbjerg Skole i Brønshøj blev Siddique’s Frie Grønne til gengæld det største parti med 26,6 procent af stemmerne, medens Socialdemokratiet på andenpladsen fik 21,8 procent af stemmerne.
Om det er disse enkeltresultater, der er grunden, skal være usagt, men under alle omstændigheder var Sikander Siddique optimist under partiets landsmøde i lørdags:
“Jeg har det sådan her: Så let skal de ikke have lov til at slippe af med os. For næste gang bliver vi valgt ind,” lød det fra Siddique, som fortsatte:
”Det håber og tror jeg på, vi kan. Så vi går nu i gang med at samle vælgererklæringer ind, så Frie Grønne også kan komme på stemmesedlen til næste valg.”
Mere racistråberi i vente
Der kan således ikke herske megen tvivl om, at danskerne også fremover til komme til at høre en hel del til Sikander Siddique og hans anklager om racisme, hans tale om en modstandsbevægelse, og hans krav om retten til at bære muslimsk tørklæde i politiet og forsvaret.
Han opstiller i øvrigt også med De Frie Grønne til kommunalvalget i november 2025. Og her skal man ikke være dansk statsborger for at have stemmeret.
Kilder til denne artikel:
https://www.statistikbanken.dk/20021 (Tabelkode: FOLK2)
https://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsvalget_2022
https://denkorteavis.dk/2023/indvandrere-fra-ikke-vestlige-lande-koster-danmark-27-mia-kr-om-aaret/