Der er et officielt tal for Danmarks forsørgelsesudgifter til indvandrere – men det rigtige tal er langt højere

Arkivfoto: Steen Raaschou
Getting your Trinity Audio player ready...

Igen og igen bliver der talt om/skrevet om de udgifter, som migranternes invasion påfører danskerne.

 

Beløbet hopper op og ned mellem 31, 33 og 36 milliarder kroner. Det har været helt håbløst at få folk til at forstå, at disse pjatbeløb (hvad det er i forhold til de enorme summer, migranterne i virkeligheden koster danskerne), er fiktiv regnskabsføring.

 

Kan vi mon snart få skudt en hvid pil efter friserede regnskaber

Asger Aamund skriver i kommentarsporet på sin blog under titlen ”Ingen ende på migrantspiralen” (10.9.):

 

”I Finansministeriets Økonomiske Analyse fra oktober 2021 kan man på side 25 og 26 læse om den friserede fremstilling af samfundets udgifter til indvandrere fra ikke vestlige lande: de årlige anslåede indbetalte skatter og afgifter fra denne gruppe er opgjort til 61 milliarder kroner. De årlige udgifter samfundet må udrede i overførselsudgifter til gruppen udgør 92 milliarder kroner. ‘Nettobeløbet’, som er det, der præsenteres for den ukritiske offentlighed, er således 31 milliarder kroner. Det er korrekt, at dette er en undtagelse i den offentlige regnskabsaflæggelse og budgetbehandling, som ellers adskiller udgifter og indtægter, hvilket er forudsætningen for en professionel vurdering af samfundets udgifter og indtægter.”

 

Der var vel ingen, der ville foretage følgende eksempel på et regnskab: Et hospital modtager 100 millioner kroner årligt fra staten til driften. Læger, sygeplejersker samt alt andet hospitalspersonale betaler 20 millioner kroner i skat. Ergo koster driften af hospitalet 80 millioner kroner.

 

Så Asger Aamunds nævnte beløb på overførselsudgifter til indvandrere er 92 milliarder kroner – pr. år.

 

Og så er der alt det løse

Efter aldrig nogen sinde at have lagt en bøjet 5-øre i den fælles kasse, udbetales der altså til tilvandrede 92 milliarder kroner, der dækker bistandshjælp, boligsikring, børnetilskud til guderne må vide hvor mange børn og eventuelt ”enlig forsørger” tillæg.

 

Oven i de 92 milliarder kroner kommer fri for betaling til børneinstitutioner, gratis skolegang og indslusningsklasser, gratis uddannelse, gratis sprogundervisning.

 

Det er noget af en post, når henses til, at der importeres familier med enormt mange børn, samt at de fortsætter med at føde flere børn her. Jeg tænker på f.eks. syreren med de 3 koner og 20 børn, hvor dog kun én kone og 17 børn har fået opholdstilladelse, da de resterende 3 børn var for gamle til at blive familiesammenført. Så de må selv finde frem til Danmark sammen med de 2 mødre.

 

Og den unge somalier med kone og foreløbig 7 børn, der havde været buschauffør i 2 år og derfor fik lov til at blive. Han var ellers på vej hjem, da han blev reddet på målstregen.

 

Og der er endnu mere af ”det løse”

Hvis ikke alt går vel, så er der politiet, fængslerne og Kriminalforsorgen, som alle er overbelastet på grund af migranternes kriminelle overrepræsentation.

 

De nationale domstole har en enorm arbejdsbyrde og koster samfundet dyrt. Og når en sag omsider har været igennem byret, landsret og Højesteret (med store advokatudgifter til følge), så venter Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor klager kan fortsætte. Her skal udredes advokatudgifter, rejser og erstatning til den forurettede (dvs. klageren).

 

Her er bare et enkelt eksempel på, hvor hårrejsende dyrt det er, når en sag ender i Menneskerettighedsdomstolen:

 

Se DKA her, hvor jeg skrev om afrikaneren Biao og hans kones sag ved Menneskerettighedsdomstolen (EMD):

 

”På grund af retshjælp/fri proces systemet i Danmark havde klagerne allerede modtaget DKK 388.330,00 til dækning af advokatomkostninger, hvori var inkluderet DKK 5.634,70 til rejseudgifter og DKK 3.258,00 til diverse udgifter.

 

Klagerne krævede imidlertid DKK 398.437,50 for advokatens arbejde fra 2010 til 2015. Domstolen så dog ingen grund til at kompensere klagerne yderligere udover kompensationen på EUR 6.000.”

 

Eller hvad med sagen ved EMD med den sindssyge morder, tyrkeren Arif Savran, der flere år efter udrejsen til Tyrkiet skulle hentes tilbage til Danmark. Det vil blive dyrt for skatteyderne at betale for behandling af ham i årevis, men alternativet at slippe ham løs på befolkningen kan blive dyrere.

 

Efter at Menneskerettighedsdomstolens Storkammer havde bestemt, at alle EU-lande er tvunget til at beholde andre landes sindssyge forbrydere, måtte  Højesteret ophæve udvisningen af endnu en sindssyg forbryder, der ligesom Savran allerede var sendt hjem.

 

Man skal tilhøre de bedste fra den øverste, øverste hylde af menneskelighed (f.eks. være medlem af de Radikale) for at synes, at Menneskerettighedsdomstolen er en god idé.

 

Men der er langt flere udgifter

Derudover kommer hele asylindustrien, integrationsindustrien, Dansk Flygtningehjælp, Flygtningenævnet, Udlændingestyrelsen, Røde Kors, Hjemrejsestyrelsen. På asylcentrene og udrejsecentrene skal der udover kost og logi også udbetales lommepenge til beboerne.

 

Når man ankommer med eksotiske sygdomme og sygdomme, vi for længst har udryddet, herunder f.eks. tuberkulose, så er det hospitaler og alle de personalegrupper, der hører dertil, der bliver overbelastet.

 

Overbelastningen af disse faggrupper skyldes også, at flere og flere danskere udsættes for forbrydelser, herunder lemlæstende vold og voldtægter. Erstatning til voldsofrene betales vist sjældent (eller aldrig) af de kriminelle. Det sørger skatteyderne for.

 

Og oven over alting kommer tolkebistand.

 

Men det er stadig ikke slut 

Der er førtidspension til dem, kommunerne har opgivet at sende i arbejde – se DKA her.

 

Til dem, der gerne lige vil en lille tur hjem, er der repatrieringsydelse (med indbygget fortrydelsesret, når skatteydernes penge er afleveret til familien i hjemlandet). Selvfølgelig skal pengene så betales tilbage, når de dukker pengeløse op igen, men man kan som bekendt ikke plukke håret af en skaldet. Så hvis skyldneren ikke har påbegyndt sin tilbagebetaling inden 3 år, må beløbet betragtes som tabt.

 

Hvor mange milliarder beløber alt dette sig til?

Størstedelen af de udgifter, der gemmer sig bag ovennævnte institutioner, styrelser, domstole m.v. er – til al held for myndighederne – umulige at finde frem. Derved kan man holde de enorme summer skjult for befolkningen og bilde den ind, at udgifter til de tilvandrede årligt er 31 milliarder kroner.

 

Og det er jo småpenge for et land med en bugnende statskasse.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…