|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det forstemmende at høre og se unge muslimer – de såkaldte palæstinensiske arabere – holde nogle sindssyge religiøse gryder i kog. Det er nu 75 år siden, staten Israel blev oprettet, 56 år siden Seksdageskrigen blev udkæmpet, og 50 år siden Oktober-krigen, (Yom Kippur-krigen) fandt sted.
Palæstina var aldrig et land
Hadet mod jøder eksisterer uformindsket blandt unge, muslimer, der er født 2-3 slægtled efter disse tre krige. Og de kalder sig fortsat palæstinensere, skønt der aldrig har været et regulært afgrænset land med dette navn og regering. Palæstina var navnet på et stormellemøstligt landområde, hvor arabere levede som livegne bønder. Uden anelse om, hvorvidt de boede i Jordan, Libanon eller et helt tredje land.
Et fristed for jøder
Men da jøderne fik verdens tilslutning til at oprette en stat på et område, på størrelse med Jylland, blev de muslimske arabere vakt. De var af Koranen blevet indoktrineret i, at man skulle hade og gerne udrydde alle jøder på jorden. Dette første så først til Frihedskrigen i 1948, hvor utallige arabiske lande sluttede sig sammen for, med militær magt, at drive jøderne i Middelhavet. Det lykkedes så ikke.
Muslimsk jødehad
Efter 2. verdenskrig søgte jøder fra hele verden til deres gamle land. Her slog de sig ned i sump- og ørkenområder, hvor de under store anstrengelser gjorde dem til agerjord. Men da arabere pr. definition er bedre til at gøre haver til ørken end omvendt, blev misundelsen og hadet mod jøder større. Men da de tre krige alle endte med sejr til jøderne, flygtede hver gang et stigende antal arabiske muslimer fra Israels landområder, da ingen rettroende muslim på have med jøder at gøre.
Arafat
Denne frivillige flugt, omtolkede Yassir Arafat så i Vesten til, at arabere var blevet fordrevet, og ikke længere havde ’deres eget land’, som han døbte Palæstina! Og Vesten bed på krogen, og gav efter for kravet om et palæstinensisk landområde. Og resten af historien kender vi. Konflikter mellem israelere og arabere, striden om Vestbredden, alverdens fordømmelse af israelske bosættelser og muren ind til de terrorparate muslimer i området ud mod Middelhavet og i Gazastriben, er uløselige.
Umulig fred
Den såkaldte To-statsløsning er et Fata Morgana, og araberne får aldrig herredømme over Jerusalem, selvom de argumenterer med, at Omar- og Al Aksa-moskeerne skulle berettige kravet herom. Det er alene et tegn på, at muslimer sætter religion over al normalitet, rimelighed, sund fornuft og historisk virkelighed. Jøderne er bestemt ikke helgener, men de har skabt det eneste demokrati i Mellemøsten.
Koran-teokrati
Muslimer anerkender ikke demokrati, men alene et koranbaseret Teokrati. Fred og gensidig forståelse i Mellemøsten er en derfor utopi, så længe samarbejde, sameksistens, respekt, diplomati og personlig frihed mv. er forbudte begreber i koranbaserede muslimske lande. Og at vente på, at islam forandrer sig, er at vente på Godot, noget urealistisk.
