Getting your Trinity Audio player ready...
|
Reaktionerne på Hamas’ terrorangreb inde i Israel er så øjenåbnende, at kun de mest forhærdede tidselgemytter udi politisk korrekthed forsøger at benægte det. Ikke desto mindre skal antallet af demonstrationer til fordel for den flok mordere, sadister og voldtægtsforbrydere, der udgør Hamas, tælles i mange hundreder i Vesteuropa.
Afholder for eksempel danske jøder en fredelig demonstration, kan det kun lade sig gøre, hvis den er massivt omgivet af politi. Går palæstinensere og arabere generelt råbende og skrigende gennem gaderne, kan man være sikker på, at de ikke har beskyttelse behov.
Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fik sig en ubehagelig overraskelse, da han i sin naivitet gik over til nogle palæstinensere og forsøgte at få dem til at sige, at Hamas’ angreb netop var terror, der måtte lægges afstand til.
Den havde den aggressive palæstinensiske kvinde, Lars Løkke adresserede, absolut ikke tænkt sig. Hun forsvarede Hamas 100 procent.
“Jeg er mega glad for, at Hamas tog den beslutning 7. oktober. Vi har været i fucking fængsel siden 1948”, lyder det fra den palæstinensiske kvinde, som det kan høres på videoen i bunden af artiklen.
Det mest sigende ved episoden var i virkeligheden, at man målløs måtte konstatere, at Danmarks udenrigsminister intet har lært af sine 29 år i Folketinget, herunder sine mange år som minister, bl.a. statsminister.
Lars Løkke havde tydeligvis regnet med, at han kunne tale fornuft med disse mennesker.
Hvordan det er muligt at gå igennem verden så længe uden at forstå, at det kan man ikke, kan vi kun gisne om, men ikke desto mindre var det, hvad der var tale om.
Det er ret beset rystende, at vi regeres af politikere, der ikke udviser sans for virkeligheden, når det for alvor behøves.
Geert Wilders vilde valgsejr
I Holland har de uhyggelige demonstrationer til fordel for Hamas givet været medvirkende til Geert Wilders vilde valgsejr, hvor hans parti Frihedspartiet gik fra 17 til 37 pladser i det hollandske parlament, 23,5 procent af stemmerne og klart det største parti. Om han kan danne en regering, har vi til gode at se. Eliterne har i to årtier bedt om lugtesaltet, hver gang de har hørt Geert Wilders udtale sig.
Lad os lave en foreløbig konklusion oven på de seneste snart to måneders vanvid. For det første har indvandringskritikerne lige siden Søren Krarup haft ret i stort set et og alt, når de advarede imod indvandring fra den tredje verden, især den muslimske del af den.
For det andet, i forlængelse af det første, står det lysende klart, at dette kun vil blive værre og værre, mere og mere vold og utryghed, flere og flere særkrav og for de resterende europæiske jøder i stigende grad ingen fremtid.
Det vil så sige, at selvfølgelig skal der være en fremtid for de danske jøder i netop Danmark, som der skal være en fremtid for det etniske danske folk sammen med de få af ”de andre”, som vitterligt ønsker at leve iblandt os på vores præmisser.
Denne fremtid skal sikres ved omfattende hjemsendelser af uintegrerbare, på Grundlovens og retsstatens grund.
Det bliver ikke med de internationale konventioner i behold, som de forrykt fortolkes i dag, men det er vil også kun være et demokratisk fremskridt, at Danmarks skæbne ikke længere skal dikteres udefra af aktivistiske ikke-folkevalgte dommere.
Reaktionerne oven på Hamas’ terrorangreb bør have fået øjnene op på mange mennesker. Vi er i dag tættere på der, hvor vesteuropæerne sætter sig ned og på en ordentlig måde får sikret fremtiden for vores efterkommere.
“Jeg er mega glad for at Hamas tog den beslutning den 7. oktober” #dkpol pic.twitter.com/ASgGxnNOFK
— Camille Koeller (@CamilleKoeller) November 9, 2023