|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det er ikke racisme eller fremmedhad at afvise regeringens planer om at hente afrikansk arbejdskraft til Danmark, men et udtryk for en velbegrundet bekymring over, at danskernes tryghed i deres eget land bliver endnu mere tyndslidt.
Hvis du nogen sinde opfattede Lars Løkke Rasmussen som ægte borgerlig i én eller anden version – f.eks. en liberal grundholdning tilsat social konservatisme i både europæisk og amerikansk forstand og dertil en portion patriotisme – så må det nu stå klart, at du tog fejl, og at Lars Løkke Rasmussen mest af alt er en kræmmer. Jeg sætter pris på, at politikere ikke altid holder højttravende taler om idealer og utopier, men med Lars Løkke Rasmussen bliver realismen og pragmatismen drevet for vidt.
Jeg har før i Den Korte Avis beskrevet Lars Løkke Rasmussens tilgang til problemer. Han tror, at han med et telefonopkald til en islamisk organisation og et løfte om at beskære ytringsfriheden i Danmark kan bortjage alskens dødstrusler imod Danmark og danskerne: de tænker jo ligesom os, ikke sandt?
Og hvis det gavner danske eksporterhverv med interesser i Kina, at han udnævner Kina til at være en ”strategisk partner” for Danmark? Jamen, så gør han det, også selv om Vesten omsider er på vej til at konfrontere kinesisk ekspansion og aggression: de tænker jo ligesom os, eller hvad?
Nu udstrækker han sin liberalisme, som han selv ynder at kalde ”realisme”, til det afrikanske kontinent. Igen aner man, at Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og HORESTA har hvisket Lars Løkke Rasmussen i øret, at nu må det være slut med den angiveligt alt for stramme udlændingepolitik, for riget fattes arbejdskraft, og den har de masser af i Afrika. Moderaterne foreslår derfor, at unge afrikanske mænd skal derfor have en ”overhalingsbane” til Danmark, som bringer dem i land før de andre 500.00 unge afrikanske mænd, som ankommer i gummibåde. Alt, der kræves er arbejdsgiver med en overenskomst. Det ”bør tale direkte ind i hjertet på en god socialdemokrat,” som Lars Løkke Rasmussen sagde.
Dansk Erhverv ønsker 50.000 afrikanere som arbejdskraft
Brian Mikkelsen, formand for Dansk Erhverv, smed prompte sine medlemmers ønskeseddel på bordet: 50.000 afrikanere i første omgang. Det forslag var dog ifølge formanden for den anden Venstre-fraktion ”lidt for friskt”, men Jakob Ellemann-Jensen erklærede sig i princippet enig og beklagede, at ”vi er endt i en situation, hvor vi er bange for at træffe kloge og nødvendige beslutninger”, der kan sikre international arbejdskraft, af frygt for at blive kaldt for en ’slapper’ på udlændingeområdet.
Dét opfattede jeg som en hentydning til Dansk Folkeparti, og jeg bliver helt stolt over, at Dansk Folkeparti virkelig har haft held til at plante en ’frygt’ i andre politikere for at blive beskyldt for at slå Danmarks dør på vid gab – selv om jeg hellere så, at de af egen, ærlig overbevisning selv var kommet til den erkendelse: at et lille land som Danmark gennem de sidste fire årtier har har fået sit rigelige mål af fremmede kulturer.
Jeg ville være en uansvarlig politiker, hvis jeg benægtede, at Danmark som andre europæiske lande allerede nu mangler arbejdskraft: det er en følge af velfærden, at folk får færre børn. Men jeg er formand for et parti, som er parat til at gå langt for at finde andre og mere kulturelt og socialt holdbare løsninger på arbejdskraft manglens udfordringer. Dansk Folkeparti vil gøre mere brug af de ressourcer, som mange seniorer stadig har, ved at indrette et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor der er plads til flere handicappede og med nedsagt arbejdsevne. Desuden har 66.000 EU- borgere ladet sig registrere som parate til at tage en tørn i Danmark. Desuden vil vi gradvist dirigere unge i stort tal bort fra universiteterne og i stedet til jobs, hvor de virkelig gør nytte for samfundet.
Der mangler arbejdskraft, men jeg siger nej til kortsigtede løsninger
Jeg ønsker dansk industri og service- og eksporterhvervene de bedste konkurrencefordele og al mulig fremgang; men jeg går ikke med til en kortsigtet løsning på arbejdskraftmanglen, hvor de sociale problemer igen bliver læsset over på dem, som ingen glæde har af indvandringen.
Er man forretningsmand med en ren kræmmermentalitet, er der intet problem i en snuptagsløsning som masseindvandring fra Afrika; heller ikke, hvis man skal bøje dansk lovgivning for at undgå arabisk boykot af Arlas smør og fetaost. Men det gavner de få, mens hele Danmark kommer til at betale prisen for talløse familiesammenføringer og den særlige beskyttelse og de særrettigheder, som FN-, Marrakesh- og EU-traktater og konventioner automatisk tildeler de importerede migranter. Prisen bliver øget belastning og nedslidning af vores institutioner, vores tryghed ved det vante, vores gensidige tillid – ja, af hele nationens sammenhængskraft.
Og den pris ophæver til fulde enhver kortsigtet gevinst, som kræmmersjælene i dansk politik og eksporterhvervene kan skaffe os.
Morten Messerschmidt, MF og formand for Dansk Folkeparti
