Mohammad Ahsan er en af regeringens kandidater som international dommer – har tidligere fortiet, at hans bror var sigtet i sag om momssvindel

Statsadvokat Mohammad Ahsan foran Højesteret i 2016, hvor han førte en sag (Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix)

Regeringen har netop udpeget de tre kandidater, der skal konkurrere om at efterfølge den hidtidige danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), Lars Bay Larsen.

 

Han beklæder i øjeblikket stillingen domstolens vicepræsident, men fratræder den 31. marts, efter at hans embedsperiode på ni år er udløbet.

 

En højesteretsdommer og to landsdommere

Efter en gennemgang af ansøgningerne til stillingen har det uafhængige Dommerindstillingsråd udpeget en højesteretsdommer og to landsdommere, som regeringen nu har indstillet.

 

Der er tale om højesteretsdommer Anne Louise Haar Bormann, landsdommer Jon Esben Hvam og landsdommer Mohammad Ahsan.

 

Europarådets Parlamentariske Forsamling forventes at vælge den nye danske dommer blandt regeringens tre kandidater i slutningen af denne måned.

 

Det sker ved almindeligt flertal for som nævnt en periode på ni år uden mulighed for genvalg, når perioden er udløbet.

 

Men der var noget, han lige glemte af fortælle om

To af de danske kandidater til dommerstillingen ved EMD er rimeligt ukendte i offentligheden, hvilket bestemt ikke kan siges om den tredje, landsdommer Mohammad Ahsan.

 

I august 2013 fik Mohamad Ahsan, som er pakistansk født, jobbet som statsadvokat lige under daværende rigsadvokat Ole Hasselgaard.

 

Han blev nu en af de øverste chefer og tilsynsførende for de i alt dengang 1.100 medarbejdere ved den danske anklagemyndighed i landets tolv politikredse plus de to politikredse i henholdsvis Grønland og på Færøerne.

 

Men der var noget, Mohammad Ahsan lige havde glemt at orientere om, både da han søgte stillingen ved rigsadvokaturen og senere, da han var blevet ansat.

 

Nemlig at hans bror sammen med to andre var tiltalt i den på tidspunkt hidtil største og højt profilerede sag om momssvindel på 50 millioner kroner.

 

Sagen var rejst af anklagemyndigheden i København, som Mohammad Ahsan i kraft af sin stilling ved rigsadvokaturen var øverste chef og tilsynsførende for.

 

Men det oplyste han intet om.

 

Han tav og følte sig åbenbart sikker, da han og broderen ikke bruger samme efternavn.

 

Gik først til bekendelse, da han blev afsløret

Først efter at Berlingske på trods af navneforbud i svindelsagen havde fundet forbindelsen til Mohammad Ahsan, gik han til bekendelse og orienterede sin chef dagen efter henvendelsen fra Berlingske.

 

Det medførte, at daværende rigsadvokat Ole Hasselgaard, udsendte følgende meddelelse, da historien bragede op i Berlingske:

 

”Den pågældende statsadvokat har i dag orienteret mig om, at han har en familiemæssig relation til en af de tiltalte i den omhandlede straffesag. Ansatte hos anklagemyndigheden skal naturligvis gøre deres arbejdsgiver opmærksom på forhold, der i en konkret sammenhæng kan begrunde inhabilitet.”

 

Rigsadvokaten oplyste i den forbindelse, at intet tydede på, at Mohammad Ahsan på noget tidspunkt havde været inde over broderens straffesag.

 

Næsten ni års fængsel og krav på små 200 millioner

Straffesagen mod Mohammad Ahsans bror og hans medtiltalte sluttede i Østre Landsret fredag den 11. november 2016 med en samlet fængselsstraf på otte år og ti måneder til Ahsans bror og en anden hovedtiltalt.

 

De skal ligeledes hver især tilbagebetale de 47 millioner kroner, de har bedraget for samt ligeledes hver især betale en bøde på et tilsvarende beløb.

 

Altså alt i alt 188 millioner kroner.

 

Står bag den udskældte offentlighedslov

Inden ansættelsen ved Rigsadvokaten havde Mohammad Ahsan været kontorchef som særlig kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet.

 

Her satte han sine aftryk på alt fra bandepakker til tilsynet omkring PET og FE.

 

”Hans største faglige bedrift er ifølge ham selv den nye offentlighedslov, som han førte pennen på. Loven var genstand for heftig kritik i offentligheden, men nød bred politisk opbakning, og ingen kunne sætte en finger på Mohammad Ahsans arbejde,” skrev Berlingske i 2014.

 

Den forkætrede lov, som Mohamad Ahsan åbenbart er så stolt af, har han sågar skrevet en bog med kommentarer om.

 

Bogen, Offentlighedsloven, kan købes hos Saxo for 2.179,95 kroner.

 

Landsdommer og medlem af Flygtningenævnet

Den mildest talt pinlige sag for især en topjurist om manglende erkendelse af inhabilitet i forbindelse med broderens straffesag har dog på ingen måde spændt ben for Mohammad Ahsans karriere.

 

Tværtimod blev han således i 2018 udnævnt til landsdommer ved Østre Landsret.

 

Ligeledes er han medlem af Flygtningenævnet, hvor han er næstformand.

 

Og nu vinker en stilling som dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol måske forude.

 

Skulle det lykkes for ham at få den, vil han blive medlem af et dommerkollegium, hvis afgørelser den danske Højesteret og dermed ikke mindst dansk udlændingelovgivning er underlagt.

 

Domstolen består af 47 dommere med én fra hver medlemsstat af Europarådet, som i den forbindelse ikke må forveksles med EU.

 

De skal sikre, at medlemsstaterne overholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK).

 

Kilder til denne artikel:

https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/kandidater-til-den-danske-dommerstilling-ved-den-europaeiske-menneskerettighedsdomstol-3/

 

https://www.berlingske.dk/samfund/statsadvokaten-og-hans-bror

 

https://www.computerworld.dk/art/238523/skal-laengere-tid-i-faengsel-landsretten-skaerper-faengselsstraffe-til-topchefer-fra-getmore-og-multimediaworld

 

https://fln.dk/da/Om_os/Organisation_og_sammensaetning/Navnsmedlemmer

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…