En 55-årig lærer blev i sidste uge stukket ihjel i et klasseværelse på en skole i byen Ibbenbüren i det nordvestlige Tyskland.
Den formodede gerningsmand er 17-årige Sinan B., som var en af hendes elever. Det skriver avisen “Exxpress“.
Nogle dage senere kom det frem, hvad den sandsynlige årsag var til mordet.
Sinan B., havde en række konflikter med sine lærere. Derfor blev det blesluttet, at han skulle bortvises fra skolen.
Men det ville han ikke rette sig efter. Han kom ind på skolen på trods af bortvisningen.
Han havde en kniv med.
Da han mødte sin klasselærer stak han hende ned.
Hun overlevede ikke mødet.
Den 17-årige ringede selv til politiet og blev anholdt. Han har ikke udtalt sig om drabet.
Uddannelsesministeren i delstaten, Bettina Stark-Watzinger (FDP) reagerede som mange andre med forfærdelse. “Lærerens voldsomme død er chokerende. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte lærere bedre mod vold,” sagde hun til nyhedsportalen “t-online“. Det er uacceptabelt, at lærere jævnligt bliver fornærmet, truet og angrebet.
Vold mod lærere i tyske skoler vokser
Vold mod lærere er stigende, skriver “t-online“. I november sidste år offentliggjorde lærerforbundet VBE en repræsentativ undersøgelse af skoleledere. Ifølge den har der været et fysisk overfald på en lærer på hver tredje skole de seneste fem år.
61 procent af de adspurgte havde været udsat for fornærmelser, trusler og chikane mod lærere, skriver mediet.
Fysiske angreb var ifølge rapporten særligt almindelige i Nordrhein-Westfalen, hvor læreren nu er død. Her sagde næsten halvdelen af de adspurgte, at de havde oplevet fysiske overgreb mod deres personale eller dem selv. En stigning i forhold til 2018, hvor 35 procent havde oplevet overfald.
Halvdelen af de adspurgte skoleledere oplevede, at emnet er tabu. Det handler sandsynligvis om, at vold i skolen er tabu. Men det handler højst sandsynligt også om, at det er tabu, at tale om gerningsmændenes identitet – eller etnicitet.
Sinan B. er et arabisk navn. Meget andet ved vi ikke om den 17-årige skoleelev.
Men det tyder på, at vi står overfor endnu et eksempel på masseindvandringens frygtelige konsekvenser. Vi har set mønsteret mange gang:
Mand med arabisk baggrund oplevet noget, der får ham til at føle sig krænket. Han reagerer med vold mod krænkelsen, og volden bliver særlig voldsom, fordi det er en kvinde, der har krænket ham.
Sinan B.: Endnu et udslag af en mellemøstlig kultur, der giver voldsomme sammenstød, når den møder europæisk kultur?
Læs også:
https://www.de24live.de/nrw/sinan-b-17-toetete-lehrerin-war-es-ein-racheakt/541771215